Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2708560_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. maj 2023
2023-2477
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. maj 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 198:
Kan ministeren oplyse, hvad de danske flyvelederes gennemsnit-
lige arbejdstid har været henholdsvis i 2022 og foreløbigt i 2023?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naviair.
Naviair oplyser, at en flyveleder som udgangspunkt er ansat til en
arbejdstid på 37 timer pr. uge.
Flyvelederne har i 2022 i gennemsnit taget 6,3 ekstravagter i løbet
af året, hvilket svarer til 46 timers merarbejde. Ud fra en gennem-
snits betragtning svarer det til 1 overarbejdstime pr. arbejdsuge
svarende til en ugentlig arbejdstid på ca. 38 timer (ved 46 arbejds-
uger årligt, dvs. ekskl. ferie og lign.).
I 2023 har flyvelederne i Naviair indtil videre i gennemsnit taget
1,4 ekstravagter hver, hvilket svarer til en gennemsnitlig arbejdstid
på lidt over 37,5 timer pr. uge.
Flyveledere som arbejder i tårn- og indflyvningstjenesten i Køben-
havns lufthavn har taget lidt flere ekstravagter, end gennemsnittet
for alle flyveledere. Isoleret set har flyveledere i Københavns Luft-
havn i 2022 i gennemsnit haft ca. 1 time og 10 minutters merar-
bejde pr. arbejdsuge, mens de i 2023 i gennemsnit har arbejdet 1
time mere pr. arbejdsuge, hvilket svarer til en arbejdsuge på 38 ti-
mer om ugen i 2023.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om, hvad de danske flyvelederes gennemsnitlige arbejdstid har været henholdsvis i 2022 og foreløbigt i 2023, til transportministeren
2708560_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen