Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2697210_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. april 2023
2023-1315
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. marts 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra MFU Marlene Harpsøe(DD).
Spørgsmål nr.107:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor længere rejsetid på Kystba-
nen vil sikre mere rettidighed?”
Svar:
Lad mig indledningsvist bemærke, at de overordnede rammer for
DSB's togtrafik er fastlagt i kontrakten mellem DSB og Transport-
ministeriet. Kontrakten normerer antallet af togafgange pr time og
retning på hver enkelt strækning samt en minimumsbetjening af
hver station.
Inden for disse rammer er det DSB, som har det fulde ansvar for
den præcise udformning af køreplanen, herunder togenes stands-
ningsmønster og dermed den samlede rejsetid. Det gælder også for
den af DSB annoncerede ændring i den kommende køreplan for
Kystbanen i 2024.
Jeg har på den baggrund sendt spørgsmålet videre til DSB, som op-
lyser:
”DSB forventer, at færre tog på Kystbanen og København H vil for-
bedre punktligheden, da det reducerer presset på centrale flaske-
halse.
På Kystbanen og gennem ”røret” mellem København H og Øster-
port fjernes to tog hele dagen. Samtidig fjernes ”pendlerlyn” som
kører i myldretiden fra/til København H. Samlet medfører fjernel-
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: MFU spm. om, hvorfor længere rejsetid på Kystbanen vil sikre mere rettidighed, til transportministeren
2697210_0002.png
Side 2/2
sen af de to tog fra Kystbanen og dette myldretidstog fra fjerntra-
fikken en reduktion i myldretiden på tre tog og to tog uden for myl-
dretiden. Dette reducerer belastningen af den centrale flaskehals
på København H signifikant.
Samtidig giver indførslen af en mere ensartet struktur med stop
ved alle stationer mulighed for en lettere "genopretning" ved for-
sinkelser eller aflysninger.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen