Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2727484_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
22. juni 2023
2023-2892
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 260:
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at Movia den 1. marts
besluttede, at hæve antallet af garantibiler i flextrafikordningen
samtidig med, at man åbnede for omkring 100 nye vognmænd i så-
kaldte variable biler? Og i forlængelse heraf vil ministeren forklare,
hvordan Movia har forestillet sig, at et sådant merudbud af biler
ikke skulle medføre en markant omsætningsnedgang hos vogn-
mændene?
Svar:
De regionale trafikselskaber er stiftet af regioner og kommuner i
henhold til lov om trafikselskaber, og trafikselskabet Movia er stif-
tet af regionerne og kommunerne på Sjælland.
De regionale trafikselskaber udfører kørsel på bestilling fra regio-
ner og kommuner i henhold til lov om trafikselskaber.
Flextrafik er en samlebetegnelse for en del af den kørsel, som de re-
gionale trafikselskaber udfører for kommuner og regioner, og i det
konkrete tilfælde trafikselskabet Movia.
Der er således ikke tale om dispositioner, som staten eller Trans-
portministeriet er inde over.
På den baggrund har ministeriet bedt trafikselskabet Movia om at
bidrage til besvarelsen af spørgsmålet.
Movias svarbidrag er vedlagt som bilag til denne besvarelse.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen