Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 268
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
31. august 2023
2023-2894
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 268:
Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at flextrafik ikke kører
persontransport på tværs af regionerne, og man derfor ikke kan be-
nytte flextrafik, hvis man som borger f.eks. kommer til skade i Re-
gion Midtjylland og efterfølgende får brug for befordring fra skade-
stuen ved Regionshospitalet Gødstrup til ens bopæl, hvis den f.eks.
er beliggende i Esbjerg og dermed i Region Syddanmark?
Svar:
Flextrafik er en samlebetegnelse for nogle konkrete kørselstilbud,
som kommuner og regioner tilbyder, og som de regionale trafiksel-
skaber udbyder på vegne af kommuner og regioner.
Overordnet set består flextrafik af lovbestemte kørselsordninger og
af åbne kollektive transporttilbud. De lovbestemte kørselsordnin-
ger omfatter ordninger, som kommuner og regioner skal levere i
henhold til sundhedsloven, serviceloven og folkeskoleloven, samt
individuel handicapkørsel der tilbydes i henhold til lov om trafik-
selskaber. De åbne kollektive transporttilbud er eksempelvis
flextur og plustur, der er åbne for alle, og som kommunerne efter
eget valg tilbyder som kollektive transporttilbud, eksempelvis i
landområder hvor almindelig rutebuskørsel ikke er vurderet at
være et oplagt tilbud.
Individuel handicapkørsel, der er et lovbestemt kørselstilbud i hen-
hold til lov om trafikselskaber, til borgere med bevægelseshandicap
og til blinde og stærkt svagsynede borgere, er i loven ikke begræn-
set til kørsel inden for borgerens egen bopælskommune eller –re-
gion.
Det stillede spørgsmål relaterer sig til befordring af en borger til
sy-
gehusbehandling, og det er derfor vurderet, at der må være tale om
kørsel inden for reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse
til patientbehandling, der er reguleret i sundhedsloven.