Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2664496_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1142
Doknr.
667493
Dato
21-02-2023
Folketingets Sundhedsudvalg har d. 30. januar 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 98 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 98:
”Hvad er årsagerne til de store kommunale forskelle i bevillingsprocenten til
flash glukosemåling som hjælpemiddel?
Vil ministeren samtidig svare på, om det er ministerens vurdering, at flash
glukosemåling i tilstrækkelig grad bevilliges til borgere med type 1- og type 2-
diabetes i dag i forhold til at garantere en effektiv behandling og sikre optimal
livskvalitet for mennesker med diabetes?”
Svar:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kender ikke de konkrete årsager til de
kommunale forskelle i bevillingsprocenten til flash glukosemåling som
hjælpemiddel, som fremgår af Diabetesforeningens notat.
En del af forklaringen kan dog være, at vi i Danmark har kommunalt selvstyre,
hvilket giver kommunerne mulighed for selv at fastsætte deres serviceniveau
og tilrettelægge deres prioriteringer på handicapområdet.
Det er serviceloven, der fastsætter den overordnede ramme for det sociale
område. Inden for denne ramme er det imidlertid op til den enkelte kommune at
træffe beslutning om et vejledende serviceniveau, herunder hvilke tilbud, der
skal stilles til rådighed, omfanget af tilbud og hvem der har ret til dem. Der kan
derfor godt optræde forskelle på, hvordan de forskellige kommuner prioriterer
deres tilbud.
Uanset hvor i landet man bor, skal kommunen foretage en konkret og individuel
vurdering af borgerens behov i hvert enkelt sag. Tildelingen af hjælpemidler må
derfor aldrig afhænge af borgerens postnummer.
Hertil er det også vigtigt at understrege, at kommunen naturligvis skal
overholde lovgivningen inden for sit fastsatte serviceniveau. Kommunen skal
derfor altid fravige sit vejledende serviceniveau, hvis forholdene i den enkelte
sag ud fra en konkret og individuel vurdering tilsiger det.
Ligeledes skal det understreges, at kommunen har en forpligtelse til at træffe
afgørelse om hjælp efter serviceloven på baggrund af faglige og økonomiske
hensyn. En afgørelse må derfor ikke alene træffes ud fra økonomiske hensyn.
1
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. ,om årsagerne til de store kommunale forskelle i bevillingsprocenten til flash glukosemåling som hjælpemiddel
2664496_0002.png
Det skal således altid være en helhedsvurdering af den samlede livssituation
for den enkelte, der ligger til grund for kommunens afgørelse om støtte.
Det er kommunens ansvar at sikre, at borgeren får den hjælp og støtte, som er
nødvendig for at hverdagen kan hænge sammen, og som borgeren har krav på
efter loven.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke data på, i hvilket omfang
kommunerne bevilliger sensorbaserede glukosemålere til borgere med type 1-
og type 2 diabetes. Ligeledes har jeg ikke indsigt i hver enkelt borgers behov.
Derfor har jeg ikke mulighed for at vurdere, om kommunerne i tilstrækkelig grad
bevilger sensorbaserede glukosemålere til borgere med type 1- og type 2-
diabetes.
Det skal desuden påpeges, at sensorbaserede glukosemålere både kan
bevilges efter serviceloven som et hjælpemiddel og efter sundhedsloven som
behandlingsredskab. Det er sundhedssektoren, som kan tage stilling til, om et
produkt er et behandlingsredskab. På samme måde er det kommunen, som
kan tage stilling til, om det ansøgte produkt er et hjælpemiddel. Det følger af
subsidiaritetsprincippet, at kommunen kun kan bevilge produktet efter
serviceloven, såfremt produktet ikke kan bevilges efter en anden lovgivning, i
dette tilfælde sundhedslovgivningen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2