Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2704687_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. maj 2023
2023-2017
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. april 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 162:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12/3-23 fra Borgerbe-
vægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen samt præsentation fra
foretræde 12/4-23 vedrørende drikkevand i forbindelse med for-
slag til 3. Limfjordsforbindelse, jf. TRU alm. del - bilag 118?
Svar:
Borgerbevægelsens præsentation fra mødet den 12. april 2023 be-
handler de samme temaer som Borgerbevægelsen fremførte for
Transportudvalget den 1. juni 2021, og som er kommenteret i min
forgængers svar på TRU alm. del spørgsmål 600 af 6. juli 2021
(Folketingssamlingen 2020-2021).
Det anføres i præsentationen fra 12. april 2023, at anlægsloven vil
ophæve al beskyttelse af grundvandet ved Drastrup Kildeplads og
at ’Forureningsrisikoen ved grundvandssænkninger ikke er under-
søgt nærmere’ i miljøkonsekvensvurderingen fra 2021. Dette er
ikke korrekt. Ved såvel anlæg som efterfølgende anvendelse af mo-
torvejen vil sikring af grundvandsressourcen have stort fokus hos
Vejdirektoratet. Det betyder eksempelvis, at midlertidige grund-
vandssænkninger kun gennemføres, hvis de med sikkerhed kan ud-
føres uden skade på drikkevandsressourcen.
Jeg vedlægger i kopi den omtalte tidligere besvarelse af udvalgs-
spørgsmål 600.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen