SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 736: Spm. om, hvad ministeren mener om, at det er et krav i spiseforstyrrelsesbehandlingen, at patienten tager 1 kilo på om ugen, at patienten kan udskrives fra behandling i psykiatrien, hvis der ikke leves op til dette krav

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 08-12-2023

Enhed: Psykiatri og Misbrug

Sagsbeh: tvj

Sagsnr.:2023 - 1636

Dok. nr.: 15913

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 733 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19.september

2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).

Spørgsmål nr. 736:

”Hvad

mener ministeren om, at det er et krav i spiseforstyrrelsesbehandlingen, at

patienten tager 1 kilo på om ugen, at patienten kan udskrives fra behandling i

psykiatrien, hvis der ikke leves op til dette krav, og at behandlingen i disse tilfælde

overlades til egen læge, pårørende og kommune, som oftest ikke har mulighed for at

tage hånd om patienten?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen

og Danske Regioner.

Sundhedsstyrelsen har anført, at der er svaret konkret på behandling af

spiseforstyrrelsen anoreksi, da spørgsmålet går på vægtøgning. Dog gælder de fleste

principper, fraset krav om vægtøgning, også for andre spiseforstyrrelser, hvor

patienten er normalvægtig.

Herudover oplyser Sundhedsstyrelsen bl.a., at det i

høringsdokumentet ”Anbefalinger

vedr. tværsektorielle forløb for mennesker med spiseforstyrrelser”

(2021), fremgår at

målet med behandling af anoreksi, som det første er at reducere patientens risiko for

fysiske skader relateret til underernæring. Hernæst er målet for behandlingen

helbredelse, hvilket bl.a. indebærer normalisering af spisning samt vægtøgning.

Sundhedsstyrelsen pointerer, at det særligt for børn og unge er yderst vigtigt, at

behandling sættes i gang hurtigt med fokus på vægtindhentning og normalisering af

spisemønster for at undgå varige men, idet børn og unge er i vækst.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til mål for vægtindhentning under behandling

varierer afhængigt af behandlingstypen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der opstilles

specifikke mål for vægtindhentning, ideelt set i omfanget �½-1 kg om ugen.

Hvad angår vægtmæssigt mål for behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser,

fremgår det af høringsdokumentet, at det er god praksis, at der for voksne stiles mod

et BMI på 20-25 kg/m2 for kvinder og et BMI på 21-26 kg/m2 for mænd. For børn og

unge er det god praksis, at der stiles mod at ramme patientens tidligere vækstkurve

eller omkring 50-percentilen på højde-vægt-kurven for børn og unge, hvis

vækstkurven ikke kendes.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at ovenstående retningslinjer for vægtøgning afspejler

behandlingsmål og ikke krav til patienten. I høringsdokumentet fremgår det desuden,

at målene er vejledende, at det ofte ikke vil være muligt for patienter med svære

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 736: Spm. om, hvad ministeren mener om, at det er et krav i spiseforstyrrelsesbehandlingen, at patienten tager 1 kilo på om ugen, at patienten kan udskrives fra behandling i psykiatrien, hvis der ikke leves op til dette krav

spiseforstyrrelser og langvarige forløb at opnå de vejledende mål for vægtøgning. I

sådanne tilfælde kan det være relevant med en ikke-kurativ tilgang, hvor der arbejdes

med at skabe positiv forandring mht. vægtøgning, men med forståelse for, at

processen vil være langsommere end den angivne vejledende tidsramme.

Danske Regioner oplyser bl.a., at den regionale psykiatri tilbyder behandling af

patienter med anoreksi af moderat til svær sygdomsgrad. Den regionale behandling

af spiseforstyrrelse følger de nationale retningslinjer samt internationale NICE-

guidelines om, at patienten helst skal opnå vægtøgning på mindst 0,5 kg ugentligt i

behandling, hvis ikke behandlingen skal intensiveres. Behandlingens konkrete

udformning afhænger af typen af spiseforstyrrelse, sværhedsgrad, sygdomsfase og

komorbiditet og tilpasses i øvrigt

–

i det omfang det er muligt

–

patientens

individuelle ønsker.

Danske Regioner oplyser således, at krav om vægtøgning derfor er en del af den

psykiatriske behandling, og mange patienter føler sig hjulpet af dette krav, da det er

svært for patienterne at fastholde vægtøgningen selv. Danske Regioner oplyser

endvidere, at der parallelt hermed også arbejdes med andre psykiske

problemstillinger og bagvedliggende årsager som fx psykologisk behandling af

spiseforstyrrelsen, samt at sikre social rehabilitering. Det er imidlertid vigtigt at sikre

somatisk stabilitet i starten af, hvorefter der kan være mere fokus på den øvrige

behandling. Forskning tyder på, at patienter som vægtindhenter tilstrækkeligt tidligt i

deres forløb, klarer sig bedre og har større sandsynlighed for at blive raske. Jo

længere man går i en tilstand af fejlernæring, jo større risiko vil der være for varige

somatiske følger af spiseforstyrrelsen, ligesom man også vænner sig til at være

undervægtig både i forhold til udseende og energiforvaltning.

Herudover oplyser Danske Regioner bl.a., at der i den regionale behandling af

spiseforstyrrelse ikke på tværs af regionerne er formuleret formelle krav om

vægtøgning, men behandlingen tager jf. ovenstående afsæt i nationale retningslinjer

samt internationale NICE-guidelines. For at vurdere, om patienten indfrier de

opstillede mål, foretages der i praksis en gennemsnitsvurdering over flere uger. Det

betyder, at der i psykiatrien arbejdes med specifikke mål for vægtindhentning til både

børn og unge samt voksne. Danske Regioner bemærker, at mål for vægtøgning kun

omfatter visse typer af spiseforstyrrelser

–

fx standard anoreksi.

Danske Regioner oplyser bl.a., at for børn og unge vil underernæring betyde alvorlig

risiko for mangelfuld fysisk og psykisk udvikling. Det er derfor vigtigt, særligt for børn

og unge, at behandlingen medfører en vægtøgning

–

og at patienten mødes af en klar

forventning om at kunne støttes i sin spisning, således at der sker en normalisering af

vægten. Dette varetages i samarbejde med regionens somatiske børneafdelinger og

endokrinologisk afdeling. Ift. behandling af spiseforstyrrelser hos børn og unge er der

ikke formelle krav om vægtøgning. Men vægtøgning er en del af behandlingen

(afhængig af sværhedsgrad), da børn og unge er under udvikling både fysisk og

psykisk og kan få varige mén af undervægt. Regionerne følger derfor forskningen som

peger på at normalisering af vægt og spisemønster er en forudsætning for at blive

rask af en spiseforstyrrelse.

For de ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien oplyser Danske Regioner,

at psykiatrien stræber efter, at de vægtøger omkring 0,5 kg om ugen. Det varierer fra

forløb til forløb, om psykiatrien italesætter ambitionen om, at patienter

vægtindhenter med 0,5 kg eller ej. For nogle patienter er det en støtte at få et

Side 2

konkret mål, hvor det for andre er stressende og dermed ikke bidrager til et

hensigtsmæssigt forløb. Dette er en faglig vurdering fra patient til patient.

For indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien oplyser Danske Regioner, at

psykiatrien stræber efter en vægtøgning på 0,5-1 kilo om ugen. Det afhænger af den

enkelte patienter, hvor meget fokus der er på, om de vægtøger 0,5-1 kg om ugen.

Psykiatrien accepterer, at patienter ikke vægtøger med 0,5-1 kg om ugen, såfremt

patienten profiterer af at være indlagt samt vurderes til inden for en overskuelig

tidshorisont (typisk uger) at ville begynde at vægtindhente.

Danske Regioner oplyser endvidere, at det i regionerne ikke er praksis, at udskrive

patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, fordi de ikke tager på i vægt. Dog kan der

være tilfælde med patienter, som ikke profiterer af at være indlagt. De ønsker fx ikke

at tage på i vægt og har fx ikke gavn af den miljøterapeutiske indsats, som laves på

afdelingen.

Herudover oplyser Danske Regioner bl.a., at ambulante patienter i børne- og

ungdomspsykiatrien kan henvises til mere intensiveret behandling, dagbehandling

eller døgnbehandling, hvis de ikke tager på i vægt. Hvis patienterne udskrives inden

de er færdigbehandlede, er det som oftest til anden form for behandling efter eget

ønske, eller fordi de kun mangler at øge vægten nogle få kilo, og ikke ønsker mere

behandling. Ambulante forløb afsluttes dog ind imellem selv om patienter ikke er i

bedring, fordi alle behandlingsmuligheder er udtømte. Her forsøger psykiatrien at

overlevere patienter til anden relevant myndighed, f.eks. kommunen

Danske Regioner oplyser bl.a., at der for patienter i voksenpsykiatrien ikke er

formelle krav til vægtøgning for ambulante behandlingsforløb, men at det er praksis,

at der arbejdes med det krav om vægtøgning.

Under indlæggelse i voksenpsykiatrien vil der være fokus på spisning og vægt.

Såfremt patienten taber sig yderligere

–

til under BMI 14

–

vil der være behov for

mere intensiv behandling for at bremse vægttabet og påbegynde den nødvendige

vægtøgning

–

og patienten tilbydes derfor typisk døgnindlæggelse (og i enkelte

tilfælde dagbehandling). Såfremt patienten takker nej til dette tilbud og ikke opfylder

psykiatrilovens kriterier for anvendelse af tvang, afsluttes patienten til egen læge

mhp. videre monitorering. På grund af sygdommens karakter med ovennævnte

ambivalens er der behov for tydelige rammer og info om konsekvenserne af

vedvarende undervægt, og et omsorgsfuldt krav om, at der skal vægtøges. Patienter

med spiseforstyrrelse, som indlægges, skal som udgangspunkt øge med 0,5 kg om

ugen i et gennemsnit over tid målt ud fra om de følger vægtkurven. Man følger med

ugentlig vejning og vægtkurver, idet der stiles mod en fastlagt slutvægt.

Danske Regioner oplyse endvidere, at idet fokus under indlæggelse som

udgangspunkt er reetablering af spisning og måltidsstruktur samt vægtindhentning

qua indikationen for indlæggelse, vil det have konsekvenser for behandlingsforløbet

under indlæggelse, hvis vægtindhentning udebliver på baggrund af typisk

utilstrækkelig spisning eller anden vægtreducerende adfærd. Inden et

behandlingsforløb med indlæggelse eventuelt afbrydes, vil der blive afprøvet

forskellige justeringer og indsatser som fx at sikre tilstrækkeligt energiindtag, sikre

spisningen, reducere aktivitetsniveau og lignende i samarbejde med patienten.

Side 3

Lykkedes det ikke at reetablere spisning, måltidsstruktur og vægtindhentning, kan

psykiatrien blive nødt til at afbryde behandlingsforløbet under indlæggelse. Hvis det

kommer dertil, er der undervejs italesat og, i det omfang patienten samtykker til det,

påbegyndt iværksættelse af alternative muligheder som fx kommunal indsats,

ambulant indsats, pårørendesamarbejde osv.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsen og Danske Regioners oplysninger.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 4