Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2745866_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
5. september 2023
2023-3503
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. juli 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 300:
Vil ministeren, jf. artiklen ”Trafikstyrelsen fordrejer centralt notat i
sag om tungmetaller ved søbad og ignorerer advarsel” bragt i Villa-
byerne den 5. juli 2023, sikre, at Trafikstyrelsen giver retvisende
oplysninger i sagen om en foruroligende mængde tungmetaller ved
Charlottenlund Søbad?
Svar:
Jeg har indhentet nedenstående udtalelse fra Trafikstyrelsen, som
jeg henholder mig til.
”Trafikstyrelsen kan ikke genkende påstanden om, at Trafikstyrel-
sen skulle have givet misvisende oplysninger i sagen.
Trafikstyrelsen kan oplyse, at Gentofte Kommune d. 12. maj 2023
rettede henvendelse til Trafikstyrelsen samt til Københavns Kom-
mune på baggrund af en vandprøve udtaget af DN Gentofte i Char-
lottenlund Søbad i januar 2022. Prøven er analyseret d. 23. januar
2023. I henvendelsen var der vedlagt et notat fra Aarhus Universi-
tet vedrørende analyseresultaterne.
Trafikstyrelsen svarede 30. maj 2023 blandt andet med et notat,
hvoraf det fremgik, hvordan styrelsen forholder sig til henvendel-
sen, herunder notatet fra Aarhus Universitet, som der var vedlagt
henvendelsen, og som der refereres til i artiklen i Villabyerne.
Trafikstyrelsen noterede sig i den forbindelse følgende vedrørende
notatet fra Aarhus Universitet
:
Da der er tale om en enkelt prøvetagning kan man ikke for-
holde sig til det generelle og lavere MKK-værdi, som refere-
rer til en årsmiddelværdi for stofkoncentrationen.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 300: MFU spm., om ministeren vil sikre, at Trafikstyrelsen giver retvisende oplysninger i sagen om en foruroligende mængde tungmetaller ved Charlottenlund Søbad
2745866_0002.png
Side 2/4
De målte koncentrationer svarer nogenlunde til niveauerne
i udløbsvandet fra de 10% højeste koncentrationer fra me-
kaniske renseanlæg
Metalanalysernes data for totalindhold er overestimeret i
forhold til de miljøkvalitetskriterier der er opstillet for det
marine miljø.
Baggrundsværdier er ikke medtaget i tabellerne.
Der er en vis risiko for, at der for arsen kan ske en betydelig
fejlmåling ved brug af ICP-MS-metoden pga. overlap i
atommasserne med argon-klorid. Om der er taget forholds-
regler for dette ved ICP-MS-analysen fremgår ikke af ana-
lyserapporten.
Trafikstyrelsens notat indeholdt ligeledes en gennemgang af Geo-
havs notat om vandprøven, og samlet set opsummerede styrelsen,
at på
baggrund af de mange usikkerheder, vurderer styrelsen
ikke, at der er fagligt belæg for påstanden om, at observationen
har relation til Lynetteholm.
Brevet fra Gentofte Kommune var som nævnt også stilet til Køben-
havns Kommune, som i sit svar af 3. juli 2023 skrev: ”Københavns
Kommune har ligesom Gentofte Kommune badesteder i Øresund,
og er derfor meget opmærksom på, om anlægsarbejder langs
Øresunds kyst kan påvirke badevandskvaliteten. […]
Kommunes vurdering af påvirkningen af badestederne, baseres
dels på VVM (miljøkonsekvensrapport med bilag) for etablerin-
gen af Lynetteholm dels overvågningsprogrammet for vandkvali-
tet, udarbejdet specielt for Lynetteholm. Overvågningsprogram-
met består af samlet set 27 målepunkter rundt om den kommende
Lynetteholm, herunder punkter nord for Lynetteholm og et punkt
ud for Gentofte Kommune. På ni af målepunkterne udtages der
vandprøver. Der er taget vandprøver tre gange i graveperioden.
I rapporten konkluderes det, at der er målt overskridelser af mil-
jøkvalitetskravene for nogle tungmetaller, men at det ikke kan re-
lateres til anlæg af Lynetteholm. Det fremhæves, at baggrunds-
målingerne har vist overskridelser på samme niveau, og at ni-
veauerne ikke adskiller sig fra referencemålingen længere ude i
Øresund. Samlet set vurderes det, at der ikke er sket en påvirk-
ning af vandkvaliteten.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 300: MFU spm., om ministeren vil sikre, at Trafikstyrelsen giver retvisende oplysninger i sagen om en foruroligende mængde tungmetaller ved Charlottenlund Søbad
2745866_0003.png
Side 3/4
Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, er enige i
rapportens overordnede konklusion om, at der med de forelig-
gende målinger ikke kan dokumenteres en påvirkning af vandom-
rådet som følge af gravearbejdet ved anlæg af Lynetteholm. Det
er forvaltningens vurdering, at de målinger som er gennemført
som en del af By & Havns overvågning af påvirkningerne fra Ly-
netteholm, understøtter de forudsætninger som er foretaget i
VVM. […]”
.
Ud over Trafikstyrelsens og Københavns Kommunes besvarelse af
henvendelsen fra Gentofte Kommune kan Trafikstyrelsen oplyse, at
også By & Havn på den givne foranledning har fået udarbejdet et
notat af DHI af dato 5. juli 2023. Notatet redegør for forholdene
omkring gravearbejderne i perioden 13.-23. januar 2022. Notatet
opstiller de faktuelle oplysninger om gravearbejder, mængder og
strømretninger:
”Det
er […] usandsynligt, at et udløst gravespild har kunnet føres
fra graveområdet ved Lynetteholm i koncentreret form frem til
Charlottenlund Søbad i form af gravespildsudløst ”sort vand”. I
tillæg hertil skal det bemærkes, at der samlet set blev opgravet
81.570 m
3
forurenet materiale ved Lynetteholm i perioden 13. ja-
nuar – 20. marts 2022 og 67.988 m
3
ikke forurenet materiale i
periode– 20. februar – 27. marts 2022 uden at det har ført til fo-
rekomst af nye hændelser. […] Det bemærkes, at der ikke er ind-
bragt materiale den 20. og 21. januar, hvilket afspejler, at der
ikke er gravet i dagene forud for hændelsen ved Charlottenlund
Søbad. I perioden forud for hændelsen er der samlet set afgravet
9.405 m
3
ved Lynetteholm Fase 1 perimeteren og under forhold,
som primært har ført gravespildet mod syd. ”
I notatet skiver DHI
desuden ”Der
har ikke kunnet identificeres nogle regnvejrsbetin-
gede udledninger af betydning fra land i dagene op til hændelsen,
så det kan ikke forklare det ved Charlottenlund Søbad observe-
rede sorte vand. Et bedste bud er derfor, at det må relatere til en
form for fejludledning i umiddelbar nærhed af Charlottenlund Sø-
bad. ”
Samlet set vurderer styrelsen fortsat ikke, at der er fagligt belæg for
påstanden om en relation mellem Danmarks Naturfredningsfor-
enings vandprøve ved Charlottenlund Søbad og projektet Lynette-
holm.
Trafikstyrelsens vurdering understøttes af notatet fra DHI samt
Københavns Kommunes konklusion i brev til Gentofte Kommune,
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 300: MFU spm., om ministeren vil sikre, at Trafikstyrelsen giver retvisende oplysninger i sagen om en foruroligende mængde tungmetaller ved Charlottenlund Søbad
2745866_0004.png
Side 4/4
hvor der udtales, at der med de foreliggende målinger ikke kan do-
kumenteres en påvirkning af vandområdet som følge af gravearbej-
det ved anlæg af Lynetteholm.
Københavns Kommune oplyser desuden at de målinger som hen-
holdsvis By & Havn og Københavns Kommune har fået analyseret
fra området omkring Lynetteholm (februar, marts, august og okto-
ber 2022 og i marts 2023) ikke viser indhold af metaller, som giver
anledning til bekymring, i forhold til påvirkningen af badevandet.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen