SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 672: MFU spm., om ministeren finder reglerne rimelige, jf. artiklen Mareridt med flextrafik: 79-årig strandet på sygehus efter ulykke, Faglige Seniorer 7/6-23.

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)

TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 268

Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

31. august 2023

2023-2894

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 8. juni 2023 stillet mig følgende

spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).

Spørgsmål nr. 268:

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at flextrafik ikke kører

persontransport på tværs af regionerne, og man derfor ikke kan be-

nytte flextrafik, hvis man som borger f.eks. kommer til skade i Re-

gion Midtjylland og efterfølgende får brug for befordring fra skade-

stuen ved Regionshospitalet Gødstrup til ens bopæl, hvis den f.eks.

er beliggende i Esbjerg og dermed i Region Syddanmark?

Svar:

Flextrafik er en samlebetegnelse for nogle konkrete kørselstilbud,

som kommuner og regioner tilbyder, og som de regionale trafiksel-

skaber udbyder på vegne af kommuner og regioner.

Overordnet set består flextrafik af lovbestemte kørselsordninger og

af åbne kollektive transporttilbud. De lovbestemte kørselsordnin-

ger omfatter ordninger, som kommuner og regioner skal levere i

henhold til sundhedsloven, serviceloven og folkeskoleloven, samt

individuel handicapkørsel der tilbydes i henhold til lov om trafik-

selskaber. De åbne kollektive transporttilbud er eksempelvis

flextur og plustur, der er åbne for alle, og som kommunerne efter

eget valg tilbyder som kollektive transporttilbud, eksempelvis i

landområder hvor almindelig rutebuskørsel ikke er vurderet at

være et oplagt tilbud.

Individuel handicapkørsel, der er et lovbestemt kørselstilbud i hen-

hold til lov om trafikselskaber, til borgere med bevægelseshandicap

og til blinde og stærkt svagsynede borgere, er i loven ikke begræn-

set til kørsel inden for borgerens egen bopælskommune eller –re-

gion.

Det stillede spørgsmål relaterer sig til befordring af en borger til

sy-

gehusbehandling, og det er derfor vurderet, at der må være tale om

kørsel inden for reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse

til patientbehandling, der er reguleret i sundhedsloven.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 672: MFU spm., om ministeren finder reglerne rimelige, jf. artiklen Mareridt med flextrafik: 79-årig strandet på sygehus efter ulykke, Faglige Seniorer 7/6-23.

Side 2/2

På den baggrund har Transportministeriet

bedt

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet om at bidrage til besvarelse af spørgsmålet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser følgende:

”Reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse til patientbe-

handling er reguleret i kapitel 53 i sundhedsloven og er uddybet i

bekendtgørelse 816 af 18. juni 2018 om befordring og befordrings-

godtgørelse. Reglerne dækker en række forskellige behandlingstil-

bud, men det følgende fokuserer på reglerne i forbindelse med sy-

gehusbehandling.

For at være berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse er

det et krav, at patienten modtager vederlagsfri behandling efter

sundhedsloven.

Desuden skal mindst én af nedenstående betingelser være opfyldt:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige

behandling kan finde sted efter regionsrådets visitations-

kriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige

transportmidler, herunder bus, tog og færge, og er i øvrigt

omfattet af en af følgende situationer:

a. personen indkaldes i forbindelse med sygehusbe-

handling til videre ambulant behandling, eller

b. personen hjemsendes af sygehuset på weekend-

ophold, kortere ferie eller lignende.

Personer har i øvrigt ret til befordring med ambulance eller særligt

indrettet sygekøretøj til og fra behandling, hvis patientens tilstand

gør det nødvendigt.

Befordring og befordringsgodtgørelse kan dermed ydes uagtet, om

udredning og behandling foregår i en anden region eller kommune

end der, hvor borgeren har bopæl, såfremt betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt.

I tilfælde af behov for akut behandling under et midlertidigt ophold

i en anden region, kan patienten alene forlange transport tilbage til

det midlertidige opholdssted, medmindre andet følger af aftaler el-

ler traktatretlige forpligtelser.”

Med

venlig

hilsen

Thomas Danielsen