Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2687257_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
4. april 2023
2023-1370
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. marts 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikke- medlem af udvalget Karina Lo-
rentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 117:
Kan ministeren bekræfte, at dagsgebyrerne har ført til 40.000
færre uforsikrede køretøjer, og vil ministeren fremlægge dokumen-
tation herfor? Og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, om
politiets nummerpladescannere og øvrige indsatser i cirka 8000
sager har medført til færre uforsikrede køretøjer, og om også Mo-
torstyrelsens populære app ”Ejerskifte” har bidraget hertil?
Svar:
Lov
nr. 732 af 8. juni 2018, der indførte mulighed for Dansk For-
ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) til at op-
kræve dagsgebyrer, blev vedtaget den 15. maj 2018 og trådte i kraft
den 1. januar 2019.
Ifølge statistik, der fremgår af DFIM´s hjemmeside
(www.dfim.dk), var der ved lovens vedtagelse omkring 50.000
uforsikrede køretøjer i Danmark. Pr. 28. februar 2023 er dette tal
faldet til 11.016 uforsikrede køretøjer. Statistikken på DFIM´s
hjemmeside er udfærdiget på baggrund af data fra Motorregisteret,
der føres af Motorstyrelsen.
Politiets inddragelse af et uforsikret køretøjs nummerplader med-
fører naturligvis, at det pågældende køretøj ikke længere er regi-
streret som uforsikret.
Transportministeriet har ikke kendskab til data, der viser, i hvilket
omfang Motorstyrelsens ejerskifteapp, hvor ejerskabet af et køretøj
kan overdrages, har indvirkning på antallet af uforsikrede køretø-
jer.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at dagsgebyrerne har ført til 40.000 færre uforsikrede køretøjer, og vil ministeren fremlægge dokumentation herfor, til transportministeren
2687257_0002.png
Side 2/2
Et af hovedformålene med indførelse af dagsgebyrordningen var at
få nedbragt antallet af uforsikrede køretøjer. At andre indsatser og
initiativer bidrager hertil, anser jeg kun som positivt.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen