SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm., om der er foretaget evaluering af de initiativer på høreapparatområdet, som der med aftalen om finansloven for 2019 blev afsat ca. 215 mio. kr. til i 2019-2022

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Evaluering af Høremappen

Et pilotprojekt i Nordjylland

DEFACTUM, Region Midtjylland, december 2022

Rapporten er udarbejdet af:

Chefkonsulent Jens Hansen

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

For yderligere oplysninger rettes henvendelse til:

DEFACTUM

Olof Palmes Alle 15

8200 Aarhus N

E-mail:

[email protected]

Hjemmeside:

www.defactum.dk

Rapporten kan downloades fra www.defactum.dk.

Indholdsfortegnelse

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

Afprøvning af en digital høremappe ....................................................................... 4

Evaluering af Høremappen.................................................................................... 5

Læsevejledning ................................................................................................... 5

Den indledende fase ............................................................................................ 6

Den videre fase ................................................................................................... 9

Input til Høremappen ......................................................................................... 12

Nuværende anvendelse af Høremappen ............................................................... 15

Fremtidig anvendelse af Høremappen .................................................................. 18

1.1

Indledning

Afprøvning af en digital høremappe

Antallet af danskere, der i større eller mindre grad lider af hørenedsættelse anslås at ligge

mellem 500.000 og 800.000, og ca. 300.000 skønnes at have et høreapparat. Antallet af

høreapparatbrugere kommer med stor sandsynlighed til at stige i fremtiden, fordi vi bliver

flere ældre, og fordi den teknologiske udvikling betyder, at flere kan få gavn af

høreapparatbehandling.

Der er imidlertid nogle udfordringer ved den nuværende høreapparatbehandling. Situationen

i dag er kendetegnet ved mangelfuld deling af data på tværs af aktører, og det gælder både

for hørefaglige aktører i offentligt og privat regi.

Den begrænsede deling af data er en udfordring for de hørefaglige aktører, fordi aktørerne

ofte har relaterede og forbundne opgaver i forbindelse med diagnosticering, behandling og

opfølgning.

For borgere med mistanke om høretab eller borgere, der har fået diagnosticeret et høretab,

kan den manglende udveksling af data betyde, at borgeren selv bliver ansvarlig for at

videreformidle information mellem forskellige behandlere. Manglen på adgang til egne

høredata giver desuden borgere ringere mulighed for at følge udviklingen i eget høretab.

For at løse denne udfordring har Sundhedsministeriet igangsat programmet "Høreområdet i

Fremtiden", hvor målet er, at borgere opnår større sammenhæng og overblik gennem hele

patientforløbet, og kvaliteten i høreapparatbehandlingen bliver mere ensartet på tværs af

tilbud. Et af initiativerne i programmet er udviklingen og afprøvningen af en digital

høremappe i Nordjylland, hvor data om borgerens høretab og høreapparatsbehandling vil

kunne tilgås og deles digitalt. Projektet har titlen FAIR (Fælles Audiologi Infrastruktur og

Registrering), og den overordnede ramme for Høremappens etablering og udvikling er

beskrevet i Høremappens målbillede

I den nuværende version af Høremappen (pr. december 2022) kan klinikker og

behandlingssteder uploade undersøgelsesdata fra den indledende høreprøve, der screener for

høretab og eventuelle indikationer på sygdomsrelateret høretab. Høremappen kommer også

til at rumme en borgervisning, hvor borgere via sundhed.dk kan tilgå egne høredata. Som

konsekvens af en stram prioritering af roadmappet for sundhed.dk, pga. Covid-19

situationen i særligt 2021, er denne adgang under udvikling og forventes åbnet i første

kvartal 2023. Visionen for Høremappen er videre, at Høremappen kan anvendes og indgå

som central, koordinerende digital infrastruktur ved indførelse af en digital

visitationsfunktion. Den digitale visitation er blevet afprøvet i et andet pilotprojekt (InHEAR)

parallelt med FAIR og Høremappen.

I foråret 2022 fik den første klinik installeret den digitale høremappe og frem til starten af

december er yderligere tre pilotklinikker blevet koblet på projektet.

Høremappens målbillede kan findes her: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/strategier-og-

projekter/hoereomraadet/ny_model_digital_visitation/hoeremappen_fair

DEFACTUM

1.2

Evaluering af Høremappen

Pilotafprøvningen af Høremappen er evalueret af Defactum

. Formålet med evalueringen har

dels været løbende at levere tidstro data til projektledelsen, der kan understøtte

afprøvningen og udviklingen af Høremappen. Dels at bidrage med resultater, der kan indgå i

vurderingen af, hvorvidt Høremappen på sigt kan udbredes som en national løsning.

Undervejs i afprøvningen er pilotprojektets scope justeret således, at den borgerrettede

visning af høredata foreløbigt er taget ud af projektet. Det var ligeledes den oprindelige plan,

at Høremappen skulle implementeres og afprøves på fem klinikker i Nordjylland samt på

Kommunikationscentret i Aalborg. Inden for evalueringens tidsramme, har tre klinikker

afprøvet Høremappen, heraf er de to klinikker først koblet på kort tid før evalueringens

afrapportering

. Evalueringens design er løbende tilpasset disse projektændringer, således at

evalueringens endelige dataindsamling har omfattet de aktiviteter, der er vist i figuren

nedenfor.

Figur: Tidslinje med evalueringens dataindsamling hos borgere og hørefaglige aktører

Evalueringen er baseret på kvalitative interviewdata indsamlet hos borgere og hørefaglige

aktører. Til belysning af borgerperspektivet er der gennemført to borgerworkshops med

samlet set 11 borgere, heraf to pårørende. Derudover er der gennemført et telefoninterview

med en pårørende. Til belysning af de hørefaglige aktørers perspektiver er der gennemført

tre indledende interview med centrale aktører hos de involverede klinikker kort tid efter

implementeringen af Høremappen samt hos én klinik et opfølgende interview ca. et halvt år

efter implementering. Derudover er der gennemført et interview med

Kommunikationscentret i Aalborg, Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed (ISDH). ISDH er

ved evalueringens afslutning ikke koblet på Høremappen. I interviewet har ISDH derfor alene

forholdt sig til Høremappens potentialer og opmærksomhedspunkter i en fremtidig situation.

1.3

Læsevejledning

I rapportens kapitel 2 og 3 præsenteres henholdsvis borgeres og de hørefaglige aktørers

input til og perspektiver på Høremappen. Begge kapitler er tematisk opdelte, hvor

konklusionen i hvert tema er markeret med fed skrift. Under konklusionen følger en

uddybning af temaet.

Defactum er et konsulent- og forskningshus i Region Midtjylland. Læs mere her: www.defactum.dk

I projektet udarbejdes en selvstændig teknisk evaluering af Høremappen og høremappemodulet med beskrivelse af

de tekniske udfordringer samt barrierer for videre implementering. Disse aspekter er derfor ikke en del af

nærværende evaluering.

DEFACTUM

Borgeres perspektiver

Formålet med de to gennemførte workshops har været at opnå en grundlæggende indsigt i

borgeres og pårørendes erfaringer fra egne høreforløb, helt fra den spæde start hvor

høretabet erkendes til den indledende undersøgelse, visitationen, behandlingen og til

opfølgningen. Ved at bruge kronologien som ramme er der opnået viden om, hvilke

informationer borgere har behov for, og forventninger om, i forskellige faser af et forløb. Med

afsæt i forløbsfortællingerne har borgerne på workshops afslutningsvist bidraget med input

til, hvad en Høremappe kan indeholde.

Rekrutteringen af borgere til de to workshops er sket via Høreforeningen og

kommunikationscentrene i Aalborg og Aarhus. Det har primært været muligt at rekruttere

borgere, der kan betegnes som erfarne høreapparatbrugere (flergangsbrugere) og i mindre

grad førstegangsbrugere. Den selektion vurderes imidlertid ikke at have stor betydning for

evalueringens konklusioner, netop fordi der på workshops er lagt stor vægt på at afdække

borgernes erfaringer i tiden før udlevering af første høreapparat.

SDS har medvirket på begge workshops med henblik på at stille supplerende spørgsmål,

besvare spørgsmål, lytte og notere pointer til brug for den bredere udvikling af Høremappen.

Derudover har SDS indledningsvist præsenteret den nuværende og kommende Høremappe,

og den præsentation har dermed fungeret som afsættet for borgernes input på

workshoppen.

Kapitlet indeholder tre afsnit, hvor det første afsnit 2.1 handler om tiden fra borgerens første

erkendelse af et høretab til ibrugtagen af første høreapparat. Afsnit 2.2 handler om den

videre fase forstået som forløbet frem til borgerens aktuelle situation. I det sidste afsnit 2.3

sammenfattes borgernes input til Høremappen.

2.1

Den indledende fase

Hos nogle borgere går der lang tid fra den første

fornemmelse af et høretab til de får foretaget en

indledende høreprøve. Evalueringen har ikke kunnet

afdække, om Høremappen kan bidrage til at

reducere den tid. Det spørgsmål bør derfor afdækkes

nærmere.

I evalueringen er borgerne blevet spurgt om, hvor lang

tid, der gik fra den første fornemmelse af et høretab til de

fik foretaget en indledende høreprøve, og hvad der skete i

den periode.

Nogle borgere oplever et akut høretab og opsøger som

følge heraf med det samme en høreklinik/ørelæge. Hos

andre borgere sker høretabet gradvist, hvor de i en lang

periode (i et enkelt tilfælde 2-3 år) går med en

fornemmelse af at have et høretab, før de får foretaget en

høreprøve.

Den indledende fase

Tiden fra

erkendelsen af

høretabet til første

undersøgelse

DEFACTUM

For nogle borgere er den udløsende faktor for at få

foretaget en høreprøve et jobskifte hvor høretabet

pludselig bliver tydeligt. Hos andre borgere er der tale om

en langvarig proces, hvor de selv skal acceptere at have et

høretab, før de opsøger en høreklinik.

I projektet er der et grundlæggende ønske om at reducere

den tid der går fra en borger bekymrer sig om sit høretab,

til man får foretaget en høreprøve. Det har ikke været

muligt i denne evaluering at afdække, om Høremappen

kan spille en rolle for reduktion af den tid.

Tiden fra første

høreprøve til første

høreapparat

Nogle borgere får høreapparat kort tid efter de har

fået foretaget den indledende høreprøve. Hos andre

borgere kan der gå lang tid, i et enkelt tilfælde fem

år, fra første test til høreapparat.

Der er forskellige årsager til, at der for nogle borgere går

lang tid fra første høreprøve til udlevering af første

høreapparat.

Hos nogle borgere handler det naturligvis om, at høretabet

først senere når et niveau, hvor høreapparat er relevant.

Andre borgere fortæller, at erkendelsen af at skulle bruge

høreapparat tog lang tid. For én borger var prisen på at

høreapparat hos den private klinik en medvirkende årsag

til, at der gik lang tid. Ventetid på udlevering af

høreapparat angives desuden af en borger.

Spørgsmålet er, om Høremappen kan bidrage til at

reducere tiden fra første høreprøve til borgeren får første

høreapparat? Som det ses senere i rapporten, kan

Høremappen indeholde information om ventetider og

behandling, samt materiale der støtter borgerens

erkendelsesproces, og derigennem bidrage til et hurtigere

forløb.

Borgerens valg af

første høreklinik

Skillelinjen offentlig kontra privat høreklinik ser ikke

ud til at have nogen stor betydning ifm. borgernes

valg af, hvor de får foretaget den første høreprøve.

Hos nogle borgere har ventetider derimod en

afgørende betydning for valg af klinik.

Det generelle billede er, at borgere ikke gør sig store

overvejelser om præcis hvilken klinik eller ørelæge de

opsøger i den indledende fase, hvor borgere ønsker at

blive undersøgt for eventuelt høretab.

En pointe fra interviewene er, at borgere ikke skelner så

tydeligt mellem, om de har været hos en privat eller

offentlig klinik. Det fylder ikke så meget for borgerne, og

flere kan ikke huske om det var det ene eller det andet.

DEFACTUM

Evalueringen tyder heller ikke på, at borgerne har et stort

overblik over udvalget af klinikker. Flere borgere fortæller,

at de valgte den klinik de kendte fra lokalområdet, eller

dér hvor en pårørende i forvejen var tilknyttet.

Ventetider ser derimod ud til at have en betydning ved

nogle borgeres valg af klinik. Én borger fortæller, at

vedkommende valgte en klinik langt væk fra egen bopæl,

fordi ventetiden her var 6 uger i forhold til ca. 1 år i egen

bopælskommune.

Borgeres indblik i

organiseringen af

høreområdet

Det gennemgående billede er, at borgere ikke har et

fuldt overblik over organiseringen af høreområdet.

Selv borgere der har været i systemet i mange år,

har vanskeligt ved at skelne mellem de forskellige

hørefaglige aktører.

Nogle af evalueringens borgere har ikke oplevet

organiseringen af høreområdet og forståelsen af, hvordan

systemet hænger sammen som noget problem. Det

gælder særligt de borgere, der fra barnsben har været

tilknyttet en fast hørefaglig konsulent hos et

kommunikationscenter.

Hos andre borgere er vejen gennem et forløb med høretab

ikke helt let at gennemskue. Skal man først henvende sig

til egen læge, til et kommunikationscenter eller til en

ørelæge? Det er ifølge nogle borgere vanskeligt at forstå.

Evalueringen viser, at der hersker en vis forvirring om

hvilke hørefaglige aktører, der er regionale, og hvilke der

hører under kommunerne.

Der er også forvirring om de rette betegnelser på aktører,

eksempelvis dét forhold at et kommunikationscenter har

forskellige navne i forskellige regioner. Den usikkerhed ses

også hos borgere, der har været en del af systemet i

mange år og ligefrem hos borgere, der har en aktiv

funktion i Høreforeningen.

DEFACTUM

2.2

Den videre fase

Det videre forløb

Borgeres behov for

information i det

videre forløb

Der er forskelle på borgernes behov for information i

den videre fase. Én gruppe af borgere har følt sig

godt informeret, ikke mindst takket være

information fra hørefaglige aktører. Derimod kan en

anden gruppe af borgere ønske sig bedre

information på en række konkrete områder, som

skitseres nedenfor.

Som nævnt ovenfor har nogle borgere gennem hele deres

forløb været tilknyttet en hørefaglig aktør, der har hjulpet

med at skabe overblik, skabe kontakt til rette parter og

sikre en rød tråd i forløbet. Borgere med den tilknytning

har generelt følt sig godt informeret. Evalueringen

indikerer imidlertid, at det er tilfældigt, om man i sit forløb

møder en fagprofessionel, der kan agere bindeled.

Andre borgere nævner, at de har savnet overblik over

støttemuligheder, eksempelvis udbuddet af tekniske

hjælpemidler, og hvilke muligheder der findes for kurser

om høretab.

I forlængelse af ovenstående tema kunne én borger ønske

sig et bedre overblik over rollefordelingen mellem

offentlige og private aktører med beskrivelse af, hvad de

forskellige valg indebærer.

Endeligt er der én borger der kunne ønske sig en bedre

forklaring af høretab til børn. Det kunne eksempelvis

formidles via en film eller et spil udviklet til børn.

Pårørendes rolle i

borgerens forløb

I nogle forløb spiller pårørende en altafgørende rolle

ift. at sikre koordinering mellem hørefaglige aktører

og sikre at borgerens historik bæres gennem

systemet.

Tre pårørende har medvirket i evalueringen. To forældre til

børn, der fra en tidlig alder har fået høreapparat, samt en

datter til en far over 80 år.

Der er nogen forskel på, hvor stor en rolle de pårørende

selv har måtte påtage sig i koordineringen af forløbet. I ét

tilfælde er det kun Audiologisk Afdeling, der har været

involveret, og her har pårørende fået god information og

støtte til koordinering. I et andet forløb har den pårørende

haft følelsen af konstant "at være to år bagefter i

forståelsen af datterens forløb og udvikling". Samme

pårørende har oplevet at skulle fortælle sin historie mange

DEFACTUM

gange til forskellige hørefaglige aktører. I det sidste

tilfælde, der vedrører en datter til en ældre far, har den

pårørende oplevet sin aktive rolle som helt nødvendigt for

at agere bindeled i forløbet, fx i kontakten til

hospitalsafdeling eller plejehjem. I de tilfælde har den

pårørende ikke følt sig godt klædt på til at kunne

videreformidle informationer om faderens forløb.

Samlet set indikerer eksemplerne, at nogle pårørende

bruger meget tid på at sikre sammenhæng i forløb, og at

nogle pårørende efterspørger bedre støtte til den funktion.

Som det fremgår senere i afrapporteringen, kan

Høremappen være en hjælpende hånd for pårørende.

Overgange mellem

sektorer

Der er ikke noget i evalueringen, der indikerer

særlige udfordringer, når borgerne fylder 18 år. Til

gengæld oplever nogle borgere vanskeligheder ifm.

overgange til arbejdsmarked og skifte af

uddannelsessted.

I evalueringen er det belyst, hvordan borgeren har oplevet

overgange mellem sektorer, herunder oplevelsen af tab af

information og behovet for genundersøgelser.

Ingen af de interviewede borgere har oplevet særlige

udfordringer med koordinering mv. ved overgangen til at

blive myndig. En af borgerne var også efter det fyldte 18.

år tilknyttet samme afdeling og oplevede her en smidig

overgang uden tab af information. Derimod oplevede

samme borger, at det var vanskeligere "at finde rundt i

systemet" ifm. opstart på universitetet. Her oplevede

borgeren selv at skulle agere tovholder mellem blandt

andet uddannelse og den socialpædagogiske (SPS) støtte.

En pårørende har oplevet manglende koordinering og

støtte i forbindelse med datterens skifte fra almindelig

folkeskole til specialklasse.

Endeligt peger nogle borgere på udfordringer, når egne

høredata skal deles mellem kommuner eller regioner. Der

opleves manglende udveksling af data, når en borger

flytter fra en kommune til en anden eller får foretaget

høreprøve i en kommune/region og har behov for data i en

anden kommune/region.

Borgerens overblik

over egne høredata

Generelt kan borgerne ønske sig et bedre overblik

over udviklingen i eget høretab. Nogle borgere

oplever, at det er vanskeligt at aflæse og forstå sit

høretab i et audiogram.

DEFACTUM

De fleste borgere har i forbindelse med høreprøve fået

udleveret en udskrift af audiogrammet. I de fleste tilfælde

har borgerne imidlertid selv skullet bede om at få

audiogrammet udleveret.

Der er forskelle på, om borgerne har gemt de udleverede

høreprøve og dermed har mulighed for at danne sig et

overblik over udviklingen i høretabet. To borgere fortæller,

at de har opbevaret alt udleveret materiale i et ringbind,

og en anden har fået overdraget en kasse fra forældrene

med diverse materiale udleveret gennem et høreforløb i

børneårene. Selv de borgere der har gemt udleverede

høreprøve vurderer imidlertid, at det er vanskeligt at

danne sig et fyldestgørende overblik over udviklingen i

høretabet.

Én borger havde i forbindelse med ansøgning om

handicaptillæg behov for sine høreprøves, men fik ved

henvendelse til høreklinikken afslag på udlevering med

den begrundelse, at borgere kan tage høreprøve med til

det offentlige og dermed risikerer klinikken at miste et

salg af høreapparat.

Alle borgere fortæller, at det hørefaglige personale har

forklaret indholdet af et audiogram i forbindelse med

høreprøve. Den ene halvdel af borgerne vurderer, at de

ikke har vanskeligheder med at fortolke et audiogram,

hvorimod den anden halvdel vurderer at kurver og

symboler på audiogrammet ikke er helt let at forstå.

Hvad har borgere

anvendt de

udleverede

høreprøve til?

Borgernes måde at anvende udleverede høreprøve

på, vidner om at høreprøven er et centralt dokument

i et høreforløb.

Som vist ovenfor, er borgere i dag i høj grad ansvarlige for

selv at bede om at få udleveret en høreprøve og opbevare

den. Samtidig viser evalueringen, at høreprøven er et

vigtigt dokument, der tjener flere forskellige formål:

•

Nogle borgere anvender de udleverede audiogrammer,

når de skal forklare høretabet til familie og venner.

Det kan bidrage til en øget forståelse, når høretabet

kan ses på en kurve. Samtidig kan det være en vigtig

del af borgerens erkendelsesproces at fortælle andre

om sit høretab.

Nogle borgere fortæller, at de anvender audiogrammer

til eget brug for at kunne orientere sig om udviklingen

over tid i eget høretab.

Nogle borgere og pårørende kigger på de udleverede

høreprøve som del af forberedelsen før besøg hos

høreklinik eller ørelæge.

Nogle borgere har brug for høreprøve i forbindelse

med ansøgning om hjælpemidler, godtgørelse mv.

Endeligt fortæller nogle borgere, at de har anvendt

høreprøven i forbindelse med orientering om høretab

•

DEFACTUM

til arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, vejledere

mv.

2.3

Input til Høremappen

Borgeres input til Høremappen

Relevansen af en

Høremappe

En Høremappe har potentiale til at skabe øget

sammenhæng i borgeres forløb, og forventes særligt

at blive til gavn for mindre ressourcestærke borgere.

Hvilken betydning vil det have, hvis borgere kan få adgang

til egne høredata, og det bliver muligt at dele data mellem

hørefaglige aktører?

Det spørgsmål er naturligvis vanskeligt at besvare på

nuværende tidspunkt, hvor løsningen ikke er

færdigudviklet. Borgernes svar tyder imidlertid på, at en

Høremappe generelt kan bidrage til øget sammenhæng, og

særligt

for en gruppe af borgere, der i dag kan have

vanskeligt ved at finde rundt i systemet.

Borgernes fortællinger vidner om, at sammenhæng i et

forløb i dag i nogen grad er baseret på, at borgere evner

at stille de rigtige spørgsmål til hørefaglige aktører, have

ressourcestærke pårørende med på sidelinjen og være i

stand til at videreformidle sin hørehistorik, fremskaffe

audiogrammer mv.

I den nuværende situation risikerer mindre

ressourcestærke borgere at få en ringere indsats, når

systemet i nogen grad hviler på, at borgere selv skal

skabe den røde tråd.

Adgang til

audiogrammer

Borgere har primært behov for adgang til

audiogrammer

Evalueringen viser, at borgeres primære ønske er at få et

samlet historisk overblik over gennemførte

høreprøve/audiogrammer.

En af borgerne udtrykker ønsket på denne måde: "Det

vil

være godt, hvis man kan se sine audiogrammer i ét samlet

billede, dvs. at audiogrammerne er lagt oven på hinanden,

så man hurtigt kan danne sig et overblik over udviklingen i

ens høretab".

Der er stor forskel på, hvor mange høreprøve borgere får

foretaget og med hvilken hyppighed. En samlet visning

DEFACTUM

skal kunne rumme den varians, eventuelt ved at give

mulighed for at vælge et tidsinterval.

Som vist ovenfor har nogle borgere vanskeligt ved at

fortolke et audiogram. På den baggrund foreslås, at der

indsættes forklaringsmarkører i audiogrammet, alternativt

at der laves en introducerende video.

Forklaring af et

høreforløb med

aktøroversigt

Høremappen skal bidrage til bedre overblik over et

forløb og aktørenes roller.

Borgerne ønsker, at Høremappen indeholder en oversigt

over forskellige veje i et høreforløb med forklaring af,

hvilken rolle offentlige henholdsvis private aktører spiller.

Derudover ønskes henvisninger til, hvor man i forskellige

faser at et forløb kan finde mere information. Herunder

hvilke tilbud og støttemuligheder der findes hos

Høreforeningen. De yngre borgere i evalueringen ønsker

særligt, at høremappen skal motivere og guide unge til at

deltage i tilbud, hvor de kan møde andre unge.

Nogle borgere foreslår, at der skal være

målgruppespecifikke indgange i Høremappen. Eksempelvis

"Hvis du er forældre, så klik her", "Hvis du er pårørende,

så klik her" osv.

Endeligt ønskes forløbsoversigten og aktørlisten suppleret

med borgeres typiske spørgsmål i et forløb, fx hvor man

henvender sig, hvis ens høreapparat ikke fungerer

hensigtsmæssigt; hvor skaffes nye batterier, hvor man

skaffer nye slanger til høreapparatet mv.

Specifikationer på

høreapparat,

udstyr mv.

Det kan være vanskeligt for borgere at huske

historikken i udleverede høreapparater og udstyr. En

oversigt i Høremappen vil være en stor hjælp.

Både borgere og pårørende fortæller i evalueringen om

situationer hos hørefaglige aktører, hvor de har skullet

redegøre for, hvilke typer af høreapparater og udstyr, de

har fået udleveret gennem årene. Det kan ofte være

vanskeligt at huske.

På den baggrund er der et ønske om en kronologisk

oversigt i Høremappen, hvor man kan se udleverede

høreapparater, udstyr og hjælpemidler samt mulighed for

at se tekniske specifikationer.

Enkelte borgere foreslår, at der i sammenhæng med

oversigten over udleverede høreapparater og udstyr, bliver

mulighed for at foretage bestillinger af tilbehør fra

DEFACTUM

Høremappen. Det kan eksempelvis vedrøre bestilling af

batterier og slanger.

Viden om høretab,

høreapparat og

udstyr

Behov for let tilgængelig og ajour viden

Særligt som førstegangsbruger har man behov for

grundlæggende viden om ens høretab og hvilket

høreapparat, der passer bedst til ens situation. Nogle

borgere foreslår, at Høremappen kan indeholde videoer

eller e-læringsmateriale, der forklarer forskellige typer af

høretab, fx genetisk betinget høretab, aldersbetinget

høretab mv. samt konsekvenserne af de forskellige

høretab. Videoer vil blandt andet kunne bruges når

venner, familie, arbejdsplads mv. skal have forklaret

høretabet.

Evalueringen viser desuden, at noget borgere er usikre på,

om det høreapparat og udstyr, man har fået udleveret, er

ajour i forhold til den seneste teknologiske udvikling, eller

der er andet, der kan hjælpe bedre. Det er vanskeligt at

følge med i den hastige udvikling på området, og borgerne

oplever, at der ikke findes ét samlet sted, hvor man kan

orientere sig om ny teknologi. For borgere vil det være

mere overskueligt, hvis man ved, at aktuel viden om ny

teknologi findes i Høremappen.

Følelsesmæssige

og fysiske aspekter

af et høretab

Et høretab kan give ringere livskvalitet. Høremappen

kan indeholde information om mulige mentale og

fysiske konsekvenser af et høretab samt strategier

til mestring.

Høretab er et kommunikationshandicap, der kan medføre

træthed, mistrivsel og ensomhed. Nogle borgere mener, at

der i mødet med de hørefaglige aktører ikke lægges nok

vægt på de mentale og fysiske konsekvenser af et

høretab. En af borgerne foreslår, at Høremappen

indeholder en tjekliste til de hørefaglige aktører, der

minder om, at der i en konsultation også skal tales om

menneskelige aspekter af et høretab.

Andre borgere foreslår, at Høremappen kan indeholde

videoer, fx med kendte mennesker, der fortæller om deres

høretab og de menneskelige konsekvenser af et høretab.

Det skal dels bidrage til større åbenhed om dét at have

høretab, dels fungere som information til borgerens

pårørende.

Ifølge borgerne kan information i Høremappen, henvisning

til Høreforeningens tilbud mv. bidrage til, at borgerne

huskes på, at der efter udlevering af høreapparat fortsat

er mange tinge, man selv kan gøre for at forbedre sin

livskvalitet.

DEFACTUM

Hørefaglige aktørers perspektiver

De hørefaglige aktørers perspektiver er belyst via telefoninterview med informanter fra de

tre klinikker, der ved evalueringens afslutning har fået installeret Høremappen. Interviewene

har overordnet omhandlet klinikkernes erfaringer med implementering og anvendelse af

Høremappen samt en afdækning af perspektiver på en fremtidig anvendelse af Høremappen.

Kommunikationscentret i Aalborg, Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed (ISDH), har ved

evalueringens afslutning ikke adgang til Høremappen. Der er alligevel gennemført et

interview med ISDH med henblik på at belyse potentialer og opmærksomhedspunkter i

forbindelse med ISDHs fremtidige anvendelse af Høremappen.

De tre klinikker, der har fået installeret Høremappen præsenteres her:

•

Better Sound

er en enkeltmandsvirksomhed beliggende i Nørresundby. Better Sound

var første klinik, der fik installeret Høremappen. Der er gennemført et interview i april

2022 umiddelbart efter implementering samt et opfølgende interview i september, hvor

klinikken havde uploadet høredata vedrørende ca. 50 borgere.

•

Høreapparatet

er en kæde bestående af seks lokalafdelinger i Nordjylland beliggende i

Hobro, Aars, Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring. Høremappen blev

installeret i oktober 2022. Der er i alt 11 ansatte, hvoraf fem er oprettet som brugere i

Høremappen. På tidspunktet for interviewet (november 2022) havde kun én af de

ansatte uploadet data. Samlet set var der pr. november 2022 uploadet høredata

vedrørende ca. 50 borgere.

•

Dansk HøreCenter

er en landsdækkende kæde. I Nordjylland er der klinikker i Aalborg,

Frederikshavn, Hjørring og Hobro. Høremappen blev installeret i november 2022. Seks

ansatte havde på tidspunktet for interviewet (december 2022) uploadet data til

Høremappen. Samlet set var der pr. december 2022 uploadet høredata vedrørende ca.

20 borgere.

Kapitlet indeholder to afsnit, hvor afsnit 3.1 omhandler de tre klinikkers erfaringer med

anvendelsen af Høremappen. Afsnit 3.2 omhandler klinikkernes og kommunikationscentrets

perspektiver på den fremtidige anvendelse af Høremappen, herunder præsenteres

aktørernes vurderinger af Høremappens potentialer samt opmærksomhedspunkter.

3.1

Nuværende anvendelse af Høremappen

På tidspunktet for evalueringens aflevering har

pilotprojektet ikke levet fuldt op til målsætningen for

antal borgere i Høremappen.

I perioden 31. januar

–

7. december 2022 er der uploadet

data vedrørende 154 unikke brugere, heraf er langt

størstedelen uploadet i november 2022. Pilotprojektet har

et mål om involvering af 200 borgere, og dermed mangler

der aktuelt 46 borgere for at nå dette mål.

Nuværende anvendelse af Høremappen

Uploadede data i

Høremappen

Information til

borgere om

Høremappen

Der er udviklet et godt informationsmateriale til

borgere vedrørende Høremappen. Der er imidlertid

borgere, der har svært ved at forstå informationen.

DEFACTUM

Nogle borgere inkluderes ikke i Høremappen, ud fra

en forventning om, at de ikke kan forstå

informationen.

To klinikker har den praksis, at alle borgere der skal have

foretaget en høreprøve inkluderes i pilotprojektet. Alle disse

borgere informeres dermed om Høremappen og

pilotprojektet via udlevering af "det blå øre", som er et

skriftligt informationsmateriale om projektet. Samtidig får

borgerne mundtlig information fra den hørefaglige. Det

skriftlige informationsmateriale fra projektets side vurderes

at være fint, og det opleves sjældent, at borgerne har

spørgsmål. De fleste siger blot, at "det lyder som en god

idé".

En af klinikkerne giver imidlertid ikke information til alle

borgere, der skal have foretaget en høreprøve, men vælger

hvilke borgere der skal indgå i projektet ud fra en

forventning om, hvilke borgere der vil kunne forstå

informationen om Høremappen.

Arbejdsgange ved

Log-in til Høremappen opfattes som en lidt tung

arbejdsgang.

Der er to måder klinikkerne tilgår Høremappen på:

1) Enten logger de på om morgenen. Først tastes en

defineret kode, hvorefter man modtager en SMS-kode, som

giver adgang til systemet. Derefter står arbejdsrummet

åbent hele arbejdsdagen.

2) Den anden måde foregår ad hoc, hvor der først logges

på systemet når data skal uploades efter en konsultation.

Begge måder opleves af klinikkerne at have nogle

udfordringer. Ved den første måde opleves, at øvrige

programmer på computeren bliver langsomme. Den anden

måde med ad hoc login anvendes af en klinik, hvor de

ansatte skifter arbejdscomputer i løbet af en dag. Her

opleves det som omstændeligt at logge på og af systemet

flere gange dagligt.

Alle tre klinikker kunne ønske sig en smidigere login-proces

end den nuværende, dog med fokus på samme

sikkerhedsniveau.

Arbejdsgange ved

upload af data

Der er forskelle på, om data uploades i forlængelse af

en konsultation, eller data fra flere borgere samles

og uploades på én gang. Når der er tale om

førstegangsbrugere opleves upload af data som en

hurtig proces. Ved flergangsbrugere med større

datahistorik kan upload tage lang tid.

Klinikkerne fortæller, at konsultationerne foregår på helt

almindelig vis, som de også ville være foregået uden

Høremappen. Efter endt konsultation er der imidlertid

forskel på klinikkernes arbejdsgange.

