Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2684698_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
30. marts 2023
2023-1508
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. marts 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 129:
Hvilke samfundsøkonomiske omkostninger forventer ministeren at
det vil medføre at placere kontrol – og vedligeholdelsescenteret af
metrolinje M5 på Prøvestenshavnen, hvor fire virksomheder er pla-
ceret i dag?
Svar:
Transportministeriet har i samarbejde med Vejdirektoratet og Me-
troselskabet foretaget en samfundsøkonomisk beregning af et pro-
jektscenarie med fuld udvikling af Østhavnen. I dette projektscena-
rier er indeholdt en Østlig Ringvej Etape 1 og 2 samt en metrolinje
M5 (kaldet M5Øst Amagerbrogade), der løber fra København H via
Amagerbrogade til Lynetteholm. Det skal bemærkes, at man ikke
kan etablere en ny metrolinje M5, uden at der etableres et tilhø-
rende kontrol- og vedligeholdelsescenter i tilknytning til linjen.
Basisscenariet i ovennævnte samfundsøkonomiske beregning sva-
rer til, at de nye områder i Østhavnen ikke bosættes, og at der ikke
udvikles ny infrastruktur.
Metodikken bag ovennævnte samfundsøkonomiske beregninger er
de samme, som er anvendt i ”Analyse
– Samfundsøkonomiske ef-
fekter ved udvikling af Østhavnen
1
” af 8. september 2022.
De samfundsøkonomiske beregningerne viser projektets samlede
samfundsøkonomiske effekt, det vil sige både effekter af infra-
strukturen, bosætningen og grundsalget, der muliggøres i projekt-
scenariet. Projektscenariet medfører en samfundsøkonomisk ge-
vinst på 12,6 mia. kr. for scenariet med fuld udvikling af Østhavnen
Analysen er udarbejdet af Transportministeriet, Københavns Kommune, By & Havn,
Metroselskabet, Sund & Bælt og Vejdirektoratet.
1
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, hvilke samfundsøkonomiske omkostninger ministeren forventer at det vil medføre, at placere kontrol – og vedligeholdelsescenteret af metrolinje M5 på Prøvestenshavnen, hvor fire virksomheder er placeret i dag, til transportministeren
2684698_0002.png
Side 2/2
og med Østlig Ringvej Etape 1 og 2 samt M5Øst Amagerbrogade.
Ydermere estimeres den interne rente for projektet at være 4,5 pct.
Det bemærkes, at beregningen er foretaget med udgangspunkt i, at
metrostationen på Amagerbrogade placeres ved Hans Bogbinders
Alle (mere nordlig placering) fremfor ved Sundbyøsterplads. Der
vurderes imidlertid alene at være marginale forskelle mellem resul-
taterne af de to stationsplaceringer på Amagerbrogade.
Anlægsomkostningerne for metrolinjen M5Øst Amagerbrogade be-
løber sig til ca. 20 mia. kr. (2022-priser). I anlægsomkostningerne
for linjen er medtaget udgifter til ekspropriation til private grund-
ejere langs linjen. Metroselskabet har oplyst, at det er forudsat, at
By & Havn stiller arealet til et kontrol- og vedligeholdelsescenter
på Prøvestenen vederlagsfrit til rådighed. Sidstnævnte er forudsat,
idet arealet er ejet af By & Havn, som ejes af Københavns Kom-
mune og staten, som også ejer Metroselskabet sammen med Frede-
riksberg Kommune. Det bemærkes endvidere, at transaktionsom-
kostningerne for den eller de virksomheder, som måtte flytte fra
deres nuværende placering på Prøvestenen, ikke er medregnet i de
anførte anlægsomkostninger. Disse omkostninger samt de tabte le-
jeindtægter for By & Havn vurderes imidlertid begrænsede set i
forhold til den samlede samfundsøkonomi.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen