TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om den manglende fortsatte finansiering af Naviars UTM-system, jf. udkast til Finanslov for 2023, er en bevidst beslutning, til transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

1. maj 2023

2023-1832

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 3. april 2023 stillet mig følgende

spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).

Spørgsmål nr. 149:

Vil ministeren oplyse, om den manglende fortsatte finansiering af

Naviairs UTM-system, jf. udkast til Finanslov for 2023, er en be-

vidst beslutning? Og i så fald, hvad er så ministerens begrundelse

herfor?

Svar:

I 2019 påbegyndte Naviair udviklingen af et Unmanned Traffic

Manegement system (UTM-system). Naviair havde afsat midler i

deres virksomhedsstrategi til udvikling af systemet. Som følge af

Covid-19 pandemien var det ikke muligt for Naviair selv at finan-

siere udviklingen. Parallelt hermed blev der indgået en politisk af-

tale om genstart af luftfarten den 25. juni 2020. Som en del af afta-

len, blev der afsat 25 mio. kr. til et klimabidrag, som blev udmøntet

til Naviair for at understøtte deres igangværende udvikling af en

testversion af et UTM-system (herunder dronernes grønne potenti-

ale).

Naviairs projekt var påbegyndt inden den eksisterende europæiske

regulering på droneområdet var færdigforhandlet (gennemførsels-

forordning 2021/664 - herefter U-space-forordningen). I regule-

ringen anvendes begrebet U-space frem for UTM-system. Et U-

space er et afgrænset luftrum, hvori der tilvejebringes sikker sam-

eksistens af droner og bemandet luftfart. U-space-forordningen

sætter således rammerne for, hvordan danske virksomheder fortsat

kan anvende deres teknologier i et U-space-luftrum.

Formålet med forordningen er ikke, at statslige aktører skal have

monopol på styring af droner, som eksempelvis Naviair har for den

bemandede lufttrafik, men derimod at skabe et frit marked for le-

vering af dronetrafikstyring. Det UTM-projekt Naviair tidliere har

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om den manglende fortsatte finansiering af Naviars UTM-system, jf. udkast til Finanslov for 2023, er en bevidst beslutning, til transportministeren

Side 2/3

arbejdet på, ville således ikke levere et U-space inden for forord-

ningens rammer.

Finansieringen af Naviairs projekt udløb ved udgangen af 2022, og

Naviair har valgt at nedlukke sin droneafdeling. Da Naviair har

nedlukket sit projekt, og der ikke tidligere har været politisk op-

bakning til yderligere finansiering af projektet, er der ikke afsat fi-

nansiering hertil på forslag til Finanslov for 2023.

Det betyder ikke, at Naviair ikke fortsat har en afgørende funktion i

forhold til at understøtte droneudviklingen, da Naviair er bindeled-

det til meget af den bemandede luftfart. Erfaringerne fra Naviairs

arbejde vil også blive videregivet til Trafikstyrelsen, der blandt an-

det overtager, og i videst muligt omfang viderefører, nogle af de

funktioner Naviair har udviklet.

Der er i dag ikke etableret noget U-space i Danmark. Trafikstyrel-

sen har på nuværende tidspunkt hverken modtaget ønske om etab-

lering af et U-space-luftrum eller modtaget officiel henvendelse fra

potentielle U-space serviceleverandører (hverken danske eller

udenlandske).

Trafikstyrelsen arbejder i dag kontinuerligt på at kunne under-

støtte droneoperationer uden for synsvidde og på at øge fleksibili-

teten for droneoperatørernes anmodninger, uden et U-space-luft-

rum, og under fortsat hensyntagen til luftfartsikkerheden. Styrel-

sen vil fortsætte dette arbejde også efter etableringen af et eller

flere U-space-luftrum.

Trafikstyrelsen følger også udviklingen i andre europæiske lande

via EU-fora og er i god dialog med flere lande om deres udvikling

og etablering af U-space. EU-landene er forpligtet til at implemen-

tere U-space-forordningen, hvorfor alle medlemsstater arbejder ef-

ter det samme mål. Der er i EU-regi fokus på, at implementeringen

foregår harmoniseret. Herved vil U-space-serviceleverandører

nemt kunne krydse grænser og tilbyde deres services i flere euro-

pæiske lande under ensarterede vilkår.

En række europæiske lande arbejder indledningsvist efter at kunne

etablere U-space-luftrum med testformål for øje, eks. lande som

Schweiz og Sverige. Tyskland har flere såkaldte sandboxes tilgæn-

gelige, som er testområder, hvor potentielle U-space-serviceleve-

randører kan teste deres services. Tyskland forventer ikke at kunne

begynde at etablere funktionelle U-space-luftrum før engang i

2024. Norge har endnu ikke U-space-luftrum og er i den meget

indledende fase af U-space-implementering og konceptafklaring.

Side 3/3

Som det fremgår ovenfor, har endnu ingen af vores nabolande

etableret et U-space-luftrum, og Danmark er således ikke bagud i

forhold til andre lande.

For at sikre en fortsat udvikling af dronebranchen, og at Danmark

kan forblive et foregangsland, mener jeg, at der er behov for, at vi

udvikler en ny national dronestrategi inden for rammerne af den

nye europæiske regulering. I strategien skal vi sætte rammerne for,

hvordan branchen og staten sammen udvikler og understøtter dro-

neindustrien bedst muligt. Trafikstyrelsen og Naviair vil være cen-

trale aktører i dette arbejde.

Med

venlig

hilsen

Thomas Danielsen