Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2757293_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-06-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPTVJ
Sagsnr.: 2306633
Dok. nr.: 2733429
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 380 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 380:
”Hvordan vil ministeren sikre, at der i det offentlige danske sundhedsvæsen kan udre-
des specifikt og korrekt for ME ud fra de nyeste internationalt anerkendte diagnose-
kriterier (ICD 2011, IOM 2015 eller NICE 2021)?”
Svar:
Jeg kan vedrørende udviklingen af behandlingen af ME-patienter henvise til mit svar
af 10. maj 2023 på SUU alm. del spm. 180, hvori jeg redegør for, at der er taget en
række skridt for at forbedre forholdene for patienter med blandt andet ME / kronisk
træthedssyndrom.
Jeg har herudover vedr. ændringen af diagnosekoder for ME-patienter indhentet bi-
drag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser bl.a. følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”Diagnoser er sundhedsfaglige arbejdsredskaber, der bruges til betegnelse af syg-
domsbilleder, og som afgrænser sygdomme i forhold til hinanden. En diagnose er så-
ledes en beskrivelse og ikke en forklaring. Diagnosen er primært et redskab til sund-
hedsfaglig kommunikation, dokumentation og forskning og bør derfor ikke i sig selv
være afgørende for, hvilken type behandling, man som patient modtager.
Diagnoser og sygdomsbeskrivelser kan bruges frit af sundhedsfagligt personale under
sædvanligt fagligt ansvar og krav til faglig omhu og samvittighedsfuldhed. Anvendelse
af diagnosebetegnelser er således ikke begrænset til særlige godkendte diagnoseli-
ster m.v., men i det daglige praktiske arbejde kan det være påkrævet at anvende be-
stemte koder til registreringer, også selvom de tilgængelige koder både af fagperso-
ner og patienter kan opleves som upræcise og utilstrækkelige.
Årsagen til ME (også benævnt kronisk træthedssyndrom/chronic fatigue
syndrome/CFS) er ikke klarlagt, og der pågår i faglige kredse fortsat drøftelser af,
hvordan man bedst klinisk og forskningsmæssigt afgrænser sygdommen. Der er i den
sammenhæng opstået flere forskellige diagnosekriterier, men der er på nuværende
tidspunkt ikke faglig konsensus om hvordan ME skal diagnosticeres.
Der er ikke udviklet validerede kriterier for at stille diagnosen ME og udskille denne
gruppe patienter fra andre patienter med udtalt træthed som dominerende symp-
tom. Diagnosen stilles udelukkende på baggrund af patientens symptomer, og der
./.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME
findes en lang række diagnostiske kriterier inden for området. The National Institute
of Health and Care Excellence (NICE) i England har i 2021 gennemgået en række for-
skellige diagnostiske kriterier for ME og konkluderer, at der ikke er en objektiv måde
til at identificere ME i form af fx diagnostisk test eller biomarkør. Uden en reference-
standard er det ikke muligt at validere de forskellige sæt af diagnostiske kriterier.
NICE anbefaler på den baggrund at forskning i udvikling af validerede diagnosekrite-
rier prioriteres, hvilket Sundhedsstyrelsen bakker op om.”
Det er min forventning, at Sundhedsstyrelsen løbende følger udviklingen på området.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2