Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-09-2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Sagsnr.: 2023-644
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 29. august 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 653:
”Ministeren
bedes redegøre for gældende praksis og procedure ved godkendelse af
sundhedspersonale fra engelsksprogede lande uden for EU, herunder USA, Canada,
Australien, New Zealand, Storbritannien og Irland, og samtidig vurdere muligheden
for at foretage kohorte-godkendelser af sundhedspersonale fra de respektive lande,”
Svar:
Jeg kan oplyse, at sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannede i et
land uden for EU/EØS, skal igennem følgende proces for at opnå dansk autorisation:
•
Først skal de have deres grunduddannelse egnet til afprøvning af Styrelsen for
Patientsikkerhed.
•
Alle faggrupper på nær sygeplejersker skal bestå en dansk sprogprøve (Prøve i
Dansk 3) med en række minimumskarakterer.
•
Læger, tandlæger og jordemødre skal desuden bestå en række fagprøver, og læ-
ger og tandlæger skal yderligere gennemføre et kursus og bestå en prøve i dansk
sundhedslovgivning.
•
Alle faggrupper skal gennemføre evalueringsansættelser på samlet set enten
6 eller 12 måneder.
Styrelsen for Patientsikkerhed prioriterer en ansøgning, hvis ansøgeren har dansk bo-
pæl og cpr.nr., da ansøgerne derved er tættere på at kunne bidrage til sundheds- og
plejesektoren end ansøgere, der endnu ikke opholder sig i Danmark.
For at sikre, at udenlandske sundhedspersoner med efterspurgte kompetencer hur-
tigt kan deltage i løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet kan jeg oplyse, at der i
forlængelse af
Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet
mellem regeringen, Danske
Regioner og KL, er nedsat en taskforce, der skal komme med forslag til en smidig og
effektiv autorisationsproces.
Taskforcen forventes af afrapportere til regeringen i starten af oktober. Jeg ser frem
til taskforcens anbefalinger, som jeg vil afvente, inden jeg selv lægger mig fast på løs-
ninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde