Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. april 2023
2023-1371
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. marts 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 118:
I forlængelse af besvarelsen af MOF alm. del – spørgsmål 10 (folke-
tingsåret 2022-23) vil ministrene da oplyse, om godkendelsen til
udledning/udsivning af forurenet fortrængningsvand fra Lynette-
holm er lovlig, jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse 22/02461
af 23. februar 2023?
Svar:
Om afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet har Miljømini-
steriet oplyst følgende:
”Miljøministeriet oplyser, at som konsekvens af Miljø- og Fødeva-
reklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023, sagsnr. 22/02461
har Miljøstyrelsen suspenderet dele af ”Vejledning til bekendtgø-
relse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” og dele af
”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet”.
Miljøministeriet er i øjeblikket i gang med at analysere afgørelsen.
Det er endnu for tidligt at udtale sig om konsekvenserne.”
Herudover bemærkes det, at tilladelsen til at anlægge Lynetteholm
blev givet i anlægsloven for Lynetteholm, som er fra sommeren
2021, og dermed også før omtalte afgørelse fra Miljø- og Fødevare-
klagenævnet fra februar 2023.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen