Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2699052_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. maj 2023
2023-1832
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. april 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 149:
Vil ministeren oplyse, om den manglende fortsatte finansiering af
Naviairs UTM-system, jf. udkast til Finanslov for 2023, er en be-
vidst beslutning? Og i så fald, hvad er så ministerens begrundelse
herfor?
Svar:
I 2019 påbegyndte Naviair udviklingen af et Unmanned Traffic
Manegement system (UTM-system). Naviair havde afsat midler i
deres virksomhedsstrategi til udvikling af systemet. Som følge af
Covid-19 pandemien var det ikke muligt for Naviair selv at finan-
siere udviklingen. Parallelt hermed blev der indgået en politisk af-
tale om genstart af luftfarten den 25. juni 2020. Som en del af afta-
len, blev der afsat 25 mio. kr. til et klimabidrag, som blev udmøntet
til Naviair for at understøtte deres igangværende udvikling af en
testversion af et UTM-system (herunder dronernes grønne potenti-
ale).
Naviairs projekt var påbegyndt inden den eksisterende europæiske
regulering på droneområdet var færdigforhandlet (gennemførsels-
forordning 2021/664 - herefter U-space-forordningen). I regule-
ringen anvendes begrebet U-space frem for UTM-system. Et U-
space er et afgrænset luftrum, hvori der tilvejebringes sikker sam-
eksistens af droner og bemandet luftfart. U-space-forordningen
sætter således rammerne for, hvordan danske virksomheder fortsat
kan anvende deres teknologier i et U-space-luftrum.
Formålet med forordningen er ikke, at statslige aktører skal have
monopol på styring af droner, som eksempelvis Naviair har for den
bemandede lufttrafik, men derimod at skabe et frit marked for le-
vering af dronetrafikstyring. Det UTM-projekt Naviair tidliere har
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om den manglende fortsatte finansiering af Naviars UTM-system, jf. udkast til Finanslov for 2023, er en bevidst beslutning, til transportministeren
2699052_0002.png
Side 2/3
arbejdet på, ville således ikke levere et U-space inden for forord-
ningens rammer.
Finansieringen af Naviairs projekt udløb ved udgangen af 2022, og
Naviair har valgt at nedlukke sin droneafdeling. Da Naviair har
nedlukket sit projekt, og der ikke tidligere har været politisk op-
bakning til yderligere finansiering af projektet, er der ikke afsat fi-
nansiering hertil på forslag til Finanslov for 2023.
Det betyder ikke, at Naviair ikke fortsat har en afgørende funktion i
forhold til at understøtte droneudviklingen, da Naviair er bindeled-
det til meget af den bemandede luftfart. Erfaringerne fra Naviairs
arbejde vil også blive videregivet til Trafikstyrelsen, der blandt an-
det overtager, og i videst muligt omfang viderefører, nogle af de
funktioner Naviair har udviklet.
Der er i dag ikke etableret noget U-space i Danmark. Trafikstyrel-
sen har på nuværende tidspunkt hverken modtaget ønske om etab-
lering af et U-space-luftrum eller modtaget officiel henvendelse fra
potentielle U-space serviceleverandører (hverken danske eller
udenlandske).
Trafikstyrelsen arbejder i dag kontinuerligt på at kunne under-
støtte droneoperationer uden for synsvidde og på at øge fleksibili-
teten for droneoperatørernes anmodninger, uden et U-space-luft-
rum, og under fortsat hensyntagen til luftfartsikkerheden. Styrel-
sen vil fortsætte dette arbejde også efter etableringen af et eller
flere U-space-luftrum.
Trafikstyrelsen følger også udviklingen i andre europæiske lande
via EU-fora og er i god dialog med flere lande om deres udvikling
og etablering af U-space. EU-landene er forpligtet til at implemen-
tere U-space-forordningen, hvorfor alle medlemsstater arbejder ef-
ter det samme mål. Der er i EU-regi fokus på, at implementeringen
foregår harmoniseret. Herved vil U-space-serviceleverandører
nemt kunne krydse grænser og tilbyde deres services i flere euro-
pæiske lande under ensarterede vilkår.
En række europæiske lande arbejder indledningsvist efter at kunne
etablere U-space-luftrum med testformål for øje, eks. lande som
Schweiz og Sverige. Tyskland har flere såkaldte sandboxes tilgæn-
gelige, som er testområder, hvor potentielle U-space-serviceleve-
randører kan teste deres services. Tyskland forventer ikke at kunne
begynde at etablere funktionelle U-space-luftrum før engang i
2024. Norge har endnu ikke U-space-luftrum og er i den meget
indledende fase af U-space-implementering og konceptafklaring.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om den manglende fortsatte finansiering af Naviars UTM-system, jf. udkast til Finanslov for 2023, er en bevidst beslutning, til transportministeren
2699052_0003.png
Side 3/3
Som det fremgår ovenfor, har endnu ingen af vores nabolande
etableret et U-space-luftrum, og Danmark er således ikke bagud i
forhold til andre lande.
For at sikre en fortsat udvikling af dronebranchen, og at Danmark
kan forblive et foregangsland, mener jeg, at der er behov for, at vi
udvikler en ny national dronestrategi inden for rammerne af den
nye europæiske regulering. I strategien skal vi sætte rammerne for,
hvordan branchen og staten sammen udvikler og understøtter dro-
neindustrien bedst muligt. Trafikstyrelsen og Naviair vil være cen-
trale aktører i dette arbejde.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen