Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2743771_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
31. august 2023
2023-3127
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 287:
Vil ministeren bekræfte eller afkræfte, at der efter vedtagelse af Lov
om anlæg af Lynetteholm er udtaget havvandsprøver, som i over-
ensstemmelse med bilag 2, del B, afsnit 4, punkt 6 i bekendtgørelse
nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, kan be-
nyttes til vurdering af vandkvalitet?
Svar:
Jeg har indhentet nedenstående udtalelse fra Trafikstyrelsen, som
jeg henholder mig til.
”Som oplyst i transportministerens svar på udvalgsspørgsmål TRU
alm. del nr. 238 den 15. juni 2023, har bygherren, Udviklingssel-
skabet By & Havn I/S, indhentet havvandsprøver i overensstem-
melse med pkt. 3.8.6 i Implementeringsredegørelsen til anlægslo-
ven for Lynetteholm.
Som det yderligere blev oplyst af By & Havn, var undersøgelsen for
metaller sket ufiltreret og ikke på den opløste fase. Som oplyst i
samme svar indebar den nævnte fejl, at den indsamlede havvands-
prøve i nogle tilfælde kan have vist højere koncentrationer, end
hvis der var analyseret på filtrerede prøver. Det betyder med andre
ord, at en undersøgelse udført på den opløste fase ville have vist la-
vere koncentrationer af metaller, end den undersøgelse, der rent
faktisk blev foretaget.
På ovennævnte baggrund vurderer Trafikstyrelsen, at der er udta-
get havvandsprøver i overensstemmelse med Implementeringsre-
degørelsen. Ligeledes vurderer Trafikstyrelsen, at den nævnte fejl i
forbindelse med analysen af havvandsprøverne ikke indebærer, at
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 287: MFU spm. om bekræfte eller afkræfte, at der efter vedtagelse af Lov om anlæg af Lynetteholm er udtaget havvandsprøver, som i overensstemmelse med bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, kan benyttes til vurdering af vandkvalitet
2743771_0002.png
Side 2/2
de pågældende havvandsprøver, ikke kan benyttes til vurdering af
vandkvalitet.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen