Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2765512_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-10-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Anna Bak
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 982
Dok. nr.: 22506
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 717 (alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 717:
”Hvilke
initiativer planlægger regeringen at iværksætte for at forebygge fremtidige
drab i psykiatrien, så mennesker, der hver dag tager hånd om psykiatriske patienter,
ikke skal frygte for at gå på arbejde?”
Svar:
De tragiske hændelser i psykiatrien, herunder drabet på et retspsykiatrisk
ambulatorium i Brøndby i juli måned, understreger for mig vigtigheden af, at
psykiatrien får et markant løft. Derfor har regeringen med regeringsgrundlaget sikret,
at psykiatrien samlet bliver løftet med mere end 4 mia. kr. over en samlet 10-årig
periode. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at medarbejdere i
psykiatrien skal kunne gå på arbejde trygt og sikkert.
Jeg vil derudover påpege, at det er et arbejdsgiveransvar at sikre tryghed og
sikkerhed på arbejdspladsen, hvorfor dette er regionerne og kommunernes opgave.
Samtidig har vi også et ansvar fra Christiansborg i at sikre de overordnede rammer for
dette. Derfor er jeg heller ikke afvisende over for at se på nye tiltag, der skal forbedre
sikkerheden for medarbejdere og patienter i psykiatrien.
Herudover vil regeringen prioritere tryghed for medarbejdere og patienter i
psykiatrien i styrkelsen af psykiatrien. Dette kommer jeg nærmere ind på i forbindelse
med de kommende finanslovsforhandlinger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde