Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2729207_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. juni 2023
2023-2824
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 251:
Vil ministeren redegøre for, hvad status er på den arbejdsgruppe,
der skal indsamle erfaringer med rødkørselskameraer og vurdere,
hvor de kan sættes op med henblik på at forebygge færdselsuheld?
Svar:
Vejdirektoratet administrerer arbejdet med den styregruppe og de
underarbejdsgrupper, der er nedsat til at varetage de forskellige
elementer af forsøget med rødkørselskameraer.
Jeg har derfor forelagt Vejdirektoratet spørgsmålet. Vejdirektoratet
har oplyst følgende, som jeg i det hele kan henholde mig til:
”I forsøget med rødkørselskameraer i Aarhus er der nedsat en sty-
regruppe og fire underarbejdsgrupper til at varetage de forskellige
elementer af forsøget. De fire underarbejdsgrupper er:
Udpegning af kryds
Udbud og indkøb
Evaluering
IT, opsætning og drift.
Væsentlige datoer for forsøget med rødkørselskamera
Vejdirektoratet og Transportministeriet gennemførte den 26. fe-
bruar 2021 et opstartsmøde med de deltagende aktører: Vejdirek-
toratet, Transportministeriet, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Øst-
jyllands Politi og Aarhus Kommune.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, hvad status er på den arbejdsgruppe, der skal indsamle erfaringer med rødkørselskameraer og vurdere, hvor de kan sættes op med henblik på at forebygge færdselsuheld, til transportministeren
2729207_0002.png
Side 2/4
Arbejdet i de tre førstnævnte underarbejdsgrupper startede op i
april 2021, og den 1. juli 2021 var underarbejdsgruppen for udpeg-
ning af kryds klar til at meddele de to valgte kryds. Underarbejds-
gruppen om IT, opsætning og drift nåede aldrig at starte op.
På styregruppemødet den 30. august 2021 oplyste Rigspolitiet, at
det var deres vurdering, at det på det generelle plan på daværende
tidspunkt var vanskeligt at indpasse it-opgaven i Rigspolitiets it-
portefølje, der aktuelt var særdeles presset.
Arbejdet i underarbejdsgruppen for evaluering fortsatte deres ar-
bejde frem til medio juni 2022, hvorefter det blev sat i bero.
I det følgende gives der en status for de enkelte underarbejdsgrup-
per.
Udpegning af kryds
Deltagende aktører: Vejdirektoratet, Aarhus Kommune, Østjyl-
lands Politi og Rigspolitiet.
Underarbejdsgruppen for udpegning af kryds har undersøgt 25 sig-
nalregulerede kryds i Aarhus og har på baggrund af ulykker i for-
bindelse med rødkørsel, observationer af rødkørsel, signalsystem
og fravær af forstyrrende projekter i krydsenes nærområde (om-
bygninger mv.) udpeget de kryds, der bør indgå i forsøget.
De valgte kryds er Edwin Rahrsvej/Åby Ringvej-krydset som 1. pri-
oritet og Skanderborgvej/Åby Ringvej-krydset som 2. prioritet.
Status er, at denne underarbejdsgruppe startede op i april 2021 og
afsluttede sit arbejde den 1. juli 2021.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at de valgte kryds stadig vil være
de rigtige at prioritere. Genoptages forsøget, skal det afklares med
Aarhus Kommune, at der ikke foretages eventuelle forstyrrende
projekter i eller i umiddelbar nærhed til krydsene, mens forsøget
pågår.
Udbud og indkøb
Deltagende aktører: Vejdirektoratet, Aarhus Kommune og Rigspo-
litiet.
Underarbejdsgruppen for udbud og indkøb afholdt i juni 2021
markedsdialog med interesserede virksomheder.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, hvad status er på den arbejdsgruppe, der skal indsamle erfaringer med rødkørselskameraer og vurdere, hvor de kan sættes op med henblik på at forebygge færdselsuheld, til transportministeren
2729207_0003.png
Side 3/4
Det vil være Vejdirektoratet, som skal stå for driften af det udstyr,
som skal indkøbes i forbindelse med forsøget med rødkørsel. Det
vil dog – ligesom tilfældet er med de fastmonterede ATK-standere
(stærekasser) – være politiet, som skal stå for bødeadministratio-
nen. Det er derfor afgørende, at Rigspolitiet er med til at fastlægge
kravspecifikationerne til udstyret, idet udstyret skal kunne videre-
sende data til politiets systemer, ligesom at udstyret skal leve op til
en række nærmere kvalitetskrav.
Som det fremgår ovenfor, oplyste Rigspolitiet på styregruppemødet
den 30. august 2021, at det var deres vurdering, at det på det gene-
relle plan på daværende tidspunkt var vanskeligt at indpasse it-op-
gaven i Rigspolitiets it-portefølje, der aktuelt var særdeles presset.
På dette tidspunkt var underarbejdsgruppen ved at udarbejde
kravspecifikationer og udbudsmateriale til brug for et kommende
udbud, men som følge af Rigspolitiets udmelding blev underar-
bejdsgruppens arbejde sat på pause.
Status er derfor, at udarbejdelsen af kravspecifikationer til udstyret
ikke blev afsluttet, og det var derfor ikke muligt at udarbejde ud-
budsmateriale til brug for et udbud.
Genoptages forsøget, er det Vejdirektoratets vurdering, at det vil
være nødvendigt med en ny markedsdialog, da der siden 2021 kan
være kommet nye leverandører og nyt udstyr.
Evaluering
Deltagende aktører: Vejdirektoratet, Aarhus Kommune og Rigspo-
litiet.
Underarbejdsgruppen for evaluering havde udarbejdet aftale med
rådgiver om udførelse af videobaseret adfærdsstudie. Evalueringen
er planlagt til at være en før- og efterundersøgelse. Evalueringen
baseres udelukkende på det prioriterede kryds på Edwin Rahrs-
vej/Åby Ringvej.
Aarhus Kommune har nedgravet spoler til detektering af rødkørsel
i de to krydsben på ringvejen til brug ved evalueringen, så det er
muligt at sammenholde videomaterialet med tællinger fra spo-
lerne.
Her er status, at underarbejdsgruppen havde opstart i april 2021,
og at der blev foretaget før-målinger i september 2021. Gruppen
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, hvad status er på den arbejdsgruppe, der skal indsamle erfaringer med rødkørselskameraer og vurdere, hvor de kan sættes op med henblik på at forebygge færdselsuheld, til transportministeren
2729207_0004.png
Side 4/4
havde de indledende analyser af før-data klar i starten februar
2022. Evalueringsgruppen satte arbejdet i bero i juni 2022.
Genoptages forsøget med rødkørselskamera, vil det være nødven-
digt at lave nye før-målinger.
IT, opsætning og drift
Deltagende aktører: Vejdirektoratet, Aarhus Kommune, Østjyl-
lands Politi og Rigspolitiet.
Underarbejdsgruppen om IT, opsætning og drift nåede aldrig at
starte op, inden forsøget blev sat på pause.
Efter at forsøget blev sat på pause, er der sket ændringer blandt
medarbejderne hos de deltagende aktører. Det er imidlertid Vejdi-
rektoratets vurdering, at arbejdet i underarbejdsgrupperne kan
genoptages med en relativ kort frist.”
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen