Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2720891_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. juni 2023
2023-2567
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. maj 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 207:
Vil ministeren kommentere materialet fra Borgerbevægelsen mod
en motorvej i Egholmlinjens foretræde 16/5-23 vedrørende 3. Lim-
fjordsforbindelse, jf. TRU alm. del - bilag 185?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som oplyser føl-
gende:
”I Borgerbevægelsens oplæg beskrives områder i og omkring tra-
céet for den 3. Limfjordsforbindelse, som mere eller mindre sikkert
indeholder asbestholdig jord. Som det bl.a. fremgår af svarene på
TRU alm. del spørgsmål 523 og 619 (Folketingssamlingen 2020-
2021), er Vejdirektoratet bekendt med de omtalte områder, og med
kravene til håndtering af asbestholdige materialer.
Et af de omtalte områder er et kendt asbestdeponi syd for Limfjor-
den ca. 300 m øst for motorvejens tracé, som blev etableret i
1970’erne. Baggrunden for deponiet er, at det daværende Nordjyl-
lands Amt i 1977 i henhold til miljøbeskyttelsesloven gav tilladelse
til opfyldning af et inddæmmet areal af Limfjorden vest for Aalborg
med affald fra Dansk Eternit Fabrik. Som det fremgår af Vejdirek-
toratets miljøkonsekvensrapport fra 2021, så berøres deponiet
hverken af motorvejen eller Nørholmsvejs forlængelse.
Ifølge Borgerbevægelsens oplæg vil Nørholmsvejs forlængelse be-
røre arealer med asbestholdig jord på vestsiden af 2 lergrave ved
Klostereng. Hertil skal oplyses, at såvel motorvejen, som Nør-
holmsvejs
forlængelse, anlægges på dæmning, og tilsvarende at
geotekniske prøver fra disse arealer viser,
at der i de øverste jordlag
er 0,5-1 m fyldjord, men ikke tegn på asbest. Aalborg Kommune
oplyser, at området tidligere er blevet anvendt til udspredning og
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om kommentar til materiale fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjens foretræde 16/5-23 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, til transportministeren
2720891_0002.png
Side 2/2
mineralisering af spildevandsslam. Ud fra de foreliggende oplys-
ninger vurderer Vejdirektoratet det ikke som sandsynligt, at der er
asbestforekomster i tracéet for Nørholmsvejs forlængelse.
Som det fremgår af svaret på TRU 619 (Folketingssamlingen 2020-
2021), så er det også kendt, at motorvejstracéet krydser et deponi-
område med asbestforekomster ved Dall. Motorvejen forløber her
på en mindre
dæmning, og i modsætning til tidligere er det nu be-
sluttet at fastholde Østerås nuværende forløb med henblik på at
undgå berøring med deponiet. Der vil inden opstart af anlægsar-
bejdet blive udført geotekniske boringer
til at belyse om der er til-
strækkelig bæreevne og stabilitet i forhold til at anlægge en vej over
dele af deponiet. Hvis jordens bæreevne og stabilitet over deponiet
ikke er tilstrækkelig, skal jorden stabiliseres ved enten forbelast-
ning med sandmiler, eller alternativt funderes vejen ved at der
etableres et pæledæk. Der er således ikke planer om gravearbejde i
deponiet.
Borgerbevægelsen anfører i oplægget, at der er deponeret asbest-
holdige materialer i motorvejens tracé på den nordlige side af Lim-
fjordskysten, hvor der gennem tiden er sket en opfyldning med
overskudsjord mv. Det fremgår af Vejdirektoratets geotekniske
prøver fra det opfyldte område, at de øverste 3-4 m er fyldjord
uden fund af asbest eller gamle byggematerialer. Aalborg Kom-
mune oplyser tilsvarende, at der ikke er givet godkendelse til depo-
nering af asbestholdige materialer i området, men at der er fundet
enkelte små eternitstumper (asbest) i overfladen. Grundet jordens
manglende bæreevne og stabilitet planlægger Vejdirektoratet at
fundere motorvejen ved at etablere et pæledæk. Såfremt der her
skal foretages en mindre afgravning, vil de miljø- og arbejdsmiljø-
mæssige forhold skulle belyses i detailfasen og asbestholdigt jord
skal transporteres til deponi.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen