Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Dato: 22‐09‐2023
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsnr.: 2023 ‐ 1275
Dok. nr.: 14518
Monitoreringsnotat over de nationale mål for antibiotika til
mennesker i 2022
Dette notat opsummerer resultaterne af monitorering af de tre nationale mål for
antibiotika til mennesker i perioden 2016‐2022. Ingen af de tre mål om hhv. færre
indløste recepter på antibiotika, behandling med smalspektrede frem for bredspektrede
antibiotika og lavere forbrug af kritisk vigtige antibiotika er opnået i 2022. Der er dog en
generel positiv udvikling, hvor opfyldelsen af de tre mål er forbedret sammenlignet med
perioden før COVID‐19. Der er en overordnet tendens i udviklingen af forbruget, hvor
to af indsatsområderne nærmer sig de fastsatte mål for rationel antibiotikabrug. Der er
ikke sket en stigning i dødsfald af blodforgiftning (ulempeindikator), hvilket indikerer, at
arbejdet med at opfylde de nationale mål for antibiotika til mennesker ikke har givet
anledning til en stigning i dødelighed efter blodforgiftning.
Baggrund
Der blev i juli 2017 offentliggjort en national handlingsplan for antibiotika for at
reducere forbruget af antibiotika til mennesker. Handlingsplanen gjaldt oprindeligt
indtil udgangen af 2020. Den er siden blevet forlænget til 2023. Handlingsplanen
opstillede tre målbare mål for en reduktion af forbruget af antibiotika til mennesker i
primær‐ og hospitalssektoren,
jf. tabel 1.
Der udarbejdes en årlig monitorering af
målene, som offentliggøres og sendes til Folketingets Sundhedsudvalg. Med
nærværende notat gøres der status på opfyldelsen af de nationale mål for antibiotika til
mennesker.
Tabel 1 – Mål og målindikatorer fra national handlingsplan for antibiotika til mennesker,
2017
Overordnet mål
Målindikator
Mål 1: Antallet af
Antallet af indløste recepter på antibiotika i
indløste recepter på
primærsektoren bør reduceres fra 460 recepter/1.000
antibiotika bør
indbyggere/år i 2016 til 350 recepter/1.000
reduceres.
indbyggere/år i 2023.
Mål 2: Der bør ske et
Der bør i højere grad behandles med mere
skifte i forbruget af
smalspektrede antibiotika. Penicillin V bør således stige
bredspektrede til
fra at udgøre ca. 31% af det samlede antibiotikaforbrug
smalspektrede
i primærsektoren i 2016 til at udgøre 36% i 2023 målt i
antibiotika.
antal recepter/1.000 indbyggere.
Mål 3: Forbruget af de
Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika bør reduceres
antibiotika, som er
med 10% i 2023 målt i DDD*/100 sengedage for
kritisk vigtige for
indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet med
behandlingen af
forbruget i 2016.
infektioner, bør
reduceres.
*DDD: Den definerede døgndosis
Note: Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker er forlænget til 2023.
Målene for planen er derfor også forlænget til 2023.
Status på opnåelsen af de nationale mål for antibiotika til mennesker
Mål 1: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm., om udviklingen i udfordringer og indsatser for så vidt angår antibiotikaresistens både nationalt og internationalt
Det første mål lyder, at antallet af indløste recepter på antibiotika i primærsektoren bør
reduceres fra 462 recepter/1.000 indbyggere/år i 2016 til 350 recepter/1.000
indbyggere/år i 2023.
Tabel 2 ‐ Antal recepter/1.000 indbyggere i primærsektoren
År
Antal recepter pr. 1.000 indbyggere
2016
462
2017
428
2018
397
2019
382
2020
329
2021
333
2022
362
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opgjort 24. februar 2023, Sundhedsdatastyrelsen
Note: Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren undtagen recepter udskrevet af
sygehusansatte læger.
Tabel 2 viser, at antallet af recepter pr. 1.000 indbyggere er faldet fra 462 i 2016 til 362
i 2022. Dette er over målsætningen på 350 recepter pr. 1.000 indbyggere. Mål 1 er
derfor ikke opnået. Der ses en stigning i forbruget af systemiske antibiotika i
primærsektoren fra 2021 til 2022. Mål 1 blev opnået i 2020 og 2021, hvilket formentlig
delvist kan tilskrives covid‐19 situationen. Sammenlignes der i stedet med perioden før
covid‐19, dvs. 2016‐2019, er der sket et fald i det samlede forbrug af systemiske
antibiotika i primærsektoren i denne periode, og niveauet i 2022 er i forlængelse heraf.
Det samlede forbrug i 2022 er således lavere end forbruget i 2019.
Mål 2: Der bør ske et skifte i forbruget fra bredspektrede til smalspektrede antibiotika.
Mål 2 omhandler, at der i højere grad bør behandles med smalspektrede antibiotika
frem for bredspektrede antibiotika. Dette måles konkret ved andelen af recepter med
det smalspektrede antibiotika penicillin V ud af det samlede antibiotikaforbrug i
primærsektoren. Målsætningen vedrørende forbruget af penicillin V var, at forbruget
skulle stige fra at udgøre 31% af det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren
i 2016 til at udgøre 36% i 2023.
Tabel 3 – Andel recepter med penicillin V af alle recepter med systemiske antibiotika i
primærsektoren
År
Andel (pct.) penicillin V
2016
31,4
2017
31,8
2018
31,4
2019
30,5
2020
27,4
2021
28,3
2022
30,7
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opgjort 24. februar 2023, Sundhedsdatastyrelsen
Note: Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren undtagen recepter udskrevet af
sygehusansatte læger.
Tabel 3 viser, at der er sket et fald siden 2016 i andelen af recepter med penicillin V fra
31,4% til 30,7%. Dette er under målsætningen på 36% og mål 2 er dermed ikke opnået.
Der ses dog en stigning i andelen af recepter med penicillin V fra 2021 til 2022.
Side 2
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm., om udviklingen i udfordringer og indsatser for så vidt angår antibiotikaresistens både nationalt og internationalt
Mål 3: De kritisk vigtige antibiotika på sygehusene skal falde med 10% fra 2016 til 2023
målt i DDD pr. 100 sengedage.
Mål 3 omhandler, at forbruget af de kritisk vigtige antibiotika bør reduceres med 10% i
2023 målt i DDD/100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet
med forbruget i 2016.
Tabel 4 – Forbrug af de kritisk vigtige antibiotika på sygehuse, DDD/100 sengedage
År
Carbapenemer
Cefalosporiner
Fluorkinoloner
Kritisk vigtige
antibiotika,
samlet
2016
3,1
12,1
8,5
23,7
2017
3,0
13,2
7,6
23,8
2018
3,3
12,2
8,1
23,5
2019
3,4
11,1
7,8
22,3
2020
3,7
10,9
7,6
22,2
2021
3,6
10,4
7,1
21,1
2022
3,5
10,9
7,3
21,8
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret, Sundhedsdatastyrelsen 18. august 2023
og Landspatientregisteret, (LPR/LPR3), Sundhedsdatastyrelsen opdateret 10. marts
2023, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug
på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse. For Landspatientregisteret inkluderer
opgørelsen antal sengedage på offentlige somatiske sygehusafdelinger, for patienter
registreret med dansk bopæl på indlæggelsestidspunktet. Beregningen af sengedage
følger en ny algoritme efter at Landspatientregisteret (LPR) er overgået til LPR3.
Tabel 4 viser, at forbruget af kritisk vigtige antibiotika på sygehusene er faldet fra 23,7
DDD/100 seng dage i 2016 til 21,8 DDD/100 sengedage i 2022. Det udgør et fald på 8,0%
ift. niveauet i 2016 og er dermed under målet om et fald på 10%. Mål 3 er derfor ikke
opnået i 2022. Sammenlignes der med perioden før covid‐19 kan det dog noteres, at
forbruget af kritisk vigtige antibiotika er faldet fra 2019 til 2022.
Ulempeindikator
Som indikator for, at der ikke sker øget sygdom som konsekvens af et reduceret
antibiotikaforbrug følges udviklingen i 30‐dages mortalitet efter en bakteriæmi
(blodforgiftning). Indikatoren kaldes en ulempeindikator, da den indikerer, om arbejdet
med at reducere forbruget af antibiotika resulterer i utilsigtede konsekvenser, som i
værste fald kan resultere i dødsfald efter bakteriæmi.
Fordi det er meget vigtigt at få den rigtige antibiotikabehandling, når man er blevet
diagnosticeret med en bakteriæmi, kan en utilsigtet konsekvens ved lavere
antibiotikaforbrug eksempelvis være underbehandling. Udover at være en god indikator
for utilsigtede konsekvenser af et reduceret antibiotikaforbrug, er andre fordele ved
indikatoren, at der på tværs af landet er en relativ ensartet dyrkningspraksis for
bakteriæmier, ligesom det er praktisk muligt at beregne data baseret på konceptet fra
HAIBA (Healthcare‐Associated Infections Database). En bakteriæmi er defineret som
mindst én positiv bloddyrkning, der viste en patogen mikroorganisme. En ny bakteriæmi
tælles når der er en ny positiv bloddyrkning mere end 30 dage efter den første positive
bloddyrkning. Ulempeindikatoren inkluderer alle bakteriæmier, hvor den første
Procentvis
ændring fra
2016
‐
+ 0,4%
‐ 0,8%
‐ 5,9%
‐ 6,3%
‐ 11,0%
‐ 8,0%
Side 3
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm., om udviklingen i udfordringer og indsatser for så vidt angår antibiotikaresistens både nationalt og internationalt
bloddyrkning blev taget under en indlæggelse, en indlæggelse er defineret som en
hospitalskontakt på ≥ 12 timer.
I nedenstående figur 1 og tabel 5 ses resultaterne af monitoreringen af
ulempeindikatoren målt som 30‐dages mortalitet efter bakteriæmi. I perioden 2016‐
2022 døde i gennemsnit 17 procent af patienterne med bakteriæmi under en
hospitalsindlæggelse inden for 30 dage efter bakteriæmidiagnosen. Ud over en tendens
til sæsonvariation ses der over perioden ingen tendens i forhold til ændret dødelighed
efter bakteriæmi. Dette indikerer, at arbejdet med at opfylde de nationale mål for
antibiotika til mennesker ikke har givet anledning til en stigning i dødelighed efter
bakteriæmi.
Figur 1. Bakteriæmi, 30‐dage mortalitet (2016‐2022).
30
25
20
15
10
5
0
1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Gennemsnit af 30 dages mortalitet (%) 1
Gennemsnit af Nedregrænse, 95 % konfidens interval (%)
Gennemsnit af Øvregrænse, 95 % konfidens interval (%)
Kilde: Statens Serum Institut
Tabel 5. Bakteriæmi under indlæggelse, antal dødsfald indenfor 30 dage, samt 30
dages mortalitet (2016‐2022)
År
Antal bakteriæmier
Månedligt
Antal dødsfald inden Månedligt
gennemsnit for
for 30 dage
gennemsnit
bakteriæmier
for dødsfald
13712
2016
1143
2312
193
2017
14662
1222
2437
203
2018
15644
1304
2646
221
2019
13040
1087
2282
190
2020
13550
1129
2309
192
2021
13709
1142
2443
204
2022
13791
1149
2538
212
Kilde: Statens Serum Institut
Dataafgrænsning
Primærsektor:
Primærsektoren er i "Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker"
defineret til at være indløste recepter ordineret af almen praktiserende læger, herunder
recepter under lægevagt, praktiserende speciallæger, og tandlæger. Desuden er
recepter fra ukendt lægetype inkluderet i opgørelsen. Recepter fra læger ansat på
sygehuse er ikke med i målene. Dette er f.eks. recepter udskrevet ved ambulante besøg
og behandlinger og recepter udskrevet til patienter, der tager hjem efter endt
indlæggelse. Primærsektoren inkluderer normalt også receptsalg, der ikke er
personhenførbart, f.eks. salg til brug i lægeklinikker, tandlægeklinikker mv. Dette salg er
30 dages
mortalitet
(%)
17
17
17
18
17
18
18
Side 4
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm., om udviklingen i udfordringer og indsatser for så vidt angår antibiotikaresistens både nationalt og internationalt
ikke med i denne opgørelse og udgør 3‐4% (målt i DDD) af forbruget i den samlede
primærsektor.
En recept i denne opgørelse er opgjort som ét køb på recept af én
person, af én atc kode, én dato. En recept er dermed et estimat for en antibiotikakur.
Recepter til personer med dansk cpr‐nummer og bopæl i Danmark indgår.
For en mindre del af recepterne er der mangelfulde/ukorrekte oplysninger om lægen
(ydernummer/kode for hospital). Ændringer i metode til opsporing eller rekodning af
dette kan medføre ændringer i ”lægetype” mellem opgørelser. Dette kan påvirke
resultatet, da recepter fra sygehusansatte læger ikke er med i opgørelsen.
I "Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker" er det valgt at målene ikke
skal inkludere indløste recepter ordineret af læger ansat på sygehuse. Den samlede
andel af recepter fra sygehusansatte læger udgør ca. 16% af det personhenførbare salg
i primærsektoren i 2021, hvor det i 2016 var ca 12%. For en mindre del af recepterne
er der mangelfulde/ukorrekte oplysninger om lægen (ydernummer/kode for hospital).
Ændringer i metode til opsporing eller rekodning af dette kan medføre ændringer i
"lægetype" mellem opgørelser. Dette kan påvirke resultatet, da recepter fra
sygehusansatte læger ikke er med i opgørelsen. For beregningen i denne rapport er
recepter med sygehusafdelingskoderne 1308017 og 1308018 medregnet som almen
praktiserende læge, idet det vurderes at disse koder er anvendt i lægevagten i Region
Hovedstaden 1813. For 1813 anvendes endvidere et almindeligt ydernummer tilknyttet
hovedspeciale almen praksis.
Hospitalssektor:
Forbruget på sygehuse er forbruget på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse, som
indberettet til Lægemiddelstatistikregistret. Der er tale om salg til afdelingerne. Antal
sengedage er tilsvarende sengedage på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse.
Lægemidler solgt på udleveringstilladelse og magistrelt fremstillet indberettes til
Lægemiddelstatistikregistret, men uden et specifikt varenummer og det kan derfor ikke
ses, at der er tale om antibiotika. Det tæller derfor ikke med i statistikken.
Forbruget på sygehuse er forbruget på somatiske afdelinger på offentlige sygehus som
indberettet til Lægemiddelstatistikregisteret. Der er tale om salg til afdelingerne. Ca. 1‐
2 % af kritisk vigtige antibiotika anvendt på sygehuse er, målt i DDD, derfor ikke med i
opgørelsen. For sygehussektoren, var der i 2017 mangel på piperacillin med tazobactam
(ATC kode J01CR05). Der er derfor købt noget af dette antibiotika på
udleveringstilladelse. Piperacillin/Tazobactam er ikke en del af de kritisk vigtige
antibiotika, men da stoffet generelt har været svært at skaffe, kan dette fra 2016 til
2017 have påvirket til en stigning i brugen af cefalosporiner, der kan bruges i stedet for.
Da beregningen af antal sengedage har ændret sig lidt i 2023 i forhold til beregningen
foretaget i 2022 har antal DDD/100 sengedage dermed også ændret sig lidt. Alle data
er beregnet tilbage i tid med nyeste beregning af antal sengedage.
Kritisk vigtige antibiotika, som defineret i ”Den nationale handlingsplan for antibiotika
til mennesker” er: Cefalosporiner: 1. generationscefalosporiner (ATC gruppe J01DB), 2.
generationscefalosporiner (ATC gruppe J01DC), 3. generationscefalosporiner (ATC
gruppe J01DD), 4. generationscefalosporiner (ATC gruppe J01DE) og andre
cefalosporiner og penemer (ATC gruppe J01DI). Carbapenemer (ATC gruppe J01DH)
Flourokinoloner (ATC gruppe J01MA)
Side 5
