Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportudvalget 2020-21
L 220 - endeligt svar på spørgsmål 150
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del) til L 220, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen
(EL).
Spørgsmål nr. 150:
Af svaret på L 220 -
spørgsmål 78 fremgår det, ”at en digeløsning
vil skulle have en højere topkote end et adaptivt kystlandskab”.
Kan ministeren oplyse, hvor stor koteforskellen er på de to løsnin-
ger, og om et adaptivt kystlandskab på 200-300 meters bredde vil
være tilstrækkeligt til at opnå en klimasikring af København for
stormfloder fra nord?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for By & Havn, der oplyser følgende:
”Udformningen af Lynetteholms kanter ud mod vandet vil spille en
afgørende rolle i klima- og stormflodssikringen og for nærheden til
vandet.
Traditionelle, lodrette kajkanter, som vi kender dem fra de indu-
strielle kajanlæg i Københavns Havn, er reflekterende kanter, der
kræver en høj kronekote, samtidig med at de skaber urolige
vandrum og stor afstand til vandet.
Absorberende kanter, som strande og flade kyststrækninger, træk-
ker energien ud af bølgerne og kan således etableres med en lavere
kronekote. De absorberende kanter tilbyder desuden en anden re-
kreativ brug og lader byens borgere komme tæt på vandet.
Langs Lynetteholms østlige kant etableres der derfor et grønt kyst-
landskab, hvor forskellige typer kyststrækninger sammen med det
bagvedliggende landskab vil fungere som klimasikring for den nye
halvø og København.