SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm., om der er foretaget evaluering af de initiativer på høreapparatområdet, som der med aftalen om finansloven for 2019 blev afsat ca. 215 mio. kr. til i 2019-2022

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

R E S U LTAT E R

FRA INHEAR-PROJEKTET

D I G I TA L FJ E R N V I S I TAT I O N PÅ H Ø R E O M R Å D E T -

EN KLINISK AFPRØVNING I REGION NORDJYLLAND

RAPPORT

Juni 2022

For fattere

Lene Dahl Siggaard

Morten Høgsbro

Henrik Jacobsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm., om der er foretaget evaluering af de initiativer på høreapparatområdet, som der med aftalen om finansloven for 2019 blev afsat ca. 215 mio. kr. til i 2019-2022

// 0 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING....................................................................................................2

PROJEKTBESKRIVLSE.............................................................................................................4

Metode.......................................................................................................................................5

Rekruttering af deltagere.................................................................................................5

Projektdesign........................................................................................................................5

Besøg 1 - undersøgelse og visitation...........................................................................6

Besøg 2 - behandling og/eller supplerende udredning........................................8

Besøg 3 - ”gold standard”-specialistvurdering.........................................................8

Patientrapporterede data...................................................................................................9

RESULTATER....................................................................................................10

Generelt..................................................................................................................................10

Patientsikkerhed...................................................................................................................11

Behandlingseffekt og tilfredshed..................................................................................13

Faglig kompetencevurdering.........................................................................................15

KONKLUSION.................................................................................................16

PERSPEKTIVERING.........................................................................................17

REFERENCER...................................................................................................18

// 0 3

INDLEDNING

Det anslås, at ca. 800.000 danskere lider af hørenedsættelse i forskellig grad,

mens ca. 300.000 skønnes at have høreapparat (1). Den ældre generation

(>66 år) er den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Danmark og udgør i dag 18%

af befolkningen, mens andelen frem mod 2040 antages at vokse til 23% svarende til

ca. 400.000 ekstra individer i aldersgruppen (2) og 1,5 mio. mennesker i alt.

Af disse forventes ca. 18% at have et behandlingskrævende høretab (3).

Udover de indlysende kommunikative vanskeligheder disponerer høretab hos den

ældre befolkning også til depression, social isolation samt demens (4).

I Danmark er der i dag ca. 150 (5) privatpraktiserende øre-næse-hals-(ØNH)

læger, som kan stille indikationen for høreapparatbehandling ved visitation efter

gældende retningslinjer. Visitationen sker på baggrund af en

patientsamtale samt en objektiv og en audiologisk undersøgelse.

Afhængigt af høretabets beskaffenhed, visiteres patienten til behandling med

høreapparater. I tilfælde af ukomplicerede høretab, kan patienten efter eget ønske

behandles på én af de eksisterende offentlige eller private høreklinikker.

Sidstnævnte kan, såfremt de lever op til gældende tekniske kvalitetskrav, levere

tilskudsberettigede høreapparater til patienter over 18 år med lette eller såkaldt

ukomplicerede høretab(6) men de må ikke varetage behandlingen af børn eller

patienter med svære eller komplicerede høretab (7).

I tilfælde af komplicerede høretab, henvises patienten til

yderligere udredning og behandling på én af landets audiologiske

sygehusafdelinger.

Udover behandlingsopstart har borgerne ret til at få genudleveret

høreapparater hver fjerde år, hvilket nødvendiggør udfærdigelse af en ny

høreprøve og undersøgelse for at korrigere for eventuel progression i

høretabet.

I nogle regioner er ventetiden til offentlig høreapparatbehandling lang

(måneder til år), hvilket kan have store psykosociale konsekvenser for

personer med brug for hørerehabilitering. Derudover oplever mange patienter,

at de skal have gentaget de samme undersøgelser flere gange, hvilket kan

medvirke til uhensigtsmæssige, Langtrukne og komplicerede patientforløb.

I det politiske udspil,

Høreområdet i Fremtiden

(1), er der lagt op til, at

visitationen af borgere med høretab skal omlægges og digitaliseres.

Dette indebærer, at det fysiske møde mellem patienten og den visiterende læge i

det indledende forløb fjernes. I stedet udføres en decentral

standardiseret forundersøgelse af erfarne audiologiassistenter eller

SDU-bachelorer i audiologi på de private eller offentlige høreklinikker.

Den standardiserede forundersøgelse består af en standardiseret

spørgeramme, en høreprøve, en trykmåling af øret samt et fotografi af

trommehinden. Patienten fjernvisiteres herefter af en ØNH-specialist til

relevant behandling.

Da høreprøven skal leve op til gældende kvalitetskrav som beskrevet i

Bekendtgørelse om høreapparatbehandling

(7) er det tanken, at den

samme høreprøve kan anvendes i hele forløbet således både ved visitation

og tilpasning af høreapparaterne.

Det er forventningen, at digital fjernvisitation på høreområdet kan bidrage til en

nemmere, mere overskuelig og sammenhængende vej til

høreapparatbehandling for personer med høretab.