DEFACTUM

Hos to af klinikkerne uploades høredata med det samme i

Høremappen af den medarbejder, der har gennemført

konsultationen. Hos én klinik foregår upload ved, at

høredata fra flere borgere samles og uploades på samme

tid. I nogle tilfælde kan det betyde en uges forsinkelse på

upload af data. Den praksis skyldes, at de ansatte ofte

anvender forskellige arbejdscomputere i løbet af en dag,

hvor løbende login og upload vurderes at være besværligt.

Ifølge aktørerne forudsætter anvendelse af Høremappen

ingen særlige færdigheder. Når man er logget på, kræver

upload kun to klik. Klinikkerne oplever imidlertid forskelle

på, hvor lang tid, det tager at uploade data. Ved

førstegangsbrugere (nye brugere af høreapparat) er der

kun én høreprøve, og her foregår upload hurtigt. Ved

flergangsbrugere opleves upload-tiden i nogle tilfælde at

tage op til tre minutter, fordi data fra klinikkens fagsystem

vedrørende tidligere høreprøver, tilpasninger af

høreapparat mv. også uploades.

Arbejdsgange ved

udkørende

funktion til

plejehjem

Ved besøg på plejehjem uploades data enten i

forbindelse med besøget eller først når den

hørefaglige er tilbage i klinikken. I sidstnævnte

tilfælde kan der være risiko for at upload glemmes.

To af klinikkerne har udkørende funktioner til plejehjem,

hvor høreprøver gennemføres. Arbejdsgangene i

forbindelse med upload er forskellige. Den ene klinik

uploader data med det samme på plejehjemmet, hvorimod

den hørefaglige aktør fra den anden klinik venter med at

skrive journal og uploade data til, vedkommende er tilbage

i klinikken. Ved sidstnævnte arbejdsgang kan der ifølge den

hørefaglige gå nogle dage, før en høreprøve bliver

uploadet. Der er en risiko for at glemme at uploade data,

og aktøren kunne på den baggrund ønske sig en reminder-

funktion.

DEFACTUM

3.2

Fremtidig anvendelse af Høremappen

Aktørerne finder helt overordnet, at Høremappen er

et vigtigt og længe ønsket skridt i retning af øget

digitalisering af høreområdet. Høremappen kan

bidrage til bedre kvalitet i patientforløb.

Alle informanter i evalueringen vurderer, at en Høremappe

er en gevinst for høreområdet. Øget digitalisering og

mulighed for deling af data har ifølge aktørerne været et

ønske i lang tid. Høremappen kan bidrage til øget

kontinuitet i en borgers forløb. I dag kan der eksempelvis

gå information tabt, hvis en borger har fået udleveret

høreapparater i én kommune og efterfølgende er flyttet til

ny kommune. Adgang til historiske høredata, hvor man kan

følge udviklingen i en borgers høretab betones ligeledes.

Endeligt lægger aktørerne vægt på, at Høremappen kan

øge datasikkerheden.

Potentialer og opmærksomhedspunkter

Behovet for

Høremappen

Bedre

forberedelse af

konsultationer

Adgang til data i Høremappen kan give hørefaglige

bedre vilkår for forberedelse af konsultationer

Evalueringen tyder på, at de hørefaglige aktører vil

anvende adgangen til data i Høremappen til forberedelse af

konsultationer. De hørefaglige aktører vurderer, at nogle

konsultationer kan foregå smidigere og mere målrettet

borgerens problemstillinger, hvis de inden konsultationen

kan orientere sig i historiske data i Høremappen.

Adgangen til data vil generelt give større sikkerhed om

nogle væsentlige informationer, som borgere ofte kan have

vanskeligt ved at huske, eksempelvis hvornår borgeren

sidst har modtaget tilskud.

På Kommunikationscentret (ISDH) er situationen i dag, at

hørekonsulenterne ikke har adgang til nogen data om

borgere, der har fået udleveret høreapparat hos en privat

klinik. Den gruppe udgør ifølge ISDH 10-20% af de

borgere, der kommer på ISDH mhp. ansøgning om

hjælpemidler. Deling af data i Høremappen vil ifølge ISDH

dels betyde en bedre oplevelse for borgerne, som ikke skal

have besvær med selv at medbringe høreprøver, dels

betyde bedre mulighed for at forberede en konsultation.

Færre

genundersøgelser

For de private klinikker har det afgørende betydning,

at Høremappen kun indeholder høreprøver udført af

autoriseret personale. Selv med adgang til

høreprøver af høj kvalitet er der forskelle på, om de

private klinikker vil undlade at gennemføre en ny

høreprøve.

DEFACTUM

Der gennemføres meget sjældent nye høreprøver på

Kommunikationscentret ifm. ansøgning om

hjælpemidler. Deling af data i Høremappen vil derfor

ikke betyde færre genundersøgelser.

Private klinikker:

Ifølge de hørefaglige aktører fra de private klinikker er der

på nuværende tidspunkt stor variation i kvaliteten af

gennemførte høreprøver. Variationen skyldes blandt andet

forskelle på, hvilket udstyr de forskellige aktører anvender

samt forskelle på, om høreprøver udføres af autoriseret

personale. På den baggrund vurderer aktørerne, at

datakvaliteten på nuværende tidspunkt generelt ikke er

tilstrækkelig høj til, at høreprøver kan genbruges.

De hørefaglige aktører ser det som afgørende for tilliden til

data, at Høremappen kun indeholder høreprøver udført af

autoriseret personale. En af aktørerne påpeger, at det vil

være en fordel med en godkendelsesproces af ørelæger på

samme måde som det sker hos private klinikker af FORCE

Technology. På den måde kan det sikres, at høreprøver er

foretaget af uddannet personale i et ordentligt lokale med

brug af godkendt udstyr.

Spørgsmålet er dernæst, om de hørefaglige aktører vil

undlade at gennemføre en ny høreprøve, hvis de i

Høremappen har adgang til en høreprøve af høj kvalitet.

To af aktørerne fra de private klinikker vurderer, at de vil

orientere sig i Høremappen i tidligere gennemførte

Høreprøver, men de vil under alle omstændigheder selv

gennemføre en ny høreprøve i egen klinik. Det begrundes

dels med, at udførelsen af en høreprøve er en væsentlig del

af ens faglighed, dels at man som privatpraktiserende klinik

lever af at levere god service til kunderne, og her betragtes

udførelsen af en høreprøve som en central del i den

service.

En af de private aktører ser derimod et stort potentiale for

genbrug af høreprøver, hvis der bliver adgang til en

komplet høreprøve og sikkerhed for, at prøven er foretaget

af autoriseret personale. Ifølge denne aktør vil genbrug af

en høreprøve ikke mindst være til gavn for borgere, som

ofte ikke kan forstå, hvorfor der skal gennemføres en ny

høreprøve.

Kommunikationscentret:

Situationen er anderledes på kommunikationscentret

(ISDH). Her gennemføres meget sjældent nye høreprøver

ifm. ansøgning om hjælpemidler. ISDH tager afsæt i den

høreprøve, de enten kan trække i IT-systemet (vedr.

borgere der har fået udleveret høreapparat i det offentlige)

DEFACTUM

eller den høreprøve borgeren selv medbringer (vedr.

borgere der har fået udleveret høreapparat hos privat

klinik).

Risiko for

kommercielt tab

Deling af høreprøver i Høremappen kan indebære en

risiko for kommercielt tab hos de private klinikker.

Aktørerne fra de private klinikker lufter en bekymring for,

at adgangen til gennemførte høreprøver kan skabe en

konkurrencemæssig problemstilling, hvor den offentlige

ørelæge kan trække en høreprøve foretaget af en privat

klinik, og samtidig sælge et høreapparat i egen klinik. En af

aktørerne formulerer bekymringen på denne måde: "De

private klinikker kommer ikke til at sige ja til en

Høremappe, hvor data kan deles, med mindre der følger

betaling med for gennemførelse af høretest."

Aktørerne gør opmærksom på, at der skal findes en løsning

på, hvordan private klinikker kan blive honoreret for at

foretage høreprøver. Uden en betalingsaftale er der hos

aktørerne en bekymring for, at en fremtidig deling af data

blot vil gøre det lettere for borgere at få foretaget

høreprøver hos private klinikker og efterfølgende få

høreapparat hos det offentlige.

Ønskede data i

Høremappen

I evalueringen har aktørerne fremsat en række

ønsker til data i en fremtidig version af Høremappen.

Ønskerne præsenteres nedenfor.

Adgang til tidligere gennemførte høreprøver

Overordnet vurderer aktørerne, at adgang til tidligere

gennemførte høreprøver vil betyde, at der kan ydes en

bedre faglige service over for borgerne.

Adgang til tidligere høreprøver vil eksempelvis være en

gevinst i den situation, hvor en borger efter fire år skal

have nye høreapparater. Her vil man ud fra en tidligere

høreprøve kunne konstatere, om der er sket forandringer.

Den bedre service kan ligeledes bestå i, at det bliver lettere

at forklare borgeren, hvorfor vedkommende skal have nye

høreapparater, eller hvorfor høreapparaterne skal være

større.

Adgangen til tidligere høreprøver vil også være en fordel,

når demente skal have nye høreapparater, fordi demente

ifølge aktørerne ikke i alle tilfælde er i stand til at medvirke

i en høreprøve.

Kommunikationscentret gør opmærksom på, at når private

klinikker lukker, mistes borgerens høredata. Deling af

høreprøver vil dermed kunne sikre historikken.

DEFACTUM

Adgang til en høreprøve vil ligeledes være en fordel for

Kommunikationscentret i den situation, hvor en borger har

mistet sit høreapparat, eller det er gået i stykker. I de

tilfælde laver Kommunikationscentret et låneapparat til

borgeren, men det forudsætter en høreprøve.

Konsekvensen er lige nu, at nogle borgere først må skrives

op til en høreprøve med den ventetid, det indebærer. Hvis

der var adgang til en høreprøve, ville man på

Kommunikationscentret med det samme kunne hjælpe

borgeren med et låneapparat.

Viden om hvilket høreapparat borgeren har fået

udleveret

Kommunikationscentret kan ønske sig, at Høremappen

indeholder viden om, hvilket høreapparat en bruger har

fået udleveret. På nuværende tidspunkt kan

Kommunikationscentret kun tilgå den oplysning hos

borgere, der har fået udleveret høreapparat i det offentlige.

Adgang til første henvisning

To af klinikkerne giver udtryk for, at de gerne vil have

adgang til første henvisning fra ørelægen, fordi det er her,

man kan se grundlaget for bevillingen til høreapparat. I den

første henvisning vil man fx kunne se, om der er tale om et

kompliceret høretab, om der er foretaget MR-scanning mv.

Ifølge aktørerne tilrettelægges konsultationen ud fra den

diagnose, som ørelægen har stillet, og derfor er

henvisningen et vigtigt dokument.

Journaloplysninger

I mange tilfælde vil det ifølge aktørerne ikke være relevant

at kunne tilgå journaloplysninger. Udvalgte dele af en

anamnese kan dog være nyttig, fx beskrivelsen af om der i

foretaget en udredning af høretabet.

DEFACTUM