Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2756035_0001.png
 
 
 
 
Dato: 22‐09‐2023 
Enhed: Beredskab og Smitsomme 
Sygdomme 
Sagsnr.: 2023 ‐ 1275 
Dok. nr.: 14518 
 
 
 
Monitoreringsnotat over de nationale mål for antibiotika til 
mennesker i 2022 
 
Dette  notat  opsummerer  resultaterne  af  monitorering  af  de  tre  nationale  mål  for 
antibiotika  til  mennesker  i  perioden  2016‐2022.  Ingen  af  de  tre  mål  om  hhv.  færre 
indløste recepter på antibiotika, behandling med smalspektrede frem for bredspektrede 
antibiotika og lavere forbrug af kritisk vigtige antibiotika er opnået i 2022. Der er dog en 
generel positiv udvikling, hvor opfyldelsen af de tre mål er forbedret sammenlignet med 
perioden før COVID‐19. Der er en overordnet tendens i udviklingen af forbruget, hvor 
to af indsatsområderne nærmer sig de fastsatte mål for rationel antibiotikabrug. Der er 
ikke sket en stigning i dødsfald af blodforgiftning (ulempeindikator), hvilket indikerer, at 
arbejdet med at opfylde de nationale mål for antibiotika til mennesker ikke har givet 
anledning til en stigning i dødelighed efter blodforgiftning. 
 
Baggrund 
Der  blev  i  juli  2017  offentliggjort  en  national  handlingsplan  for  antibiotika  for  at 
reducere  forbruget  af  antibiotika  til  mennesker.  Handlingsplanen  gjaldt  oprindeligt 
indtil  udgangen  af  2020.  Den  er  siden  blevet  forlænget  til  2023.  Handlingsplanen 
opstillede tre målbare mål for en reduktion af forbruget af antibiotika til mennesker i 
primær‐  og  hospitalssektoren, 
jf.  tabel  1. 
Der  udarbejdes  en  årlig  monitorering  af 
målene,  som  offentliggøres  og  sendes  til  Folketingets  Sundhedsudvalg.  Med 
nærværende notat gøres der status på opfyldelsen af de nationale mål for antibiotika til 
mennesker. 
 
Tabel 1 – Mål og målindikatorer fra national handlingsplan for antibiotika til mennesker, 
2017 
Overordnet mål
Målindikator
Mål 1: Antallet af 
Antallet af indløste recepter på antibiotika i 
indløste recepter på 
primærsektoren bør reduceres fra 460 recepter/1.000 
antibiotika bør 
indbyggere/år i 2016 til 350 recepter/1.000 
reduceres.
indbyggere/år i 2023.
Mål 2: Der bør ske et 
Der bør i højere grad behandles med mere 
skifte i forbruget af 
smalspektrede antibiotika. Penicillin V bør således stige 
bredspektrede til 
fra at udgøre ca. 31% af det samlede antibiotikaforbrug 
smalspektrede 
i primærsektoren i 2016 til at udgøre 36% i 2023 målt i 
antibiotika.
antal recepter/1.000 indbyggere.
Mål 3: Forbruget af de 
Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika bør reduceres 
antibiotika, som er 
med 10% i 2023 målt i DDD*/100 sengedage for 
kritisk vigtige for 
indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet med 
behandlingen af 
forbruget i 2016.  
infektioner, bør 
 
reduceres.
*DDD: Den definerede døgndosis
Note: Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker er forlænget til 2023. 
Målene for planen er derfor også forlænget til 2023.  
 
Status på opnåelsen af de nationale mål for antibiotika til mennesker 
 
Mål 1: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres. 
 
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm., om udviklingen i udfordringer og indsatser for så vidt angår antibiotikaresistens både nationalt og internationalt
2756035_0002.png
 
Det første mål lyder, at antallet af indløste recepter på antibiotika i primærsektoren bør 
reduceres  fra  462  recepter/1.000  indbyggere/år  i  2016  til  350  recepter/1.000 
indbyggere/år i 2023. 
 
Tabel 2 ‐ Antal recepter/1.000 indbyggere i primærsektoren 
År
 
Antal recepter pr. 1.000 indbyggere
 
2016 
462 
2017 
428 
2018 
397 
2019
 
382 
2020 
329 
2021 
333 
2022 
362 
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opgjort 24. februar 2023, Sundhedsdatastyrelsen 
Note:  Recepter  til  enkeltpersoner  i  primærsektoren  undtagen  recepter  udskrevet  af 
sygehusansatte læger. 
 
Tabel 2 viser, at antallet af recepter pr. 1.000 indbyggere er faldet fra 462 i 2016 til 362 
i  2022.  Dette  er  over  målsætningen  på  350  recepter  pr.  1.000  indbyggere.  Mål  1  er 
derfor  ikke  opnået.  Der  ses  en  stigning  i  forbruget  af  systemiske  antibiotika  i 
primærsektoren fra 2021 til 2022. Mål 1 blev opnået i 2020 og 2021, hvilket formentlig 
delvist kan tilskrives covid‐19 situationen. Sammenlignes der i stedet med perioden før 
covid‐19,  dvs.  2016‐2019,  er  der  sket  et  fald  i  det  samlede  forbrug  af  systemiske 
antibiotika i primærsektoren i denne periode, og niveauet i 2022 er i forlængelse heraf. 
Det samlede forbrug i 2022 er således lavere end forbruget i 2019. 
 
Mål 2: Der bør ske et skifte i forbruget fra bredspektrede til smalspektrede antibiotika. 
 
Mål 2  omhandler, at  der i  højere grad  bør behandles  med smalspektrede  antibiotika 
frem for bredspektrede antibiotika. Dette måles konkret ved andelen af recepter med 
det  smalspektrede  antibiotika  penicillin  V  ud  af  det  samlede  antibiotikaforbrug  i 
primærsektoren. Målsætningen vedrørende forbruget af penicillin V var, at forbruget 
skulle stige fra at udgøre 31% af det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren  
i 2016 til at udgøre 36% i 2023. 
 
Tabel 3 – Andel recepter med penicillin V af alle recepter med systemiske antibiotika i 
primærsektoren 
År
 
Andel (pct.) penicillin V
 
2016 
31,4 
2017 
31,8 
2018 
31,4 
2019
 
30,5 
2020 
27,4 
2021 
28,3 
2022 
30,7 
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opgjort 24. februar 2023, Sundhedsdatastyrelsen 
Note:  Recepter  til  enkeltpersoner  i  primærsektoren  undtagen  recepter  udskrevet  af 
sygehusansatte læger. 
 
Tabel 3 viser, at der er sket et fald siden 2016 i andelen af recepter med penicillin V fra 
31,4% til 30,7%. Dette er under målsætningen på 36% og mål 2 er dermed ikke opnået. 
Der ses dog en stigning i andelen af recepter med penicillin V fra 2021 til 2022. 
Side 2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm., om udviklingen i udfordringer og indsatser for så vidt angår antibiotikaresistens både nationalt og internationalt
2756035_0003.png
 
 
Mål 3: De kritisk vigtige antibiotika på sygehusene skal falde med 10% fra 2016 til 2023 
målt i DDD pr. 100 sengedage. 
 
Mål 3 omhandler, at forbruget af de kritisk vigtige antibiotika bør reduceres med 10% i 
2023 målt i DDD/100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet 
med forbruget i 2016. 
 
Tabel 4 – Forbrug af de kritisk vigtige antibiotika på sygehuse, DDD/100 sengedage 
År
 
Carbapenemer
 
Cefalosporiner 
Fluorkinoloner 
Kritisk vigtige 
antibiotika, 
samlet 
2016 
3,1 
12,1 
8,5 
23,7 
2017 
3,0 
13,2 
7,6 
23,8 
2018 
3,3 
12,2 
8,1 
23,5 
2019
 
3,4 
11,1 
7,8 
22,3 
2020 
3,7 
10,9 
7,6 
22,2 
2021 
3,6 
10,4 
7,1 
21,1 
2022 
3,5 
10,9 
7,3 
21,8 
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret, Sundhedsdatastyrelsen 18. august 2023 
og  Landspatientregisteret,  (LPR/LPR3),  Sundhedsdatastyrelsen  opdateret  10.  marts 
2023, Sundhedsdatastyrelsen. 
Note: For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug 
på  somatiske  afdelinger  på  offentlige  sygehuse.  For  Landspatientregisteret  inkluderer 
opgørelsen  antal  sengedage  på  offentlige  somatiske  sygehusafdelinger,  for  patienter 
registreret  med  dansk  bopæl  på  indlæggelsestidspunktet.  Beregningen  af  sengedage 
følger en ny algoritme efter at Landspatientregisteret (LPR) er overgået til LPR3. 
 
Tabel 4 viser, at forbruget af kritisk vigtige antibiotika på sygehusene er faldet fra 23,7 
DDD/100 seng dage i 2016 til 21,8 DDD/100 sengedage i 2022. Det udgør et fald på 8,0% 
ift. niveauet i 2016 og er dermed under målet om et fald på 10%. Mål 3 er derfor ikke 
opnået i 2022. Sammenlignes der med perioden før covid‐19 kan det dog noteres, at 
forbruget af kritisk vigtige antibiotika er faldet fra 2019 til 2022. 
 