// 0 4

PR OJ EK T B ES KRIVEL SE

PROJEK TBESKRIVELSE

Innovation

Høreområdet

Effekt Af Reform

(InHEAR) udgår fra Audiologisk Afsnit på

Aalborg Universitetshospital og er et videnskabeligt randomiseret forsøg i Region Nordjylland,

der søger at dokumentere patientsikkerhed, patientoplevet behandlingseffekt samt behandlings-

og forløbstilfredshed af digital fjernvisitation på høreområdet.

I projektet deltager regionens fem offentlige høreklinikker, 12 private høreklinikker og tre private

ØNH-lægeklinikker i Region Nordjylland. Projektet er forløbet mellem marts 2021 – maj 2022,

hvor 751 voksne individer med hørevanskeligheder og ønske om høreapparatbehandling har

gennemført hele eller dele af projektforløbet. Heraf har 501 deltagere testet modellen for

digital fjernvisitation.

Med InHEAR-projektet

ønskes følgende

spørgsmål besvaret:

PATIENTSIKKERHED

Vil farlige og udredningskrævende høre/øre lidel-

ser hos voksne med hørevanskeligheder i højere

grad overses/fejlvisiteres ved digital fjernvisitation

end ved traditionel visitation?

BEHANDLINGSEFFEKT OG TILFREDSHED

Vil den patientoplevede behandlingseffekt og

behandlingstilfredshed være lige så god ved digi-

tal fjernvisitation som ved traditionel visitation?

FAGLIGT KOMPETENCENIVEAU

Kan både medicinske audiologer* og

privatpraktiserende ØNH-specialister varetage

digital fjernvisitation af voksne med mistanke om

høretab?

PATIENTSIKKERHED

BEHANDLINGEFFEKT

OG TILFREDSHED

FAGLIGT

KOMPETENCENIVEAU

*Medicinske audiologer er ØNH-læger, der arbejder med diagno-

stik, ikke-kirurgisk behandling og rehabilitering af børn og voksne

med hørenedsættelse, tinnitus, hyperakuse og i begrænset omfang

balanceforstyrrelser.

// 0 5

ME TO DE

R EKR UT TE R I NG A F D ELTAG E R E

751 dansktalende deltagere er mellem marts–september 2021 rekrutteret via en annonce på

Region Nordjyllands Facebookside efter fastsatte kriterier for inklusion (alder > 17 år og samtidig

fornemmelse af hørevanskeligheder) og eksklusion (alder < 18 år, tidligere høreapparatbruger, svær

sansedefekt eller demens der umuliggør deltagelse).

Alle deltagere har afgivet skriftligt samtykke forud for projektopstart og efterfølgende fordelt

tilfældigt til enten testgruppen eller kontrolgruppen efter en 2:1-fordeling.

Således er 501 deltagere fordelt til testgruppen, og 250 deltagere til kontrolgruppen.

P R OJ E K TD E SI GN

Projektforløbet er bygget op omkring tre besøg.

Testgruppedeltagere undersøges og visiteres digitalt og

asynkront ved besøg 1.

Kontrolgruppedeltagere undersøges og visiteres ved det

samme besøg hos en privatpraktiserende ØNH-læge.

Ved besøg 2 udleveres høreapparater eller foretages anden

udredning/behandling, og ved besøg 3 foretages en fysisk

”gold-standard”-specialistvurdering af en ØNH-læge 2-3 mdr.

efter udlevering af høreapparater.

METODE

Testgruppedeltagere er yderligere opdelt i to grupper afhængigt af behandlingssted.

Således er 251 deltagere i testgruppe 1 undersøgt og behandlet i private høreklinikker og 250

deltagere i testgruppe 2 undersøgt og behandlet i offentlige høreklinikker.

BESØG 1

UNDERSØGELSE OG VISITATION

BESØG 2

BEHANDLING/UDREDNING

BESØG 3

”GOLD STANDARD” VURDERING

NORMAL HØRELSE/IKKE-BEHANDLINGSKRÆVENDE HØR TAB

750

PATIENTER

TESTGRUPPE 1

PRIVATE

HØREKLINIKKER

TESTGRUPPE 2

OFFENTLIGE

HØREKLINIKKER

DIGITAL

FJERN-VISI-

TATION

UKOMPLICEREDE HØRETAB

HØREAPPARATER

PRIVATE HØREKLINIKKER

”GOLD STANDARD”

SPECIALIST-

VURDERING VED

ØRE-NÆSE-HALS-LÆGE

HØREAPPARATER

OFFENTLIGE HØREKLINIKKER

AUDIOLOGISK AFSNIT

AALBORG

KONTROLGRUPPE

PRIVATPRAKTISERENDE ØRE-

NÆSE-HALS-LÆGER

KOMPLICEREDE HØRETAB

UDREDNING/BEHANDLING

AUDIOLOGISK AFSNIT

AAUH

UNIVERSITETS-

HOSPITAL

// 0 6

BESØ G 1

UN D ER SØGE LS E

Testgruppedeltagere er undersøgt og visiteret efter den nye model for digital

fjernvisitation. Kontrolgruppedeltagere er undersøgt og visiteret efter gældende

retningslinjer ved et fysisk møde med en privatpraktiserende ØNH-specialist.

Testgruppedeltagere har fået en standardiserede forundersøgelse bestående af tre

delelementer:

En elektronisk udgave af spørgeskemaet,

Risikovurdering af Ørelidelser hos

Høreapparatbrugere (RiHab)

er anvendt som spørgeramme i testgruppen.

RiHab er den dansk-validerede udgave af

Consumer Ear Disease Risk

Assessment

(CEDRA);

et amerikansk, selvadministreret spørgeskema udviklet til

personer med mistanke om høretab. Instrumentet er designet til at

detektere risiko for komplicerende høre- og ørerelaterede lidelser, der

nødvendiggør yderligere lægelig udredning. CEDRA er udviklet som et

elvscreeningsinstrument i 2017 efter indførslen af såkaldt ”over the

counter”-salg af høreapparater i USA (8).

Høreprøven, trykmålingen og billedoptagelsen af trommehinden er udført af

uddannede og erfarne audiologiassistenter i de deltagende private og

offentlige høreklinikker. Høreprøven lever op til de kvalitetskrav, der er

beskrevet i Bekendtgørelse for høreapparatbehandling (7).

Anvendeligheden af digital video-otoskopi er undersøgt i tidligere studier.

I en amerikansk afhandling fra 2017 har man undersøgt digital otoskopi med et

otoskop til iPhone (CellScope and OTO App). Her kunne 20 ØNH-læger stille diagnosen

korrekt i 94% af tilfældene. Derudover var lægerne ud fra et billede alene i stand til at

træffe beslutning om henvisning med lille inter-observatør variation (9).

Det forventes, at denne beslutningsevne styrkes ved samtidig tilgængelighed af

patienthistorik, høreprøve samt trykmåling af mellemøret.

Dette resultat er også fundet i et sydafrikansk studie, hvor en korrekt diagnose kunne

stilles i 95% af tilfældene, såfremt otoskopien var optaget af en

ØNH-læge (10).

I et svensk studie fra 2017 fandt man, at alment praktiserende læger var lige så gode

eller bedre til at stille en diagnose ved vurdering af en video-otoskopisk sekvens

optaget af en tredje part, som når de selv foretog en otoskopi (11).

METODE

En standardiseret spørgeramme i form af et selvadministreret spørgeskema

En høreprøve inkl. trykmåling af mellemøret

Billedoptagelser af trommehinde og indre øregang udført ved video-otoskopi

RiHab

- Risikovurdering

af Høreapparatbrugere

...

ANAMNESE

HØREPRØVE

VIDEO-OTOSKOPI

// 0 7

VIS ITATI O N

Resultaterne fra den standardiserede forundersøgelse er efterfølgende

uploadet til en online projektdatabase, hvorfra fire ØNH-læger (to medicinske

audiologer og to privatpraktiserende ØNH-læger) har udført en digital

fjernvisitation på alle testgruppedeltagere ud fra forundersøgelsens

testresultater.

En algoritme, der er ukendt for både de digitale visitatorer og for

testgruppedeltagerne, afgør, hvilke deltagere der knyttes til hvilken af de fire

visitatorer. Det er denne visitators vurdering, der bliver afgørende for, hvilket

forløb deltageren følger efterfølgende. Deltagerne er fordelt ligeligt mellem de fire

visitatorer.

METODE

PRIVATPRAKTISERENDE

ØNH-LÆGER

MEDICINSKE

AUDIOLOGER

For visitation af både test- og kontrolgruppedeltagere gælder kriterierne fra den

Faglige vejledning til speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme

om udredning og henvisning af patienter med hørenedsættelse

fra juni 2015 (12).

Komplicerede ørelidelser omfatter derudover alle behandlingskrævende tilstande i øregangen

(fx infektion, øregangskolesteatom, exostoser, øregangsatresi etc), i mellemøret

(fx trommehindepatologi, infektion, kolesteatom, otosklerose etc) samt i det indre øre

(fx vestibularis schwannom, otogenbetinget svimmelhed, tinnitus etc).

På baggrund af de indledende undersøgelser, er test- og kontrolgruppedeltagere visiteret til et

videre forløb ud fra tre overordnede kategorier:

1. Normalt hørende/ikke-behandlingskrævende høretab

2. Simple/ukomplicerede høretab

3. Komplicerede/svære høretab og/eller komplicerede ørelidelser

// 0 8

BESØG 2

BEH ANDLIN G OG /ELLE R SUP PLE RE ND E

U DR EDNI N G

Normal hørelse/ikke-behandlingskrævende høretab

Testgruppedeltagere, der ved digital visitation vurderes som normalt

hørende, er inden afslutning fra projektet vurderet fysisk af en læge på

Audiologisk Afsnit for at sikre, at behandlingskrævende tilstande ikke er

blevet overset i denne patientgruppe ved brug af digital fjernvisitation.

Kontrolgruppedeltagere med normal hørelse, der er vurderet af en

privatpraktiserende ØNH-læge ved en fysisk konsultation, er afsluttet

fra projektet uden yderligere opfølgning.

Simple/ukomplicerede høretab

Testgruppedeltagere med simple/ukomplicerede høretab er henvist til

udlevering af høreapparater ved den samme private eller offentlige

høreklinik, der har udført den indledende forundersøgelse.

Kontrolgruppedeltagere med ukomplicerede høretab er tilbudt

høreapparater i en privat eller offentlig høreklinik efter eget valg.

Komplicerede/svære høretab og/eller komplicerede ørelidelser

Test- og kontrolgruppedeltagere med komplicerede høretab/ørelidelser er

henvist til en supplerende, fysisk lægeundersøgelse på Audiologisk Afsnit,

hvor supplerende udredning og/eller behandling er igangsat hvis nødvendigt.

BESØG 3

”GOLD STA NDAR D ” -SP EC I ALI ST V URDERI N G

Både test- og kontrolgruppedeltagere har fået en afsluttende, fysisk,

”gold-standard” speciallægevurdering på Audiologisk Afsnit ved besøg 3.

For deltagere, der har fået høreapparater udleveret i forbindelse med deres

projektforløb, er besøget foregået ca. 2-3 mdr. efter behandlingsopstart.

Vurderingen er foretaget af audiologiske eller ørekirurgiske ØNH-læger og

består af en samtale, en vurdering af den tidligere anvendte høreprøve, en

trykmåling af mellemøret samt en objektiv undersøgelse udført ved en

otomikroskopi, der anses som den førende objektive undersøgelse til

specialistvurdering af øregang og trommehinde.

Ved at sammenligne tidligere digitale og fysiske visitationsbeslutninger i

henholdsvis test- og kontrolgruppen med den afsluttende ”gold-standard”-

specialistvurdering er det forsøgt afklaret, om projektdeltagere

i de to grupper er blevet visiteret korrekt efter besøg 1.

METODE

// 0 9

PATIENTR A PPOR T ERE DE

DATA

Undervejs i deltagernes projektforløb er patientrapporterede data

indsamlet for at undersøge, om der mellem deltagere i testgruppen og kontrol-

gruppen er forskel på den patientoplevede behandlingseffekt og tilfredshed

med behandling og forløb.

Derudover er den gennemsnitlige, daglige brugstid aflæst på

deltagernes høreapparater ved den afsluttende kontrol 2-3 måneder efter ud-

levering af høreapparaterne for at undersøge, om der er forskel på, hvor meget

deltagerne i testgruppen og kontrolgruppen bruger

deres høreapparater i det daglige.

Speech, Spatial- and Qualities of Hearing scale (SSQ12)

Med spørgeskemaet, Speech, Spatial, and Qualities of hearing scale (SSQ12), undersøges

deltagerens egen lydopfattelse og skelneevne i forskellige hverdagssituationer (13,14).

I spørgeskemaet opnås en delscore inden for tre domæner (skelneevne, rumlig og

retningsbestemt hørelse samt kvalitet af hørelsen) samt en totalscore, der er dokumenteret

at korrelere til sværhedsgraden af høretabet. En høj score indikerer et sværere og mere

generende høretab. Spørgeskemaet består af 12 spørgsmål og anvendes i InHEAR-projektet

i to udgaver henholdsvis før (SSQ12A) behandling ved besøg 1 og efter (SSQ12B)

behandling ved besøg 3.

I SSQ12A scores hvert spørgsmål på en skala fra nul til ti, hvor nul betyder, at den

pågældende situation slet ikke klares/opleves, og hvor ti betyder, at den pågældende

situation klares eller opleves perfekt.

I SSQ12B scores hvert spørgsmål på en skala fra minus fem gennem nul til plus fem.

Minus fem betyder, at den pågældende situation klares dårligere med høreapparater end

uden. Nul betyder, at der ingen ændring er sket i den pågældende situation med

høreapparater sammenlignet med uden, og plus fem betyder, at den pågældende situation

klares eller opleves meget bedre med høreapparater end uden.

Spørgeskema omhandlende patienttilfredshed

21 udvalgte spørgsmål fra den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser, LUP,

2021 for ambulante forløb i somatikken anvendes til vurdering af patienttilfredshed med

forløb og behandling i InHEAR-projektet efter hvert besøg (16).

I spørgeskemaet opnås en delscore inden for fire domæner (personalets

imødekommenhed, ventetiden ved besøg, informationen før og efter besøget samt den

overordnede tilfredshed med behandling og forløb) ud fra en gennemgående fem-punkts

tilfredshedsskala, hvor 5 svarer til

”I meget høj grad”

og 1 svarer til

”Slet ikke”.

Der kan

desuden svares

”Ved ikke”

eller

”Ikke relevant for mig”.

Høje domænescorer indikerer større

tilfredshed.

METODE

International Outcome Inventory for Hearing Aids (IOI-HA)

International Outcome Inventory for Hearing Aids (IOI-HA) er et velafprøvet

redskab, der med syv generelle spørgsmål muliggør evaluering af den

patientoplevede behandlingseffekt af høreapparater (15). Spørgsmålene

dækker over syv forskellige emner med relation til brugen af høreapparater;

1) dagligt brug, 2) udbytte, 3) tilbageværende hørevanskeligheder, 3)

tilfredshed, 4) resterende begrænsninger, 5) indvirkning på andre og 6) på-

virkning af livskvalitet.

Spørgsmålene scores på hver sin individuelle fem-punkts-tilfredshedsskala,

der spænder fra én ekstrem holdning til en anden. Således udgør resultatet

af spørgeskemaet en mini-profil over den patientrapporterede

behandlingseffekt på syv overordnede områder med relation til brugen af

høreapparater og ikke en egentlig score.

// 10

751 DELTAGERE

TESTGRUPPE

KONTROLGRUPPE

R E S U LTAT E R

I denne rapport præsenteres de overordnede konklusioner fra InHEAR-projektet.

Konklusionerne beror på statistiske analyser på data, der er indhentet i projektet.

Disse data vil blive offentliggjort i forbindelse med publikation af resultaterne i

videnskabelige tidsskrifter i løbet af 2022-2023.

GENERELT

Deltagere er rekrutteret fra hele Region Nordjylland med størst optag i Aalborg.

251

DELTAGERE

ÅR

53%

KVINDER

250

DELTAGERE

ÅR

52%

KVINDER

R E S U LTAT E R

For at undersøge sammenligneligheden mellem testgruppedeltagere og

kontrolgruppedeltagere, sammenlignes medianalderen og kønsfordelingen i de to grupper.

Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt.

Medianalderen i testgruppen er 63 år og 62 år i kontrolgruppen.

I begge grupper er der en lille overvægt af kvinder (53% i testgruppen

og 52% i kontrolgruppen).

Grupperne er således sammenlignelige hvad angår alder- og kønsfordeling.

660 (88%) deltagere af har gennemført projektforløbet, hvoraf de resterende 91 (12%)

deltagere er frafaldet projektet undervejs uden gennemførelse. 466 (62%) deltagere har

modtaget høreapparat(er), og 194 (26%) deltagere har gennemført forløbet uden behov

for høreapparatbehandling.

91 DELTAGERE

FRAFALDET

466 DELTAGERE

BEHANDLET MED

HØREAPPARATER

194 DELTAGERE

AFSLUT TET UDEN

HØREAPPARATER

/ / 0 11

PATIE NTSI KK ERH ED

SLUTPARAMETRE OG STATISTISKE ANALYSER

I undersøgelsen om patientsikkerhed ved brug af digital fjernvisitation i

testgrupperne vs. traditionel visitation i kontrolgruppen sammenlignes den digitale

visitation i testgruppen og den fysiske visitation i kontrolgruppen ved besøg 1

med ”gold standard”-specialistvurderingen ved besøg 3.

Således er alle deltagere, der indgår i analysen, blevet vurderet to gange.

En opdeling af test- og kontrolgruppedeltagere i to kategorier efter hver af de to

vurderinger ligger til grund for analysen:

Deltagere med komplicerede høretab/ørelidelser, hvor audiologisk udredning/behandling

skønnes nødvendigt

Alle andre deltagere (inkl. deltagere med normal hørelse og ukomplicerede høretab)

Til vurdering af både den digitale fjernvisitationsmodel og den traditionelle

visitationsmodel som screeningsværktøj for svære/komplicerede høretab og/eller

komplicerede ørerelaterede lidelser hos voksne individer med hørevanskeligheder,

hvor udredning og/eller behandling på en audiologisk sygehusafdeling er nødvendig,

anvendes de statistiske mål, sensitivitet og specificitet.

Beregningerne udføres på 2x2 tabeller for henholdsvis testgruppe- og

kontrolgruppedatasættet fordelt i to kategorier af ”komplicerede høretab/ørelidelser”

og ”alle andre deltagere”, som beskrevet ovenfor.

Sensitivitet

Sensitiviteten beskriver visitationens følsomhed for korrekt identifikation af individer med

komplicerede høretab/ørelidelser. En høj sensitivitet betyder, at visitationen er i stand til at

identificere individer med komplicerede høretab/ørelidelser, der er udrednings- eller

behandlingskrævende i audiologisk regi.

Specificitet

Specificiteten beskriver, hvor godt visitationen undgår, at individer med ikke-komplicerede

høretab/ørelidelse bliver viderehenvist til audiologisk udredning/behandling.

En høj specificitet betyder, at visitationen undgår, at unødvendigt mange ikke-

komplicerede høretab/øretilstande bliver viderehenvist til audiologisk udredning.

Den målte sensitivitet og specificitet kan på grund af statistisk usikkerhed ikke antages at

være fuldstændig identisk med den sande værdi i baggrundsbefolkningen.

Derfor suppleres med 95% konfidensintervaller, der angiver grænser for hvor den sande

værdi ligger. Sandsynligheden for at den sande værdi ligger udenfor dette interval er min-

dre end 5%.

R E S U LTAT E R

// 012

PATIE NTSI KK ERH ED

KONKLUSION

Resultater fra InHEAR-projektet viser, at sensitiviteten af den digitale fjernvisitationsmodel som

screeningsværktøj for audiologisk udredningskrævende, komplicerede høretab/ørelidelser er

høj svarende til 85% med et 95% konfidensinterval fra 71% til 94%. Det samme gælder

specificiteten, svarende til 97% med et 95% konfidensinterval fra 95% til 98%.

Det betyder, at den digitale fjernvisitationsmodel i høj grad er i stand til at identificere

patienter med komplicerede høretab/ørelidelser, der kræver audiologisk udredning, uden

samtidig at overbebyrde de offentlige audiologiske klinikker med henvisning af patienter

med ukomplicerede høretab, der med fordel kan opstarte høreapparatbehandling i det

private uden yderligere udredning.

Når sensitiviteten og specificiteten af den digitale fjernvisitationsmodel i testgruppen

sammenlignes med lignende parametre for den traditionelle visitationsmodel i kontrolgruppen

viser det sig, at præcisionen af den digitale fjernvisitation som minimum er på højde med den

traditionelle visitation, når det drejer sig om at identificere patienter med komplicerede

høretab/ørelidelser, der kræver udredning og/eller behandling på en audiologisksygehusafde-

ling.

Således viser resultaterne omhandlede patientsikkerheden ved brug af digital fjernvisitation

hos voksne med hørevanskeligheder, at den digitale fjernvisitation er mindst lige så sikker at

anvende som traditionel visitation.

Bemærkninger til konklusion

De beregnede parametre (sensitivitet og specificitet) for den digitale fjernvisitationsmodel i

InHEAR-projektet siger ikke noget om, hvor tungt hvert delelement i den standardiserede

forundersøgelse vejer i den samlede vurdering.

Konklusionen om anvendelse af den digitale fjernvisitationsmodel i

InHEAR-projektet som screeningsinstrument for komplicerede høretab/ørelidelser hviler

udelukkende på anvendelsen af modellen som helhed.

R E S U LTAT E R

// 013

PAT I E NTOPL E VE T BEH A N D LI N G S E FFE K T O G TILFR E D SH ED

SLUTPARAMETRE OG STATISTISKE ANALYSER

Medianværdien

er anvendt som slutparameter ved analysen af de

spørgeskemaundersøgelser, hvor der opnås et domæne- eller en totalscore

(SSQ12A, SSQ12B og spørgeskema om patienttilfredshed).

Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. Udover medianen anvendes

”interquartile range” (IQR),

der beskriver forskellen i data mellem den 25. og

75. percentil svarende til fordelingen af den midterste halvdel af datasættet.

P-værdier under 5% tolkes som en statistisk signifikante forskelle.

Ved analysen IOI-HA-besvarelserne, hvor der

ikke

anvendes et score-system,

sammenlignes fordelingen af svar for testgruppen med fordelingen af svar for

kontrolgruppen for hvert spørgsmål ved en χ2-test (chi-square-test).

Testen undersøger, om fordelingen af data i den ene gruppe har betydning for

fordelingen af data i den anden gruppe. P-værdier under 5% tolkes som statistisk

signifikante forskelle.

SSQ12A - lydopfattelse og skelneevne før behandling

Med spørgeskemaet SSQ12A undersøges deltagerens egen lydopfattelse og

skelneevne i forskellige hverdagssituationer før behandling med høreapparater.

Sværhedsgraden af høretabet er over middel i både test- og kontrolgruppen med en

totalscore på 6,0 i testgruppen og 6,2 i kontrolgruppen (p-værdi = 0,78).

Sammenligning af medianværdier for SSQ12A-domæne- og totalscorer for

test- og kontrolgruppe viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel i scorer

mellem grupperne.

Det betyder, at den patientoplevede behandlingseffekt hos

testgruppe- og kontrolgruppedeltagere før behandling statistisk set er

sammenlignelig, dvs.

ikke

er forskellig fra hinanden.

SSQ12B – lydopfattelse og skelneevne efter behandling

Med spørgeskemaet SSQ12B undersøges deltagerens egen lydopfattelse og skelneevne i

forskellige hverdagssituationer efter behandling med høreapparater.

Effekten af behandlingen er god i både test- og kontrolgruppen med en totalscore på

2,6 i testgruppen og 2,5 i kontrolgruppen (p = 0,86).

Sammenligning af medianværdier for SSQ12B-domæne- og totalscorer for test- og

kontrolgruppe viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel i scorer mellem grupperne.

Det betyder, at den patientoplevede behandlingseffekt hos testgruppe- og

kontrolgruppedeltagerne 2-3 måneder efter udlevering af høreapparater statistisk set er

sammenlignelig, dvs.

ikke

er forskellig fra hinanden.

R E S U LTAT E R

// 014

PAT I E NTOPL E VE T BEH A N D LI N G S E FFE K T O G TILFR E D SH ED

IOI-HA - effekt af behandling

Med spørgeskemaet IOI-HA undersøges den patientoplevede behandlingseffekt af

høreapparater inden for syv overordnede emner med relation til brugen af

høreapparater; 1) dagligt brug, 2) udbytte, 3) tilbageværende hørevanskeligheder,

3) tilfredshed, 4) resterende begrænsninger, 5) indvirkning på andre og

6) påvirkning af livskvalitet.

TILFREDSHEDSANALYSE

Spørgeskemaet om tilfredshed undersøger deltagernes tilfredshed med forløbet og

den behandling, de har modetaget i InHEAR-projektet.

Både i test- og kontrolgruppen er tilfredsheden høj efter alle tre besøg, svarende til

domænescorer mellem 4 (tilfredshed af ”høj grad”) og 5 (tilfredshed af ”meget høj

grad”). Sammenligning af medianværdier for domænescorer for test- og

kontrolgruppedeltagere viser, at der dog ved de fleste besvarelser er signifikant

forskel i scorer mellem grupperne, svarende til p-værdier under 5%.

Årsagen til dette er, at svarene på nogle af spørgsmålene fordeler sig forskelligt i de to

grupper mellem de to næstbedste svarmuligheder (scorer på henholdsvis ”5” svarende

til ”i meget høj grad” eller ”4” svarende til ”i høj grad”). Testgruppens domænescorer er

overvejende en smule højere end kontrolgruppens. Dette gælder for alle tre

tilfredshedsanalyser.

Brugstid

Både test- kontrolgruppedeltagere bruger deres høreapparater ca. 7 timer dagligt i

gennemsnit.

R E S U LTAT E R

Sammenligning af fordelingen af svar på i alt fem svarmuligheder pr. spørgsmål

mellem testgruppen og kontrolgruppen udføres ved hjælp af en statistisk test, χ2-test.

P-værdier angives for hvert spørgsmål. For Spørgsmål 1 + 3-7 fås p-værdier over 5%,

hvilket betyder, at der ved disse spørgsmål ikke er nogen forskel i fordelingen af svar

mellem test- og kontrolgruppen.

For Spørgsmål 2, der omhandler udbytte af høreapparaterne, fås en p-værdi på 4%.

Spørgsmålet er formuleret således:

”Forestil dig den situation, hvor du først og fremmest

ønskede at høre bedre, før du fik dit nuværende høreapparat. Hvor meget har dit

høreapparat hjulpet dig i den situation i de seneste to uger?”.

Fordelingen af svar til dette spørgsmål er signifikant forskellig mellem grupperne.

Årsagen til dette er, at testgruppen i højere grad end kontrolgruppen har svaret den

bedst mulige svarmulighed,

”hjulpet betydeligt”,

ved udbytte af høreapparater, og

kontrolgruppen i højere grad end testgruppen har svaret den næstbedste

svarmulighed,

”hjulpet en hel del”,

ved udbytte af høreapparater.

Selvom der er påvist en statistisk signifikant forskel mellem grupperne ved

Spørgsmål 2 omhandlende udbytte af høreapparaterne, tolkes forskellen ikke som

værende af markant betydning for den oplevede behandlingseffekt.

KONKLUSION

Resultater fra InHEAR-projektet viser, at den patientoplevede behandlingseffekt og

tilfredshed er høj i begge grupper. Der er ydermere ikke forskel i det gennemsnitlige

antal timers brug af høreapparater mellem deltagere i testgruppen og kontrolgruppen.

Således viser resultaterne omhandlede patientoplevet behandlingseffekt og tilfredshed

med forløb og behandling, at digital fjernvisitation hos voksne med

hørevanskeligheder som minimum medfører samme grad af behandlingseffekt og

tilfredshed som traditionel visitation.

// 015

FAGL IG KO MP E TENC E V UR D ER I N G

For at undersøge om både medicinske audiologer og privatpraktiserende ØNH-læger kan varetage digital fjernvisitation af voksne individer med hørevanskeligheder,

er der foretaget en subanalyse på datasættet fra testgruppen. Testgruppedatasættet opdeles i to subgrupper baseret på den tilknyttede digitale visitators subspeciale.

Den samme statistiske metode, som er beskrevet tidligere, er også anvendt her.

Slutparametre og statistiske analyser

Sensitiviteten og specificiteten anvendes og sammenlignes mellem subgrupper for at afklare, om visitatorerne fordelt på subspecialiser visiterer forskelligt.

Konklusion

Resultater fra InHEAR-projektet viser, at sensitiviteten af den digitale fjernvisitationsmodel som screeningsværktøj for audiologisk udredningskrævende, komplicerede

høretab/ørelidelser er høj i begge subgrupper af testgruppedeltagere, der er visiteret af henholdsvis medicinske audiologer (81% med et 95% konfidensinterval fra 61% til 93%)

og privatpraktiserende ØNH-læger (93% med et 95% konfidensinterval fra 68% til 100%).

Det samme gælder specificiteten, der er 97% med et 95% konfidensinterval fra 93% til 99% i subgruppen af deltagere visiteret af medicinske audiologer og

97% med et 95% konfidensinterval fra 94% til 99% i subgruppen af deltagere visiteret af privatpraktiserende ØNH-læger.

Ud fra disse resultater vurderes subspecialiserede ØNH-læger inden for medicinsk audiologi og privatpraktiserende ØNH-læger ligeligt i stand til at udføre og varetage

digital fjernvisitation af voksne med hørevanskeligheder.

R E S U LTAT E R

Sensitivitet

(percent, 95% CI)

100 0

Specificitet

100

PRIVATE ØNH-LÆGER

MEDICINSKE AUDIOLOGER

// 016

KONKLUSION

På baggrund af resultaterne fra den kliniske af-

prøvning af digital fjernvisitation på høreom-

rådet i InHEAR-projektet, kan projektgruppen

konkludere...

KONKLUSION

....at modellen for digital fjernvisitation er

mindst lige så sikker som traditionel visitation

hos voksne med hørevanskeligheder!

....at den patientoplevede behandlingseffekt og

tilfredshed er mindst lige så høj ved digital

fjernvisitation som ved traditionel visitation!

....at både private otologer og medicinske

audiologer er i stand til at udføre og varetage

digital fjernvisitation af voksne med

hørevanskeligheder!

// 0 17

PERSPEKTIVERING

InHEAR projektets kliniske afprøvning af en model for digital fjernvisitation indikerer, at der kan være

mange fordele ved indførelse af digital visitation.

Ved indførelse af digital visitation vil borgeren opleve færre fremmøder end ved den traditionelle

visitation. Antallet af undersøgelser og klinikbesøg nedsættes, hvilket kommer borgerne til gode i

form af mindre tidsforbrug på undersøgelser og mindre tidsforbrug og færre udgifter til transport.

PERSPEK TIVERING

I den traditionelle visitationsmodel oplever mange borgere, at der tages flere høreprøver i forbindelse

med kontakterne igennem behandlingsforløbet. Hvis man indfører digital visitation, skal borgeren kun

have taget én høreprøve i hele forløbet. Ved digital visitation undgår man gentagelse af undersøgelser

og frigør på den måde sundhedspersonale til andre opgaver. Dette forudsætter, at den primære

høreprøve er af høj kvalitet, hvilket stiller særlige krav til kompetenceniveauet for de

sundhedsprofessionelle.

Borgere med ukomplicerede høretab, og borgere som ikke vil have gavn af behandling, undgår i den

digitale visitationsmodel et eller flere fysiske fremmøder ved en speciallæge. I mange situationer kan

patienten helt undgå at blive set af en speciallæge, da de relevante indsamlede informationer er

tilstrækkelige i forhold til visitation og behandling. Den frigjorte speciallægekapacitet kan naturligt

bruges til at behandling andre patienter, hvilket må forventes at være relevant i forhold til den

demografiske udvikling.

Resultaterne fra InHEAR-projektet virker lovende i forhold til at udbrede og opskalere en digital

visitationsmodel. Det er projektgruppens vurdering, at man bør fortsætte arbejdet med digital

visitation eksempelvis i form af en regional indføring under fortsat nøje monitorering mhp. at

optimere visitationsmodellen yderligere. Dette vil samtidig give mulighed for at vurdere de

sundhedsøkonomiske konsekvenser ved digital visitation samt beskrive det organisatoriske set-up,

der er nødvendigt for at tage modellen i bredere anvendelse. Projektet kunne med fordel udfoldes i en

eller evt. to testregioner, hvor man til at starte med kunne tilstræbe en ensartet digital visitation på

regionalt plan. En regional implementering ville give grundlag for at monitorerer sikkerhed,

behandlingseffekt og patienttilfredshed i stor målestok og bidrage til en videre udvikling af modellen.

En implementering i 1-2 testregioner vil derudover sikre et godt grundlag for en fælles national

visitationsmodel.

// 018

REFERENCER

1. https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2018/Oktober/~/media/Filer%20-

%20dokumenter/2018/Hoereudspil%20okt%202018/Hreomrdet%20i%20fremtiden%20

211018.pdf

2. http://extranet.dst.dk/pyramide/pyramide.htm#!y=2019

3. https://sum.dk/~/media/Filer%20- %20Publikationer_i_pdf/2017/Evaluering-af-horeappa-

ratsomraadet/Evaluering-af-horeapparatomraadet- paa-baggrund-af-L-59.pdf

4. Thomson RS et al. Hearing loss as a risk factor for dementia: A systematic review. Laryn-

goscope Investig Otolaryngol 2017;2(2):69-79.

5. https://www.sundhed.dk/borger/guides/find-behandler/?InformationsUnderkategori=Øre-

,%20næse%20og%20halslæge&Informationskategori=Speciallæge

6. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/507

7. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1140

8. Kleindienst SJ et al. Development and Initial Validation of a Consumer Questionnaire to Pre-

dict the Presence of Ear Disease. JAMA Otolaryngol Head Neck Surg 2017;143(10):983-9.

9. Short AB. Efficacy of digital otoscopy in telemedicine, in Department of Communication

Sciences and Disordrs 2017, James Madison University.

10. Biagio L et al. Asynchronous video-otoscopy with a telehealth facilitator. Telemed J E He-

alth 2013;19(4):252-8.

11. Lundberg T et al. Diagnostic accuracy of a general practitioner with video-otoscopy col-

lected by a health care facilitator compared to traditional otoscopy. Int J Pediatr Otorhinola-

ryngol 2017;99:49-53.

12. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2015/Vejledning-om-udredning-af-patien-

ter-med-nedsat-h%C3%B8relse/Udredning-og-henvisning-af-patienter-med-h%C3%B8re-

neds%C3%A6ttelse_10062015.ash

13. Moulin A. Sources of variability of speech, spatial, and qualities of hearing scale (SSQ)

scores in normal- hearing and hearing-impaired populations. International journal of audio-

logy 2016;55(2):101-9.

14. Noble W. A short form of the Speech, Spatial and Qualities of Hearing scale suitable for

clinical use: the SSQ12. International journal of audiology 2013;52(6):409-12.

15. Jespersen CT, Bille M, and Legarth JV. Psychometric properties of a revised Danish

translation of the international outcome inventory for hearing aids (IOI-HA). Int J Audiol

2014;53(5):302-8.

16. https://www.regionh.dk/patientinddragelse/LUP/aktuel-undersoegelse/Documents/

T3%20Planlagt%20ambulante_LUP%20Somatik_2021.pdf

REFERENCER