Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. maj 2023
2023-1832
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. april 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 149:
Vil ministeren oplyse, om den manglende fortsatte finansiering af
Naviairs UTM-system, jf. udkast til Finanslov for 2023, er en be-
vidst beslutning? Og i så fald, hvad er så ministerens begrundelse
herfor?
Svar:
I 2019 påbegyndte Naviair udviklingen af et Unmanned Traffic
Manegement system (UTM-system). Naviair havde afsat midler i
deres virksomhedsstrategi til udvikling af systemet. Som følge af
Covid-19 pandemien var det ikke muligt for Naviair selv at finan-
siere udviklingen. Parallelt hermed blev der indgået en politisk af-
tale om genstart af luftfarten den 25. juni 2020. Som en del af afta-
len, blev der afsat 25 mio. kr. til et klimabidrag, som blev udmøntet
til Naviair for at understøtte deres igangværende udvikling af en
testversion af et UTM-system (herunder dronernes grønne potenti-
ale).
Naviairs projekt var påbegyndt inden den eksisterende europæiske
regulering på droneområdet var færdigforhandlet (gennemførsels-
forordning 2021/664 - herefter U-space-forordningen). I regule-
ringen anvendes begrebet U-space frem for UTM-system. Et U-
space er et afgrænset luftrum, hvori der tilvejebringes sikker sam-
eksistens af droner og bemandet luftfart. U-space-forordningen
sætter således rammerne for, hvordan danske virksomheder fortsat
kan anvende deres teknologier i et U-space-luftrum.
Formålet med forordningen er ikke, at statslige aktører skal have
monopol på styring af droner, som eksempelvis Naviair har for den
bemandede lufttrafik, men derimod at skabe et frit marked for le-
vering af dronetrafikstyring. Det UTM-projekt Naviair tidliere har