Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-390
Den 30. januar 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 (TRU alm. del) stillet den 6. januar 2023 efter ønske fra
Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 2
”Vil ministeren redegøre for Århus Havns planlagte havneudvidelse, såfremt Miljøstyrelsen ikke kan
godkende den planlagte klapning ud for Fløjstrup Skov og der ikke er alternative steder at klappe?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet vedrørende ansøgningen om klapning ved Fløjstrup Skov har jeg
anmodet om bidrag fra Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Aarhus Havn og Aarhus Vand sendte oprindeligt den 24. marts 2021 en samlet ansøgning til
Miljøstyrelsen om klapning af ca. 6 mio. m3 havbundsmateriale ved Fløjstrup i forbindelse med to
projekter i Aarhus Havn. Miljøstyrelsen meddelte ansøger, at styrelsen ikke anså klappladsen som egnet
til klapning af så store mængder klapmateriale bl.a. grundet dens kystnære placering nær badestrande,
Natura 2000-områder og ålegræsbede. Havnen besluttede herefter at reducere klapmængden i en
revideret ansøgning af 15. marts 2022 om klapning af 1,8 mio. m3 ved Fløjstrup.
Status for Aarhus Havns ansøgning om klapning ved Fløjstrup er, at Aarhus Havn den 28. oktober 2022
har meddelt Miljøstyrelsen, at de ønsker, at ansøgningen ved Fløjstrup Skov sættes i bero.”
Den planlagte udvidelse af Aarhus Havn er i øvrigt et kommunalt anliggende, som er forankret i Aarhus
Kommune.
Magnus Heunicke
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk