Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2725382_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
19. juni 2023
2023-2984
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 282:
Vil ministeren kommentere materialet samt præsentationen fra
Bjergsted Beboerforenings foretræde 13/6-23 vedrørende linjefø-
ringen af Kalundborgmotorvejen, jf. TRU alm. del - bilag 217?
Svar:
Kalundborgmotorvejens linjeføring blev fastlagt ved den politiske
aftale ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” indgået af
den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Ven-
stre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti af 21. marts 2013.
Som en del af Aftale om Infrastrukturplan 2035, blev den eksiste-
rende miljøkonsekvensvurdering opdateret, for at tage højde for
den udvikling, der kan være sket siden 2012, hvor den blev udar-
bejdet.
Det var ikke en del af den politisk godkendte ramme for opdaterin-
gen af miljøkonsekvensrapporten at undersøge alternative linjefø-
ringer.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen