Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2738454_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. august 2023
2023-3283
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 291:
Vil ministeren redegøre for de estimerede omkostninger ved at ud-
vikle og implementere en digital infrastruktur i Danmark, der tilla-
der dronetrafik i samspil med konventionel lufttrafik i det ukon-
trollerede luftrum? I svaret bedes det angivet, om de estimerede
omkostninger bygger på et scenarie, hvor infrastrukturen udvikles
fra bunden, eller der tages udgangspunkt i allerede kendte løsnin-
ger, og i så fald hvilke.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, der har oplyst føl-
gende:
”Rammerne og reglerne for udvikling og implementering af en di-
gital infrastruktur til droner er beskrevet i den europæiske U-
space-forordning (2021/664). Forordningen introducerer en række
digitale tjenester (U-space-tjenester), der skal anvendes til at sikre
sameksistens mellem dronetrafik og bemandet luftfart.
Forordningen beskriver dedikerede U-space-luftrum, hvor U-
space-tjenesterne skal bruges. U-space-luftrum er tænkt som af-
grænsede områder, der som udgangspunkt ikke skal være nationalt
dækkende. U-space-forordningen kan finde anvendelse i både
ukontrolleret og kontrolleret luftrum.
Droner må kun flyve i et U-space-luftrum, hvis droneoperatøren
benytter U-space-tjenesterne til brug for operationen, som sikrer,
at en droneoperation ikke kommer i konflikt med andre, der skal
flyve i U-space-luftrummet. U-space-tjenesterne vil blive leveret af
én eller flere U-space-tjenesteudøvere, som skal udbyde tjene-
sterne på et kommercielt marked.
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 291: MFU spm. om de estimerede omkostninger ved at udvikle og implementere en digital infrastruktur i Danmark, der tillader dronetrafik i samspil med konventionel lufttrafik i det ukontrollerede luftrum
2738454_0002.png
Side 2/2
Der er endnu ingen certificerede U-space-tjenesteudøvere i Dan-
mark eller i EU, hvorfor det ikke er muligt at angive estimater for
forventede omkostninger ved at udvikle og stille U-space-tjenester
til rådighed for de private aktører.
Derudover skal den enkelte medlemsstat kunne stille visse data til
rådighed i et U-space-luftrum til anvendelse for U-space-tjeneste-
udøverne. Denne opgave kan varetages på forskellige måder, f.eks.
kan Trafikstyrelsen selv sikre, at disse data gøres tilgængelige. Om-
kostninger forbundet med disse data kan variere, alt efter hvordan
man vælger at stille dem til rådighed, og om man ønsker at med-
tage yderligere funktionaliteter, end U-space-forordningen fore-
skriver.
Uden for U-space-luftrum er der ikke et fast defineret koncept for,
hvad en digital infrastruktur for droner/UTM (Unmanned Aircraft
Systems (UAS) Traffic Management)-system skal indeholde af
funktioner, eller hvilke tjenester der skal stilles til rådighed. Om-
kostningsniveauet vil derfor være afhængig af valg af funktioner og
tjenester.
Der er flere software- og teknologivirksomheder, der leverer løs-
ninger eller delløsninger, som kan anvendes i et UTM-system. Hvis
der ved droneoperationer skal anvendes en form for UTM-system
uden for U-space-luftrum i Danmark, vil det kræve national lov-
hjemmel, før der kan stilles krav om anvendelse.”
I forlængelse af Trafikstyrelsens bidrag ovenfor kan jeg oplyse, at
jeg i foråret annoncerede, at der er behov for at udvikle en ny nati-
onal dronestrategi. Med strategien vil der blandt andet blive set på,
hvordan brugen af droner i det danske luftrum fremadrettet bedst
understøttes i og uden for U-space-luftrum.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen