Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2765515_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-10-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Anna Bak
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 982
Dok. nr.: 22277
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 715 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 715:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke tiltag der er blevet iværksat i psykiatrien i
lyset af de drab, der har været i psykiatrien siden 2012, med henblik på at forebygge
drab og overfald.”
Svar:
Jeg kan som svar på spørgsmålet oplyse, at der siden 2012 er blevet indført en række
muligheder i psykiatriloven for at iværksætte tiltag, som har til formål at sikre tryghed
i psykiatrien.
Således er det for det første blevet muligt, at overlægen kan beslutte, at en patients
post skal åbnes og kontrolleres, at en patient skal afgive en udåndingsprøve eller en
urinprøve, at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller at der skal foretages
kropsvisitation af en patient. Dette kan ske ved mistanke om, at der er
medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen, med henblik på at sikre,
at disse ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i
afdelingen, jf. psykiatrilovens § 19 a, stk. 1.
Ved mistanke som nævnt i § 19 a, stk. 1, kan overlægen desuden beslutte, at der skal
anvendes kropsscannere og bagagescannere ved undersøgelse af en patient eller
personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling, jf. psykiatrilovens § 19 a, stk.
2.
På retspsykiatriske afdelinger er der ikke krav om mistanke, og der er således muligt
at anvende krops- og bagagescannere, jf. psykiatrilovens § 19 a, stk. 3.
Overlægen kan endvidere ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller
farlige genstande på den psykiatriske afdelings udearealer, beslutte, at der kan
anvendes narkohunde ved undersøgelse af disse arealer, jf. psykiatrilovens § 19 a,
stk. 6.
Psykiatrilovens § 2 b giver derudover mulighed for at fastsætte en række
begrænsninger, bl.a. begrundet i ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn til patienten,
medpatienter og personale, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 7
Endelig giver psykiatrilovens kapitel 5 b mulighed for at iværksætte en række
begrænsninger for personer anbragt i varetægtssurrogat. Varetægtssurrogater er
ikke at betragte som retspsykiatriske patienter, men derimod personer, som er tiltalt
for et strafbart forhold, og som opholder sig på retspsykiatriske afdelinger med
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm. om der er lovgivning på området, der spænder ben for, at ansatte i psykiatrien kan forebygge overfald
henblik på at blive udredt for eventuelle psykiske lidelser. Det er bl.a. muligt
rutinemæssigt at afskære eller begrænse adgangen til den anbragtes mobiltelefon, jf.
psykiatrilovens § 19 d, ligesom det er tilladt rutinemæssigt at kontrollere den
anbragtes stue og post, og anvende krops- og bagagescannere, jf. psykiatrilovens § 19
c.
I 2018 indførte man kapitel 12 a i psykiatriloven, hvorefter regionsrådene skal
etablere særlige pladser på psykiatrisk afdeling. Formålet med pladserne er at
nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter i psykiatrien ved at tilbyde patienter
en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsat, jf.
psykiatrilovens § 42 a, stk. 2. Siden oprettelsen af pladserne har der imidlertid været
en generel udfordring med lav belægningsgrad og ubenyttede pladser, og i en
evaluering pegede VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) i
2021 på, at rammevilkårene for pladserne står i vejen for en optimal udnyttelse af
pladserne.
Med økonomiaftalerne for 2024 blev regeringen, Danske Regioner og KL derfor enige
om at omlægge de nuværende særlige pladser på psykiatrisk afdeling til pladser i et
længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme
målgruppe, og om, at omlægningen skal træde i kraft den 1. juli 2024. Den aftalte
omlægning er ikke udtryk for, at de formål, som de særlige pladser på psykiatrisk
afdeling har skullet tjene, jf. psykiatrilovens § 42 a, stk. 2, er blevet irrelevante. De
pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri, som de særlige
pladser på psykiatrisk afdeling skal omlægges til, vil være målrettet samme
målgruppe og vil derfor skulle tjene samme formål, som de særlige pladser har været
målrettet og har skullet tjene.
Endelig kan jeg henvise til, at regionerne udover hvad psykiatriloven særligt giver
mulighed for, kan iværksætte initiativer for at sikre, at det er trygt og sikkert for
medarbejdere i psykiatrien at gå på arbejde.
Jeg har bl.a. kendskab til, at medarbejdere i Region Hovedstaden løbende bliver
trænet i håndtere højrisikopatienter, og at regionen efter den tragiske hændelse i juli
måned, hvor en læge blev dræbt på et ambulatorium i Brøndby, vil skærpe
vedligeholdelsen af træningen med fokus på deeskalerende kommunikation og
frigørelsesteknikker. Region Hovedstaden er derudover i dialog med politiet om det
fremtidige samarbejde om patienter, der er efterlyst af politiet.
For så vidt angår tiltag, som er blevet iværksat i socialpsykiatrien, har mit ministerium
til brug for besvarelsen anmodet Social-, Bolig- og Ældreministeriet om bidrag. Social,
Bolig- og Ældreministeriet har den 2. oktober 2023 sendt følgende bidrag, som jeg
henholder mig til:
”Der er på socialpsykiatriske område siden 2012 iværksat en lang
række tiltag med
henblik på at forhindre voldsepisoder på botilbud mv. samt sikre et godt arbejdsmiljø
for medarbejderne.
Af de væsentligste tiltag kan nævnes Social- og Boligstyrelsens indsatsteam til
forebyggelse af vold på botilbud og boformer for hjemløse, som er etableret på
baggrund af aftalen om udmøntning af satspuljen for 2017. Indsatsteamet tilbyder en
målrettet støtte, vejledning og uddannelse i forebyggelse af voldsomme episoder, så
medarbejderne i højere grad oplever sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen samtidig
Side 2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm. om der er lovgivning på området, der spænder ben for, at ansatte i psykiatrien kan forebygge overfald
med, at der dannes de bedst mulige rammer for den rehabiliterende indsats for den
enkelte borger.
Den daværende social- og ældreminister fik i 2021 politisk opbakning til at målrette
indsatsteamet til de tilbud, der har fået et påbud fra socialtilsynet eller
Arbejdstilsynet, og botilbud som i øvrigt må anses for at have et behov. Desuden blev
der i aftalen om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 som opfølgning på og videreudvikling af
aftalen om reserven for 2021-2024 afsat midler til at videreudvikle indsatsteamets
voldsforebyggende arbejde. Indsatsteamets bistand sker nu med hjælp fra
arbejdsmiljørådgivere, hvor der er relevant. Derudover er der fra 2023 iværksat
formidlingsaktiviteter med henblik på at sikre den brede formidling af viden og
erfaringer i det voldsforebyggende arbejde.
Desuden blev der i aftalen om udmøntningen af reserven til foranstaltninger
på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 afsat i alt 30,8
mio. kr. til at udbrede botilbudsteams gennem en ansøgningsrunde.
Botilbudsteams har til formål at støtte overgangen for den enkelte borger
mellem behandlingspsykiatrien og botilbud. Botilbudsteams skal bl.a. understøtte
medarbejderne på botilbuddene i deres arbejde med borgerne, herunder det
voldsforebyggende arbejde, som skal være med til at øge sikkerheden for
medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud og potentielt forhindre tvangs- og
genindlæggelser for borgere med psykiske lidelser og behov for et botilbud. I den
politiske aftale om en 10-års plan for psykiatrien og mental sundhed fra september
2022 er der fra 2024 afsat 59 mio. kr. årligt til at etablere botilbudsteams i alle
regioner.
Af andre tiltag kan nævnes, at Socialstyrelsen (nu Social- og Boligstyrelsen) i 2017
udgav nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og
boformer for hjemløse, som indeholder anbefalinger til, hvordan man forebygger,
håndterer og lærer af voldsomme episoder samt skaber faglige og organisatoriske
rammer, der understøtter det voldsforebyggende arbejde. Der blev ligeledes udviklet
en række redskaber, der understøtter brugen af de nationale retningslinjer.
Endelig kan det oplyses, at der i forbindelse med satspuljeaftalen for 2014-2017 blev
afsat midler til projekt Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud, og med henblik
på en styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud mv. udgav Socialstyrelsen
(nu Social- og Boligstyrelsen) i 2015 metodemanualer, cases og skemaer til
redskaberne 'Mestringsskema' og
'Bröset Violence Checklist' (BVC).”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 3