Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-10-2023
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: tzni
Sagsnr.:2023 - 2608
Dok. nr.: 23641
Folketingets Sundhedsudvalg har den 22. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 743 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 743:
”Er
det korrekt, at egen praktiserende læge ikke må deltage i efterårets influenza og
coronavaccinering?”
Svar:
De praktiserende læger har gennem en årrække ydet et stort og vigtigt bidrag til den
offentlige vaccinationsopgave, og de er fortsat en meget væsentlig aktør i
varetagelsen af f.eks. børnevaccinationsprogrammet.
Sæsonvaccinationsprogrammet mod influenza og covid-19 er statsligt styret og
regionalt forankret. Programmet er tilrettelagt ud fra en målsætning om at opnå en
høj tilslutning, nærhed til borgerne samt sikre omkostningseffektivitet og lavt
vaccinespild. På den baggrund er antallet af vaccinationssteder derfor nedbragt fra
ca. 1500 steder på landsplan i 2022 til ca. 300 steder i 2023.
Ligesom sidste år er Danske Regioner ansvarlig for udrulningen af vaccinations-
programmet. Jeg er bekendt med, at Danske Regioner har tilbudt PLO
–
Praktiserende Lægers Organisation, at de alment praktiserende læger kunne varetage
en afgrænset del af vaccinationsopgaverne i årets sæsonvaccinationsprogram. Jeg er
også bekendt med, at de alment praktiserende læger er endt med ikke at være en del
af indsatsen. Ministeriet har ikke været en del af dialogen mellem Danske Regioner
og PLO.
I dette års sæsonvaccinationsprogram mod influenza og covid-19 er opgaven med at
supplere de regionale vaccinationscentre blevet tildelt apotekerne på baggrund af
udbud fra regionerne. Ifølge Danske Regioner er de ca. 300 vaccinationssteder fordelt
ud over hele landet. Regionerne driver ca. 40 af stederne, mens de resterende ca.
260 steder er fordelt på apoteker.
Erfaringerne fra 2022 og tal fra Statens Serum Institut viser, at der ikke ses en
sammenhæng mellem antallet af vaccinationssteder og vaccinationstilslutning,
hverken for covid-19 eller influenzavaccination. Det forventes derfor, at der igen i år
vil være stor tilslutning til vaccinationsprogrammet. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet følger løbende vaccineudrulningen den kommende tid og vil i