TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om blokering af sejlrenden Kongedybet i forbindelse med etableringen af perimeteren/diget, der afgrænser anlægsfase 1 for Lynetteholmen, til transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

19. april 2023

2023-1611

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 21. marts 2023 stillet mig følgende

spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).

Spørgsmål nr. 135:

Med etableringen af perimeteren/diget, der afgrænser anlægsfase 1

for Lynetteholmen, er sejlrenden Kongedybet nu mere eller mindre

blevet spærret. Ministeren bedes i den forbindelse svare på føl-

gende spørgsmål:

- Hvor mange procent er vandgennemstrømningen via Kongeløbet

hermed reduceret?

– Er ministeren enig i, at diget betyder, at der sker en opstemning

af vand, når strømmen kommer nordfra, hvilket alt andet lige får

vandstanden i Københavns havn til at stige? Og i givet fald med

hvor meget?

– Er diget højere eller lavere end kajkanten i Københavns havn? Og

i givet fald hvor meget?

– Er der gennemført en beregning af, hvor meget vandstanden i

Københavns havn vil stige yderligere pga. diget, såfremt vi i årene

fremover - indtil en sluseport er på plads - får en ny Bodilstorm

som i 2015? Og i givet fald er denne beregning offentliggjort?

– Hvis ikke der er gennemført en beregning, vil ministeren så for-

anledige at en sådan gennemføres og offentliggøres?

– Hvilke danske myndigheder har været involveret i beregninger

og analyser af effekten af etableringen af diget på vandgennem-

strømning og på risikoen for øget stormflod i Københavns havn

som følge af diget?

– Kan disse myndigheder drages til ansvar, såfremt analyser af ef-

fekter af diget viser sig at være utilstrækkelige eller forkerte? Og i

benægtende tilfælde, hvem kan så holdes ansvarlig?

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om blokering af sejlrenden Kongedybet i forbindelse med etableringen af perimeteren/diget, der afgrænser anlægsfase 1 for Lynetteholmen, til transportministeren

Side 2/4

Svar:

I overensstemmelse med opbygningen af spørgsmålet har jeg op-

delt min besvarelse i 7 enkeltdele.

Vandgennemstrømning via Kongeløbet

By & Havn har ikke fået gennemført særskilte beregninger for blo-

keringseffekten af Lynetteholms fase 1, men af Lynetteholms sam-

lede blokerende effekt.

I miljøkonsekvensrapporten er det bereg-

net, at Lynetteholm samlet reducerer den dynamiske gennem-

strømning gennem Øresund svarende til en blokeringsfaktor på op

til 0,25 procent. Dette vurderes til at have ”ingen” eller ”ubetyde-

lig” effekt i forhold til vandgennemstrømningen til Østersøen.

Opstemning af vand

Der henvises til den daværende transportministers besvarelse fra

20. januar 2022 af spørgsmål nr. 5 til beslutningsforslag B 25

(samlingen 21/22), hvor denne - på baggrund af en indhentet udta-

lelse fra Udviklingsselskabet By & Havn I/S - bl.a. oplyste:

”Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten og af baggrunds-

rapport om hydrologi s. 150, vil Lynetteholm bidrage til en mar-

ginal opstuvning af vand ved visse former for stormflod i havne-

løbet på op til 2-2,5 cm, mens der langs Lynetteholms østlige peri-

meter i Øresund vil ske en sænkning af den maksimale vandstand

på op til 3 cm. Det ville i nogle tilfælde have kunne betyde en for-

skel under en situation som ved stormen Bodil i 2013, hvor der

blev målt op til 168 cm højvande. Men det afhænger af mange for-

hold såsom en storms udvikling og tilhørende vindretninger og

dermed også bølgepåvirkning mv., som udfolder sig lidt anderle-

des med anlæg af Lynetteholm.

Med Lynetteholm skal der ikke anlægges et højt dige fra Refshale-

øen til Kronløbet, der givetvis også ville have haft en marginal, lo-

kal påvirkning på vandstanden ved visse former for stormflod.”

Jeg vedlægger en kopi af den omtalte besvarelse.

Digets og kajkantens højde

Højden på perimeterdæmningen er 2,5 meter over dagligt vande.

Kajkanten i Københavns Havn er normalvis ca. 2 meter over dag-

ligt vande.

Side 3/4

Lynetteholms østlige del vil blive etableret som et kystlandskab.

Om kystlandskabets betydning for koten kan jeg henvise til den da-

værende transportministers besvarelse fra 27. maj 2021 af spørgs-

mål nr. 150 i forbindelse med behandlingen af anlægsloven for Ly-

netteholm, hvor denne - på baggrund af en indhentet udtalelse fra

Udviklingsselskabet By & Havn I/S - bl.a. oplyste:

”Udformningen af Lynetteholms kanter ud mod vandet vil spille

en afgørende rolle i klima- og stormflodssikringen og for nærhe-

den til vandet.

Traditionelle, lodrette kajkanter, som vi kender dem fra de indu-

strielle kajanlæg i Københavns Havn, er reflekterende kanter, der

kræver en høj kronekote, samtidig med at de skaber urolige

vandrum og stor afstand til vandet.

Absorberende kanter, som strande og flade kyststrækninger,

trækker energien ud af bølgerne og kan således etableres med en

lavere kronekote. De absorberende kanter tilbyder desuden en an-

den rekreativ brug og lader byens borgere komme tæt på vandet.

Langs Lynetteholms østlige kant etableres der derfor et grønt

kystlandskab, hvor forskellige typer kyststrækninger sammen

med det bagvedliggende landskab vil fungere som klimasikring

for den nye halvø og København.

Kystlandskabets design og klimasikringskote er dimensioneret ef-

ter at kunne modstå en såkaldt 1.000 års stormflodshændelse i år

2070. Her varierer sikringskoten mellem 2,5 meter til 3,5 meter.

Hvis kystlandskabet skal sikre Lynetteholm mod stormflodshæn-

delser i år 2200, kan det gøres ved at hæve landskabet lokalt.

Derved vil det hævede terræn indgå i en landskabelig bearbejd-

ning og i sammenhæng med det eksisterende kystlandskab. Kyst-

landskabet har i projektforslaget varierende bredder med 85 me-

ter på det smalleste sted og 350 meter på det bredeste.

En stormflodssikring langs Lynetteholm med en lodret spuns vil

til sammenligning skulle have en højde på 4,3 meter for at sikre

mod en 1.000 års stormflodshændelse i år 2070. For at sikre mod

en 1.000 års hændelse i år 2200 vil klimasikringskoten skulle hæ-

ves yderligere, eller der skal bygges et dige foran.”

Jeg vedlægger en kopi af den omtalte besvarelse.

Vandstanden i Københavns Havn

Side 4/4

Der henvises til det ovenfor anførte.

Gennemførelse af nye beregninger

Der henvises til det ovenfor anførte.

Involvering i beregninger

By & Havn har i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen an-

vendt Rambøll og DHI som rådgivere.

Trafikstyrelsen var ansvarlig miljømyndighed i forbindelse med be-

handlingen af miljøkonsekvensvurderingen.

Ansvar

Vedrørende den sidste del af spørgsmålet, som går på, om myndig-

heder kan drages til ansvar, og i benægtende tilfælde, hvem der så

kan holdes ansvarlig, så er det uklart, om der med ansvar tænkes

på et erstatningsansvar.

Jeg kan generelt oplyse, at offentlige myndigheder i lighed med

private kan blive erstatningsansvarlige for fejl efter dansk rets al-

mindelige erstatningsregler.

En myndighed kan blive pålagt af domstolene at betale erstatning,

hvis de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Dette forud-

sætter blandt andet, at myndigheden har handlet ansvarspådrag-

ende, og der er en direkte årsagssammenhæng mellem den offent-

lige myndigheds overtrædelse og den berørte borger eller virksom-

heds dokumenterede tab.

Med

venlig

hilsen

Thomas Danielsen