Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. maj 2023
2023-2112
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. april 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 163:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12/3-23 fra Borgerbe-
vægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen samt præsentation fra
foretræde 12/4-23 vedrørende støjgener i vvm undersøgelsen af 3.
Limfjordsforbindelse, jf. TRU alm. del - bilag 122?
Svar:
Jeg har forelagt henvendelsen for Vejdirektoratet, som oplyser føl-
gende:
”I præsentationen bliver det indledningsvist påpeget, at Danmark
er mere støjbelastet end Tyskland. Samtidig konkluderes det, at in-
gen tysk by er så støjbelastet som Aalborg. Vejdirektoratet mener
ikke det er korrekt at lave en direkte sammenligning af støjkortlæg-
ningen fra Tyskland med den danske støjkortlægning. I Tyskland
anvendes en anden beregningsmetode end der gør i Danmark. Det
betyder også, at der benyttes andre forudsætninger for beregnin-
gerne end i Danmark, og at det derfor er vanskeligt at foretage en
direkte sammenligning af støjberegningernes resultater. Derud-
over er det uklart hvilken reference, der anvendes som grundlag for
støjforholdene i Tyskland, da det ikke fremgår klart af kildehenvis-
ningen.
Mange af de kritikpunkter, som fremføres i Borgerbevægelsens
præsentation, blev også fremsat i forbindelse med høringen af
VVM-undersøgelsen i 2021. Der henvises derfor til høringsnotatet
Egholmlinjen - Høringsnotat
https://www.vejdirektoratet.dk/pro-
jekt/3-limfjordsforbindelse/offentlig-hoering-2021.
Det påstås (præsentationens slide 7), at beregningsmetoden til be-
stemmelse af trafikstøj i VVM er misvisende, og at der er flere for-
hold, der bliver holdt hemmeligt. Vejdirektoratet mener ikke, at