Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2661833_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. februar 2023
2023-535
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. januar 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 28:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17/1-23 samt præsen-
tation fra foretræde fra Borgergruppen Stop Støjforureningen i
Hvidovre Syd vedrørende forslag til overdækning af Amagermotor-
vejen, jf. TRU alm. del - bilag 46?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser føl-
gende:
”Borgergruppen
anfører, at meget store dele af Hvidovre
Kom-
mune er belastet af motorvejsstøj, og at støjen medfører en række
negative helbredseffekter som stress, hjertekarsygdomme og de-
mens.
Borgergruppen frygter, at de
standardstøjskærme,
som forventes
at indgå i udbygningsprojektet for Amagermotorvejen, der er be-
sluttet af forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, alene vil løse
støjproblemerne for de
boliger og rekreative områder, der ligger
nærmest motorvejen. Borgergruppen ønsker derfor, at udbyg-
ningsplanerne for Amagermotorvejen udsættes to år, og der findes
de nødvendige ressourcer, så Vejdirektoratet får mulighed for at
udarbejde en kombineret udbygnings- og overdækningsløsning i
forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.
Borgergruppen peger på, at Hvidovre Kommune er i fuld gang med
at undersøge, hvordan overdækningsløsninger kan finansieres, og
her vurderes der at være gode muligheder for at søge og modtage
EU-midler. Som en anden finansieringskilde anfører borgergrup-
pen, at de overdækkede arealer kan danne base for solcelleparker,
og at energi fra disse kan afsættes i nærområdet, herunder til virk-
somhederne på Avedøre Holme og borgerne i Hvidovre.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 17/1-23 samt præsentation fra foretræde fra Borgergruppen Stop Støjforureningen i Hvidovre Syd vedrørende forslag til overdækning af Amagermortorvejen, til transportministeren
2661833_0002.png
Side 2/2
Vejdirektoratet er enige i, at både rekreative områder og et stort
antal institutioner, skoler og boliger i Hvidovre Kommune er bela-
stet af støjen fra Amagermotorvejen, hvorfor der er stort fokus på
mulige støjdæmpende indsatser i den igangværende miljøkonse-
kvensvurdering vedrørende udbygningen af Amagermotorvejen.
Vejdirektoratet er endnu ikke klar med resultatet af støjberegnin-
gerne, men det er vores forventning, at det planlagte udbygnings-
projekt med 9 meter høje støjskærme og støjskærme på Kalvebod-
broerne, vil medføre en betydelig støjdæmpning af boligområderne
langs Amagermotorvejen.
I modsætning til det foreliggende udbygningsprojekt, som er be-
sluttet gennemført fra og med 2024, vil en supplerende miljøkon-
sekvensvurdering og skitseprojektering af overdækningsløsninger
udskyde tidspunktet for igangsættelse af anlægsprojektet med
mindst to år. Arbejdet med at støjafskærme boliger fra Amagermo-
torvejen vil således også blive udskudt.
Vejdirektoratet forventer at fremlægge resultatet af miljøkonse-
kvensvurderingen i medio 2023 i en offentlig høring. I miljøkonse-
kvensvurderingen vil vi præsentere de støjmæssige effekter ved
overdækning af en delstrækning af Amagermotorvejen, hvor der er
boliger på begge sider. Derudover vil vi gengive hovedresultaterne
fra det af Hvidovre Kommune betalte mulighedsstudie for over-
dækningsløsninger.
Vejdirektoratet gennemfører i perioden 2022-2024 et muligheds-
studie om overdækning af motorveje i en dansk kontekst. Mulig-
hedsstudiet skal skabe overblik over eksisterende viden og gene-
rere nye indsigter til den danske vejsektor om mulighederne for –
og omkostningerne ved - overdækning af motorveje med henblik
på at forebygge og begrænse støjgener fra trafikken. Undersøgelsen
fokuserer både på lette overdækninger og overdækninger, der mu-
liggør arealanvendelse på overfladen.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen