Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 171
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 663
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Ny opgørelsesmetode vedr. kommunernes udgifter til ældre og personer med
handicap mv.
Sagsnr.
2015 - 8401
Doknr.
504579
Dato
12-01-2017
Jeg vil gerne på vegne af undertegnede, børne- og socialministeren og ældreministe-
ren orientere om, at en ny metode til at opgøre kommunernes udgifter til ældre og
personer med handicap mv. er taget i anvendelse i forbindelse med kommunernes
budgetter for 2018, som offentliggøres af Danmarks Statistik den 16. januar 2018.
Den nye opgørelsesmetode, som fremadrettet vil bidrage til at sikre mere retvisende
opgørelser af kommunernes udgifter til ældre og personer med handicap mv., er resul-
tatet af et arbejde, som blev igangsat af den tidligere regering i maj 2016.
Det har indtil nu ikke været muligt at udlede kommunernes udgifter til henholdsvis
ældre- og handicapområdet direkte af de kommunale budgetter og regnskaber. Det
skyldes, at de lovgivningsmæssige rammer omkring en række kommunale ydelser
rettet mod de to målgrupper ikke skelner mellem, hvorvidt borgerens nedsatte funkti-
onsniveau skyldes handicap eller alder, og indsatsen visiteres således efter de sam-
me paragraffer i serviceloven.
For at kunne opgøre de samlede kommunale udgifter til henholdsvis ældre- og handi-
capområdet er der derfor hidtil foretaget en skønsmæssig afgrænsning af udgifterne
baseret på centrale fordelingsnøgler opgjort i 2007 af det daværende Socialministeri-
um, KL og Finansministeriet.
På ældre- og handicapområdet eksisterer der i dag et bedre grundlag for at vurdere
de faktiske udgifter, end det var tilfældet i 2007, selvom fuldt ud retvisende data stadig
udgør en betydelig udfordring. Samtidig er der konkrete udviklinger, der har givet an-
ledning til at revidere den måde, som udgifterne fordeles på i budget- og regnskabs-
opgørelser. Fx opretter flere kommuner i dag botilbud til personer med handicap mv.
efter almenboligloven frem for efter serviceloven. Med den hidtidige opgørelsesmeto-
de vurderes det, at udgifterne til disse tilbud i overvejende grad er blevet henført til
ældre borgere.
Den opgørelsesmetode, der hidtil har været anvendt, har formentlig overvurderet hvor
stor en andel af de ikke adskilte udgifter til ældre og personer med handicap, der tilgår
ældre i udgiftsopgørelsen, mens andelen af udgifterne, der tilgår personer med handi-
cap, formentligt har været tilsvarende undervurderet.
Derfor er der foretaget en revision af den måde, kommunernes handicap- og ældre-
udgifter adskilles på, på baggrund af anbefalingerne fra en enig arbejdsgruppe bestå-
ende af Social- og Indenrigsministeriet (nu Økonomi- og Indenrigsministeriet og Bør-
ne- og Socialministeriet), Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og KL.