Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. juni 2023
2023-2987
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 285:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25/5-23 samt præsen-
tationen fra foretrædet 13/6-23 fra Nyborg Kommune vedrørende
trafikstøj fra motorvejen gennem Nyborg by, jf. TRU alm. del - bi-
lag 204?
Svar:
I Nyborg Kommunes materiale fremføres et ønske om en midlerti-
dig hastighedsnedsættelse til at reducere støjbelastningen fra mo-
torvejen. Jeg er generelt skeptisk over for uden videre at nedsætte
hastigheden på motorveje som løsning på støjproblemer. En ha-
stighedsnedsættelse vil indebære et betydeligt tidstab for trafikan-
terne og ofte have en begrænset effekt på støjniveauet.
Der har tidligere været overvejelser om finansieringen af en for-
bedret støjafskærmning ved Nyborg gennem overdragelse af ansva-
ret til Sund & Bælt Holding A/S. Det blev dengang undersøgt, om
Sund & Bælt Holding A/S kunne overtage motorvejsstrækningen
mellem Nyborg V og Nyborg Ø fra Vejdirektoratet og i den forbin-
delse pålægges opgaven med at etablere og finansiere nye og bedre
støjskærme.
Modellen hvor Sund & Bælt overtager motorvejen vurderes ikke at
være hensigtsmæssig. Hvis A/S Storebælt skal overtage den ca. 6
kilometer lange motorvejsstrækning mellem Nyborg V og Nyborg
fra Vejdirektoratet, skal A/S Storebælt betale Vejdirektoratet for
værdien af motorvejen og efterfølgende betale for støjskærmen.