Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-10-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSMIK
Sagsnr.: 2023-871
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 672 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Karina Adsbøl
(DD).
Spørgsmål nr. 672:
”Ministeren
bedes redegøre for, om ministeren finder reglerne rimelige, jf. artiklen
”Mareridt med flextrafik: 79-årig strandet på sygehus efter ulykke”, Faglige Seniorer,
7. juni 2023. Herudover bedes ministeren redegøre for, om ministeren vil ændre reg-
lerne, så patienter kan få kørsel til bopæl og ikke kun til midlertidigt opholdssted, jf.
svar på TRU, alm. del - spm. 268”.
Svar:
Jeg forudsætter, at der spørges til reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse
efter sundhedslovens kapitel 53 og den tilhørende bekendtgørelse. Reglerne dækker
bl.a. befordring i forbindelse med sygehusbehandling, herunder befordring mellem
patientens midlertidige opholdssted i regionen og sygehuset. Jeg henviser til besva-
relsen af spørgsmål 268 (TRU alm. del) for redegørelse af reglerne.
Jeg er opmærksom på, at der kan være udfordringer ved de gældende befordrings-
regler efter sundhedsloven. Et eftersyn og en eventuel revision af befordringsreg-
lerne efter sundhedsloven bør dog ses i sammenhæng med en eventuel ny struktur
for sundhedsvæsenet som opfølgning på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalin-
ger. Sundhedsstrukturkommissionen forventes at afrapportere i foråret 2024.
./.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde