Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2686067_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-03-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEMI
Sagsnr.: 2301765
Dok. nr.: 2604403
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 86 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. januar 2023.
Spørgsmål nr. 86:
”Vil
ministeren sende udvalget en oversigt over, hvilke hospitaler med børneafdeling
som har aktiviteter, som ikke er behandling, men som skal skabe glæde og livsmod
hos indlagte børn, som f.eks. SMILfondens og Danske Hospitalsklovnes aktiviteter?
Oversigten bedes beskrive, hvordan de pågældende aktiviteter på hospitalerne er or-
ganiseret og finansieret, herunder om og i hvilket omfang hospitalet bidrager med
f.eks. økonomi, lokaler og personale.”
Svar:
På landets børneafdelinger er der mange vigtige indsatser og aktiviteter rettet mod at
skabe glæde for indlagte børn. Det fortjener anerkendelse og beundring. Derfor er
jeg glad for, at der på den netop indgåede Aftale om udmøntning af reserven til for-
anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 er afsat
0,8 mio. kr. til Danske Hospitalsklovne i 2023 og 0,5 mio. kr. til SMILfonden i 2023.
Til besvarelsen af spørgsmålet er indhentet bidrag fra Danske Regioner, der har sendt
en oversigt over samtlige aktiviteter, som har til formål at skabe glæde og livsmod
hos indlagte børn opgjort på sygehusene i hver af de fem regioner.
./.
Oversigten er vedlagt som bilag til besvarelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde