Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2768071_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU)
Dato: 20-10-2023
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh.: Tyge Arnold Larsen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 1914
Dok. nr.: 17667
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 656 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg (SUU) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 29. august
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 656:
”Mener
ministeren, at de nuværende sagsbehandlingstider i Medicinrådet for
medicin, der er godkendt i EU og vores nabolande, er acceptable? I benægtende fald
bedes ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at forkorte
sagsbehandlingstiderne for denne type sager?”
Svar:
Indenrigs- og sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oplyser følgende:
”Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 26 anbefalinger, Medicinrådet indtil
nu har udarbejdet i 2023 (opgjort pr. 13. september 2023), er 21 uger. 15 ud af 26
anbefalinger er behandlet indenfor den politiske fastsatte ramme på 16 uger.
Mediansagsbehandlingstid for sager afsluttet i 2023 er 15 uger og 5 dage.
I 2022 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 22 uger (29 afsluttede sager i
2022). 7 ud af 29 sager er behandlet indenfor den politiske fastsatte ramme på 16
uger. Mediansagsbehandlingstid for sager afsluttet i 2022 er 20 uger.
Opgørelsen gælder sager efter den metode (QALY), Medicinrådet tog i brug pr. 1.
januar 2021, hvor den politisk fastsatte tidsramme er 16 uger.
Siden 1. januar 2021 har Medicinrådet færdigbehandlet i alt 112 anbefalinger, heraf
56 efter nye metode (16 ugers proces) og 56 efter tidligere metode (12 uges proces).
I forhold til udvikling i sagsbehandlingstiden er mediansagsbehandlingstiden faldet
fra 2022 til 2023 (20 uger vs. 15 uger og 5 dage), den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid er faldet med ca. 1 uge, mens andelen af sager, hvor
sagsbehandlingstiden er behandlet indenfor den politisk fastsatte ramme, er steget
fra 24,1 % til 57,7 %.
Medicinrådet arbejder aktivt på at nedbringe sagsbehandlingstiden for vurdering af
nye lægemidler.
I efteråret 2022 blev der igangsat en ekstern analyse af Medicinrådets samlede
sagsbehandlingsproces og organisering. Samtidigt hermed gennemførte
Medicinrådet en implementering af yderligere ni tiltag, formuleret af Danske
Regioners bestyrelse. Tiltagene havde også til formål at mindske
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 656: Spm., om de nuværende sagsbehandlingstider i Medicinrådet for medicin, der er godkendt i EU og vores nabolande, er acceptable
sagsbehandlingstiden. De ni tiltag omhandlede bl.a. styrkelse af kvalitetssikring af
ansøgninger og større delegation af beslutninger.
Den eksterne konsulentanalyse, der er udarbejdet af Implement Consulting Group,
blev offentliggjort den 13. januar 2023. Analysen foreslog 16 konkrete tiltag, der skal
gennemføres, for at Medicinrådet kan overholde en politisk fastlagt
sagsbehandlingstid. Medicinrådet har været i gang med at implementere disse tiltag i
samarbejde med konsulentvirksomheden siden 1. april 2023. Der er fastsat en
periode på 12 måneder til implementeringen.”
Jeg henholder mig til Danske Regioners svar og vil følge udviklingen i Medicinrådets
sagsbehandlingstider nøje. Det er afgørende, at patienterne kan få hurtig adgang til
nye og effektive sygehuslægemidler.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2