Ulempeindikator 
Som  indikator  for,  at  der  ikke  sker  øget  sygdom  som  konsekvens  af  et  reduceret 
antibiotikaforbrug  følges  udviklingen  i  30‐dages  mortalitet  efter  en  bakteriæmi 
(blodforgiftning). Indikatoren kaldes en ulempeindikator, da den indikerer, om arbejdet 
med  at  reducere  forbruget  af  antibiotika  resulterer  i  utilsigtede  konsekvenser,  som  i 
værste fald kan resultere i dødsfald efter bakteriæmi.  
 
Fordi  det  er  meget  vigtigt  at  få  den  rigtige  antibiotikabehandling,  når  man  er  blevet 
diagnosticeret  med  en  bakteriæmi,  kan  en  utilsigtet  konsekvens  ved  lavere 
antibiotikaforbrug eksempelvis være underbehandling. Udover at være en god indikator 
for  utilsigtede  konsekvenser  af  et  reduceret  antibiotikaforbrug,  er  andre  fordele  ved 
indikatoren,  at  der  på  tværs  af  landet  er  en  relativ  ensartet  dyrkningspraksis  for 
bakteriæmier, ligesom det er praktisk muligt at beregne data baseret på konceptet fra 
HAIBA  (Healthcare‐Associated  Infections  Database).  En  bakteriæmi  er  defineret  som 
mindst én positiv bloddyrkning, der viste en patogen mikroorganisme. En ny bakteriæmi 
tælles når der er en ny positiv bloddyrkning mere end 30 dage efter den første positive 
bloddyrkning.  Ulempeindikatoren  inkluderer  alle  bakteriæmier,  hvor  den  første 
Procentvis 
ændring fra 
2016 
‐  
+ 0,4% 
‐ 0,8% 
‐  5,9% 
‐ 6,3% 
‐ 11,0% 
‐ 8,0% 
Side 3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm., om udviklingen i udfordringer og indsatser for så vidt angår antibiotikaresistens både nationalt og internationalt
2756035_0004.png
 
bloddyrkning  blev  taget  under  en  indlæggelse,  en  indlæggelse  er  defineret  som  en 
hospitalskontakt på ≥ 12 timer.  
 
I  nedenstående  figur  1  og  tabel  5  ses  resultaterne  af  monitoreringen  af 
ulempeindikatoren  målt  som  30‐dages  mortalitet  efter  bakteriæmi.  I  perioden  2016‐
2022  døde  i  gennemsnit  17  procent  af  patienterne  med  bakteriæmi  under  en 
hospitalsindlæggelse inden for 30 dage efter bakteriæmidiagnosen. Ud over en tendens 
til sæsonvariation ses der over perioden ingen tendens i forhold til ændret dødelighed 
efter  bakteriæmi.  Dette  indikerer,  at  arbejdet  med  at  opfylde  de  nationale  mål  for 
antibiotika  til  mennesker  ikke  har  givet  anledning  til  en  stigning  i  dødelighed  efter 
bakteriæmi.  
 
Figur 1. Bakteriæmi, 30‐dage mortalitet (2016‐2022). 
30
25
20
15
10
5
0
1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Gennemsnit af 30 dages mortalitet (%) 1
Gennemsnit af Nedregrænse, 95 % konfidens interval (%)
Gennemsnit af Øvregrænse, 95 % konfidens interval (%)
Kilde: Statens Serum Institut 
 
Tabel 5. Bakteriæmi under indlæggelse, antal dødsfald indenfor 30 dage, samt 30 
dages mortalitet (2016‐2022) 
År 
 
Antal bakteriæmier  
Månedligt 
Antal dødsfald inden  Månedligt 
gennemsnit for 
for 30 dage  
gennemsnit 
bakteriæmier 
for dødsfald 
13712
 
2016 
1143 
2312 
193 
2017 
14662 
1222 
2437 
203 
2018 
15644 
1304 
2646 
221 
2019 
13040 
1087 
2282 
190 
2020 
13550 
1129 
2309 
192 
2021 
13709 
1142 
2443 
204 
2022 
13791
 
1149
 
2538
 
212
 
Kilde: Statens Serum Institut 
 
Dataafgrænsning 
Primærsektor: 
Primærsektoren  er  i  "Den  nationale  handlingsplan  for  antibiotika  til  mennesker" 
defineret til at være indløste recepter ordineret af almen praktiserende læger, herunder 
recepter  under  lægevagt,  praktiserende  speciallæger,  og  tandlæger.  Desuden  er 
recepter  fra  ukendt  lægetype  inkluderet  i  opgørelsen.  Recepter  fra  læger  ansat  på 
sygehuse er ikke med i målene. Dette er f.eks. recepter udskrevet ved ambulante besøg 
og  behandlinger  og  recepter  udskrevet  til  patienter,  der  tager  hjem  efter  endt 
indlæggelse.  Primærsektoren  inkluderer  normalt  også  receptsalg,  der  ikke  er 
personhenførbart, f.eks. salg til brug i lægeklinikker, tandlægeklinikker mv. Dette salg er 
 
30 dages 
mortalitet 
(%) 
17 
17 
17 
18 
17 
18 
18
 
Side 4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm., om udviklingen i udfordringer og indsatser for så vidt angår antibiotikaresistens både nationalt og internationalt
 
ikke  med  i  denne  opgørelse  og  udgør  3‐4%  (målt  i  DDD)  af  forbruget  i  den  samlede 
primærsektor. 
 
En  recept  i  denne  opgørelse  er  opgjort  som  ét  køb  på  recept  af  én 
person, af én atc kode, én dato. En recept er dermed et estimat for en antibiotikakur. 
Recepter til personer med dansk cpr‐nummer og bopæl i Danmark indgår. 
 
For en mindre del af recepterne er der mangelfulde/ukorrekte oplysninger om lægen 
(ydernummer/kode for hospital). Ændringer i metode til opsporing eller rekodning af 
dette  kan  medføre  ændringer  i  ”lægetype”  mellem  opgørelser.  Dette  kan  påvirke 
resultatet, da recepter fra sygehusansatte læger ikke er med i opgørelsen. 
 
I "Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker" er det valgt at målene ikke 
skal  inkludere  indløste  recepter  ordineret  af  læger  ansat  på  sygehuse.  Den  samlede 
andel af recepter fra sygehusansatte læger udgør ca. 16% af det personhenførbare salg 
i primærsektoren i 2021, hvor det i 2016 var ca 12%.  For en mindre del af recepterne 
er der mangelfulde/ukorrekte oplysninger om lægen (ydernummer/kode for hospital). 
Ændringer  i  metode  til  opsporing  eller  rekodning  af  dette  kan  medføre  ændringer  i 
"lægetype"  mellem  opgørelser.  Dette  kan  påvirke  resultatet,  da  recepter  fra 
sygehusansatte  læger  ikke  er  med  i  opgørelsen.  For  beregningen  i  denne  rapport  er 
recepter  med  sygehusafdelingskoderne  1308017  og  1308018  medregnet  som  almen 
praktiserende læge, idet det vurderes at disse koder er anvendt i lægevagten i Region 
Hovedstaden 1813. For 1813 anvendes endvidere et almindeligt ydernummer tilknyttet 
hovedspeciale almen praksis. 
 
Hospitalssektor: 
Forbruget på sygehuse er forbruget på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse, som 
indberettet til Lægemiddelstatistikregistret. Der er tale om salg til afdelingerne. Antal 
sengedage  er  tilsvarende  sengedage  på  somatiske  afdelinger  på  offentlige  sygehuse. 
Lægemidler  solgt  på  udleveringstilladelse  og  magistrelt  fremstillet  indberettes  til 
Lægemiddelstatistikregistret, men uden et specifikt varenummer og det kan derfor ikke 
ses, at der er tale om antibiotika. Det tæller derfor ikke med i statistikken. 
 
Forbruget på sygehuse er forbruget på somatiske afdelinger på offentlige sygehus som 
indberettet til Lægemiddelstatistikregisteret. Der er tale om salg til afdelingerne. Ca. 1‐
2 % af kritisk vigtige antibiotika anvendt på sygehuse er, målt i DDD, derfor ikke med i 
opgørelsen. For sygehussektoren, var der i 2017 mangel på piperacillin med tazobactam 
(ATC  kode  J01CR05).  Der  er  derfor  købt  noget  af  dette  antibiotika  på 
udleveringstilladelse.  Piperacillin/Tazobactam  er  ikke  en  del  af  de  kritisk  vigtige 
antibiotika,  men  da  stoffet  generelt  har  været svært at skaffe,  kan dette  fra 2016  til 
2017 have påvirket til en stigning i brugen af cefalosporiner, der kan bruges i stedet for. 
Da beregningen af antal sengedage har ændret sig lidt i 2023 i forhold til beregningen 
foretaget i 2022 har antal DDD/100 sengedage dermed også ændret sig lidt. Alle data 
er beregnet tilbage i tid med nyeste beregning af antal sengedage. 
 
Kritisk vigtige antibiotika, som defineret i ”Den nationale handlingsplan for antibiotika 
til mennesker” er: Cefalosporiner: 1. generationscefalosporiner (ATC gruppe J01DB), 2. 
generationscefalosporiner  (ATC  gruppe  J01DC),  3.  generationscefalosporiner  (ATC 
gruppe  J01DD),  4.  generationscefalosporiner  (ATC  gruppe  J01DE)  og  andre 
cefalosporiner  og  penemer  (ATC  gruppe  J01DI).  Carbapenemer  (ATC  gruppe  J01DH) 
Flourokinoloner (ATC gruppe J01MA) 
 
Side 5