Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. maj 2023
2023-174
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. marts 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 143:
Er ministeren opmærksom på, at kravet om skiltning af ad hoc-pri-
ser på offentligt tilgængelige ladepunkter ikke er teknisk muligt at
opfylde, og at de danske ladepunkter derfor kendes ulovlige, ifølge
udkast til bekendtgørelse om krav til offentligt tilgængelig infra-
struktur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v. (januar
2023)?
Svar:
I aftale af 28. oktober 2021 mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Alternativet om regulering af ladestandermarkedet blev af-
taleparterne enige om, at skiltning med priser på offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter i Danmark skal være som på konventionelle
tankstationer.
Aftalekredsen ønskede på den baggrund at give transportministe-
ren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at offentligt tilgænge-
lige ladepunkter med en effekt på eller over 50 kW skal skilte med
listeprisen pr. kWh (ad hoc-prisen) i digitalt display, ligesom den
samlede pris for brugerens køb af el til opladning skal anføres i et
display. Med AFI-loven, som trådte i kraft 6. april 2022, gav Folke-
tinget den ovenfor nævnte bemyndigelse til transportministeren i §
10. Reglerne omfatter alle offentligt tilgængelige ladestandere uan-
set, om de placeret på offentlige eller private arealer, ligesom reg-
lerne for prisskiltning både omfatter ladepunkter, der er etableret
før og efter lovens ikrafttrædelse. For ladepunkter, der er etableret
før lovens ikrafttrædelse, skal reglerne for prisskiltning i digitale
displays dog først være gennemført senest 1. januar 2026.