Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
30. januar 2023
2023-553
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. januar 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Christian Friis Bach (RV).
Spørgsmål nr. 30:
Vil ministeren fremlægge en samlet og grundig vurdering af de be-
regninger, som er fremlagt i notatet ”En 3. Limfjordsforbindelse:
løsninger for tilvejebringelse af yderligere kapacitet på tværs af
Limfjorden”, jf. TRU alm. del – bilag 49? Og mener ministeren, at
der, med henvisning til disse nye beregninger og konklusionerne i
notatet, er behov for at foretage yderligere analyser af alternativer
til Egholmforbindelsen? Og i bekræftende fald hvilke analyser vil
ministeren iværksætte?
Svar:
Tilbage i 2014 var der i forbindelse med Aftaler om En grøn trans-
port politisk enighed om, at linjeføringen for en 3. Limfjordstunnel
blev fastlagt til Egholmlinjen.
I Infrastrukturplan 2035 er det politisk aftalt, at der skal etableres
en 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg, som omfatter anlæg af en
ca. 20 km lang 4-sporet motorvej via Egholm med forbindelse til
E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord.
Til det er der afsat 7.014 mio. kr. med igangsættelse i 2025.
Jeg vurderer ikke, at det giver mening med yderligere undersøgel-
ser af alternative løsninger, når det er politisk besluttet, hvilken
løsning der ønskes. Det vil desuden skabe usikkerhed hos de bor-
gere, der bor i nærheden af de alternative løsninger, og den usik-
kerhed mener jeg ikke, de kan være tjent med.
Hvad angår ønsket om en samlet og grundig vurdering af beregnin-
gerne i notatet vil jeg henvise til mit svar på TRU alm. del – spørgs-
mål 29.