Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2767802_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-10-2023
Enhed: Sundhedsjura
Sagsbeh: jusj
Sagsnr.:2023 - 1110
Dok. nr.: 24068
Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 703 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 703:
”Ministeren
bedes på baggrund af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Lasse
Sørensens kronik ”Forstyrrelser i kønsdebatten” bragt i Weekendavisen d. 24. maj
2023 høre, hvilke argumenter Sundhedsstyrelsen har for at betegne køn som noget,
der bliver tildelt ved fødslen?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, til hvilket jeg henholder mig.
Sundhedsstyrelsen oplyser:
”Et
nyfødt barns køn vurderes af en jordemoder efter fødslen på baggrund af
udseendet af de ydre kønskarakteristika (pung, testikler, penis, kønslæber,
skedeindgang). Udviklingen af de ydre kønskarakteristika er styret af det genetiske
arvemateriale, herunder kromosomsammensætning og tilstedeværelsen af særlige
gener. I særlige tilfælde undersøges fosterets gensammensætning i løbet af
graviditeten. Ud fra disse fund opretter jordemoderen et CPR-nummer.
På baggrund af denne vurdering ved fødslen og oprettelsen af CPR-nummeret bruger
man betegnelsen, at der ved fødslen tildeles et køn.
Ved tvivl om barnets køn, på baggrund af udseendet af de ydre kønskarakteristika,
udføres yderligere undersøgelser på barnet f.eks. med vurdering af indre
kønskarakteristika samt barnets kromosomsammensætning, kønshormoner og gener,
da afvigelser kan være forbundet med risiko for sygdom.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde