Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2715155_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. maj 2023
2023-174
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. marts 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 144:
Hvilke konsekvenser mener ministeren, at det vil få for udrulnin-
gen af den nødvendige ladeinfrastruktur, når bekendtgørelsen træ-
der i kraft, og ladepunkter, opsat efter sommeren 2022, bliver
kendt ulovlige?
Svar:
Når der tages højde for de besluttede overgangsbestemmelser har
Transportministeriet ikke kendskab til konkrete eksempler på of-
fentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på eller over 50 kW,
der ikke overholder kravene i § 8 og § 10 i Færdselsstyrelsens be-
kendtgørelse om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for
brændstoffer og alternative drivmidler.
På baggrund af en henvendelse fra Dansk e-Mobilitet er det tilken-
degivet over for Transportministeriet, at der er etableret ladestan-
dere, som ikke lever op til kravene på grund af manglende hard-
ware. Hvorvidt ladestanderne efterfølgende er bragt i overensstem-
melse med lovgivning, vides ikke.
Supplerende kan det oplyses at Færdselsstyrelsen ikke har modta-
get nogen dispensationsansøgninger om fravigelse af reglerne for
prisskiltning, hvorfor det må antages, at den etablerede ladeinfra-
struktur lever op til reglerne.
De nævnte overgangsbestemmelser er tilvejebragt under hensyn til
at der har været udfordringer med at anskaffe den nødvendige
hardware for ladeoperatørerne og i respekt for den politiske aftale,
som ligger til grund for reguleringen. Der henvises i øvrigt til mit
svar på spørgsmål (TRU alm. del) nr. 143.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om, hvilke konsekvenser ministeren mener at det vil få for udrulningen af den nødvendige ladeinfrastruktur, når bekendtgørelsen træder i kraft, og ladepunkter, opsat efter sommeren 2022, bliver kendt ulovlige, til transportministeren
2715155_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen