Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-10-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: msb
Sagsnr.:2023 - 2199
Dok. nr.: 27281
Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 747 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 747:
”Under henvisning til svar på SUU alm. del spørgsmål 531 (20211), bedes ministeren
oplyse de foreløbige beregninger fra Sundhedsministeriet med bidrag fra bl.a.
Sundhedsstyrelsen på mulige omkostninger forbundet med hvordan anbefalinger fra
det faglige oplæg til en 10 årsplan for psykiatrien vil kunne gennemføres og omsættes
til konkrete initiativer?”
Svar:
Som anført i den tidligere sundhedsministers svar på SUU alm. del
–
spm. 531 af 11.
juni 2022 har Sundhedsstyrelsen som led i arbejdet med at omsætte 11 af de
prioriterede anbefalingerne i det faglige oplæg til mulige konkrete initiativer bl.a.
vurderet offentlige merudgifter
–
forstået både som løn- og driftsmidler i staten samt
udgifter til kompensation af kommuner og regioner
–
hvis de skulle sættes i værk fra
starten af planperioden og ud fra en række foreløbige forudsætninger om det
nærmere indhold i de enkelte initiativer.
Som det også fremgår af svaret, ville ministeriet bl.a. med bidraget fra
Sundhedsstyrelsen vurdere, hvordan anbefalingerne kunne gennemføres og
omsættes til konkrete initiativer, herunder mulige omkostninger forbundet dermed,
hvilket ville blive drøftet i den videre proces med alle ordførere.
Med
aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed af 27. september
2022
blev der indgået en bred politisk aftale om det første skridt i en langsigtet plan
for løft af psykiatrien, hvortil der blev afsat 450 mio. kr. i 2023 og 500 mio. kr. i 2024
og frem. De enkelte initiativer, hvoraf størstedelen vedrører de prioriterede
anbefalinger fra det faglige oplæg, og finansieringen heraf fremgår af aftalens tabel 2.
Den nuværende regering følger op herpå ved at prioritere midler til en fuld
finansieret 10-årsplan for psykiatrien. Således afsætter regeringen frem mod 2030
3,2 mia. kr. i et reelt og varigt løft til psykiatrien. Allerede i 2024 afsættes i alt 467
mio. kr. og samtidig har regeringen fremlagt profilen for indfasningen af de
resterende midler frem mod 2030. Hertil skal lægges 100 mio. kr., som regeringen i
oplægget til udmøntning af forskningsreserven vil afsætte til psykiatriområdet.
Midlerne kommer oveni de varige midler på 1,1 mia. kr., der allerede er afsat til
området. Der er således fra 2020 til 2030 samlet set til psykiatrien afsat yderligere 4,3
mia. kr. årligt.
Regeringen vil i 2024 præsentere et udspil til en fuldt finansieret 10-årsplan for
psykiatrien, blandt andet på baggrund af input fra Nationalt Råd for psykiske lidelser
og mental sundhed og med udgangspunkt i de resterende anbefalinger i det faglige
oplæg, og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.