Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
22. marts 2023
2023-1275
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. marts 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF)
Spørgsmål nr. 103:
Vil ministeren kommentere på, at Sverige har gennemført et lov-
forslag, der ændrer postarbejdernes tavshedspligt således, at post-
sorteringspersonale kan åbne mistænkelige breve og pakker med
det formål at gøre det lettere for myndighederne at forhindre kopi-
varer i at nå danske forbrugere?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som har følgende
svar:
”Trafikstyrelsen har ikke kendskab til det svenske lovforslag.
I Danmark er det ikke postmedarbejdernes opgave at åbne mistæn-
kelige breve og pakker med det formål at forhindre kopivarer i at
nå forbrugere. Det er en opgave, som Toldmyndigheden tager sig
af.
I Danmark kræver det en retskendelse at åbne en forsendelse.
Som undtagelse til dette kan en postvirksomhed i tilfælde, hvor det
ikke har været muligt at finde adressaten eller afsender, uden rets-
kendelse åbne forsendelsen, jf. postlovens § 12, stk. 1, 1.pkt.
Forsendelser kan ligeledes åbnes uden retskendelse, når det sker
for at fastslå omfanget af eller begrænse en eventuel beskadigelse
af forsendelsen jf. § 12, stk. 1, 2.pkt.
Derudover har Trafikstyrelsen mulighed for, mod behørig legitima-
tion, uden retskendelse og hvis det skønnes nødvendigt, at foretage