Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. juni 2023
2023-2616
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. maj 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Pe-
ter Kofod (DK).
Spørgsmål nr. 210:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på TRU alm. del - spørgsmål
166 oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at hæve mindstebø-
derne for overtrædelse af færdselslovens §§ 53 og 54?
Svar:
Overtrædelse af færdselslovens §§ 53 og 54 om spiritus- og narko-
kørsel straffes som udgangspunkt med bøde i førstegangstilfælde,
jf. færdselslovens § 117, stk. 1.
Ved spirituskørsel med en promille over 2,00, der i sanktionsmæs-
sige sammenhænge anses for vanvidskørsel, vil føreren imidlertid
allerede ved førstegangstilfælde blive idømt fængselsstraf, jf. færd-
selslovens § 117, stk. 2.
I medfør af færdselslovens § 117 b, stk. 1, er bøder, der idømmes for
spiritus- og narkokørsel, indkomstbestemte. Bøden udmåles efter
førerens indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
For narkokørsel udmåles bødens størrelse med udgangspunkt i fø-
rerens månedsløn efter skat, og for spirituskørsel udmåles bøden
under hensyntagen til både førerens indtægtsforhold og alkohol-
koncentrationen i blodet under eller efter kørslen.
Hvis føreren ingen indtægt har, eller hvis førerens indtægt er så be-
skeden, at den normale beregning af bødestørrelsen for spiritus- og
narkokørsel ud fra personens månedlige indtægt ville medføre en
bøde, der ligger under 1.500 kr., idømmes føreren dog som mini-
mum en bøde på 1.500 kr.