TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvorfor borgerne i Trustrup ikke må passere letbanesporene ved Trustrup Station, hvorimod borgerne i Aarhus uden videre kan passere letbanesporene flere steder f.eks. ved DOKK1 og ved havnen i Aarhus, til transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

20. april 2023

2023-1233

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 1. marts 2023 stillet mig følgende

spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).

Spørgsmål nr. 100:

Vil ministeren forklare, hvorfor borgerne i Trustrup ikke må pas-

sere letbanesporene ved Trustrup Station, hvorimod borgerne i

Aarhus uden videre kan passere letbanesporene flere steder f.eks.

ved DOKK1 og ved havnen i Aarhus? Og vil ministeren forklare,

hvad begrebet ’’Shared Space’’ dækker over?

Svar:

Dette spørgsmål relaterer sig til stationer på Aarhus Letbane og på

den baggrund har ministeriet bedt Aarhus Letbane I/S om at bi-

drage til besvarelse af spørgsmålet. Aarhus Letbane I/S har oplyst

følgende og tilsendt vedlagte notat (bilag 1), som jeg henholder mig

til:

”Der kan oplyses, at i forbindelse med etableringen af nye kryds-

ningsmuligheder for bløde trafikanter på Aarhus Letbane skal der

foretages risikovurderinger med hensyn til de forskellige tracetyper

og øvrige fysiske forhold.

Trustrup station ligger på Grenaabanen i det, der hedder eget

tracé. Her gælder det, at trafikken afvikles efter Letbanens signal-

systemer som det kendes fra de statslige jernbaner og lokalba-

nerne. Det skyldes bl.a. den høje fart, der køres med på den bane.

Trafikanter må kun krydse banen i de etablere overkørsler og per-

ronovergange.

Langs havnefronten i Aarhus er Letbanen etableret i et delt tracé,

der betyder at der køres efter Færdselsloven og med blot 30 km/t.

Bløde trafikanter må krydse letbanens spor vilkårligt. Det skal dog

nævnes, at der på den 1000 m lange strækning er etableret flere

lysregulerede fodgængerovergange over sporene, bl.a. ved DOKK1,

fordi Aarhus Kommune har skønnet at det vil forbedre sikkerheden

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvorfor borgerne i Trustrup ikke må passere letbanesporene ved Trustrup Station, hvorimod borgerne i Aarhus uden videre kan passere letbanesporene flere steder f.eks. ved DOKK1 og ved havnen i Aarhus, til transportministeren

Side 2/4

for de bløde trafikanter. Der er derfor forskellige forhold og der-

med risici på de to forskellige typer tracé.”

Endvidere relaterer spørgsmålet sig til trafikale sikkerhedsregler

inden for jernbanesikkerhed, hvor Trafikstyrelsen er godkendende

myndighed, hvorfor ministeriet har forespurgt Trafikstyrelsen om

et bidrag:

”For at en letbane kan tages i drift, skal der en række godkendelser

til, herunder en række krav på jernbaneområdet, der har hjemmel i

jernbaneloven. Der er bl.a. regler om godkendelse af infrastruktu-

ren, letbanekøretøjerne og overkørsler. Trafikstyrelsen er godken-

dende myndighed for forhold vedrørende jernbanesikkerhed og be-

handler derfor ansøgninger fra letbanerne om fx godkendelse af en

ny overkørsel.

Letbanens trafikale sikkerhedsregler skal ligeledes godkendes af

Trafikstyrelsen, jf. jernbanelovens § 61, stk. 2. For så vidt angår

Aarhus Letbanens trafikale sikkerhedsregler, så er disse forankret i

de Trafikale sikkerhedsforskrifter (TSF). Trafikale sikkerhedsregler

indeholder krav, som er fastsat for at imødegå jernbanefarer, der

skyldes, at mennesker begår fejl i forbindelse med færdsel på infra-

strukturen og trafikafviklingen.

Trafikale sikkerhedsregler fungerer som barrierer og er derved af-

gørende for en sikker afvikling af trafikken. Trafikale sikkerheds-

regler er en del af sikkerhedsledelsessystemet, håndtering heraf

skal være procedureunderstøttet, og de gennemførte processer skal

dokumenteres og varetages af personale med tilstrækkelige kompe-

tencer.

Trafikstyrelsen er godkendende myndighed for så vidt angår nye og

ændrede trafikale sikkerhedsregler. Det forventes dog, at Trafiksty-

relsens rolle som godkendende myndighed bortfalder ved ikraft-

trædelsen af den igangværende ændring af jernbaneloven, der for-

ventes at træde i kraft d. 1. juli 2023.

Følgende definitioner anvendes på letbanen ud fra TSF:



Delt trace er der, hvor letbanen forløber i blandet trafik,

dvs. sammen med biler, cykler og fodgængere uden nogen

form for fysisk adskillelse – maksimal hastighed 30 km/t.

Særligt trace er der, hvor letbanen ligger parallelt med kø-

rebanearealer eller inden for kørebanearealer og er adskilt

fra biltrafikken – maksimal hastighed er her 70 km/t.



Side 3/4



Eget trace er der, hvor letbanen ligger adskilt fra vejtrafik

og er særligt adskilt fra anden let- og jernbanetrafik – mak-

simal hastighed er her 100 km/t.”

Det kan supplerende oplyses, at letbanekøretøjer, der kører på let-

banespor i vej, som er afgrænset i færdselslovens § 2, nr. 28, kører

på færdselslovens anvendelsesområde og hermed er omfattet af

færdselslovens bestemmelser i det omfang, de gælder for letbane-

køretøjer. Det medfører blandt andet, at både letbaneføreren og

andre øvrige trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agt-

pågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller

ulempe for andre i henhold til færdselsloven § 3, stk. 1. Letbanefø-

reren skal desuden på samme måde, som det også er tilfældet for

øvrige trafikanter, efterkomme anvisninger for færdsel, som gives

ved færdselstavler, afmærkning på kørebane m.v. i henhold til

færdselsloven § 4, stk. 1.

Endvidere spørges der indtil begrebet ’’Shared Space’’, som hører

ind under Vejdirektoratets opgaver og beføjelser, hvorfor ministe-

rieret har bedt Vejdirektoratet om et bidrag, som jeg henholder

mig til:

”Vejdirektoratet kan oplyse, at begrebet ”Shared Space” anvendes

om en vejudformning, hvor alle trafikantgrupper integreres og fær-

des på samme areal, og hvor ingen trafikantgrupper er tildelt sær-

lig prioritet. Det pågældende areal er således ikke traditionelt op-

delt i køre- og gangarealer, og regulering med færdselstavler eller

afstribning undgås så vidt muligt eller holdes på et minimum. I ste-

det tilstræbes en situation, hvor den kørende trafiks hastighed er så

lav, at al regulering kan erstattes af gensidig hensyntagen og inter-

aktion mellem trafikanterne i gaderummet, og hvor det er attrak-

tivt og trygt for fodgængere at færdes på langs og på tværs af gade-

rummet i hele dets bredde.

I forhold til området langs letbanesporene på Aarhus Havn, kan

det efter Vejdirektoratets vurdering ikke anses som ”Shared

Space”. Området er klart og tydeligt opdelt i færdselsarealer for

den kørende trafik. Eksempelvis er letbanens sporareal afgrænset

af en række lodrette steler, og ud mod havnearealet, hvor fodgæn-

gere kan færdes, er letbanesporet yderligere markeret med en bred

hvid stribe. Samtidig er der enkelte steder langs havnen etableret

signal-regulerede fodgængerfelter på tværs af letbanesporene.”

Side 4/4

Med

venlig

hilsen

Thomas Danielsen