Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2710920_0001.png
22. maj 2023
J.nr. 2023 - 4367
Til Folketinget
Transportudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 186 af 27. april 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Mai Mercado (KF)
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: MFU spm. om det er ministerens indtryk, at der forekommer systematisk snyd med udenlandske biler uden aktive nummerplader i Danmark, som befinder sig her i mere end de tilladte 185 dage inden for 12 måneder, til skatteministeren
2710920_0002.png
Spørgsmål
Er det ministerens indtryk, at der forekommer systematisk snyd med udenlandske biler
uden aktive nummerplader i Danmark, som befinder sig her i mere end de tilladte 185
dage inden for 12 måneder? Og i givet fald hvad agter ministeren at gøre ved problemet?
Svar
Skatteministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse
fra Motorstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Motorstyrelsen har ikke kendskab til systematisk
snyd med udenlandske køretøjer uden
aktive nummerplader. I forbindelse med styrelsens kørende kontroller på de danske veje
kan Motorstyrelsen bl.a. foretage en forespørgsel hos politiet på et køretøjs ejerforhold i
EUCARIS. Motorstyrelsen oplever sjældent, at et køretøjs nummerplader ikke er aktive i
forbindelse med styrelsens kontrolarbejde.
Det er ikke muligt for Motorstyrelsen at opgøre antallet af sager, hvor styrelsen har kon-
stateret, at et køretøjs nummerplader ikke er aktive, og køretøjet har befundet sig i Dan-
mark i mere end 185 dage. Dette skyldes, at en manglende aktiv nummerplade ikke er ud-
slagsgivende for, om der oprettes en sag om afgiftsberigtigelse på Motorstyrelsens ressort-
område. Der er derfor ikke oprettet udsøgningskriterier for, hvorvidt køretøjer er kon-
trolleret for at køre uden en aktiv nummerplade i Danmark, men det vil fremgå af den en-
kelte kontrolsag.”
På denne baggrund er det ikke indtrykket, at der foregår systematisk snyd med udenland-
ske køretøjer uden aktive nummerplader. Der er derfor heller ikke planlagt initiativer til
imødegåelse heraf.
Side 2 af 2