Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2775420_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-11-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: LLJE
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 358
Dok. nr.: 12027
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 641 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. august 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 641:
”Vil
ministeren oplyse antallet af administrative ansatte i sundhedsvæsenet i hver af
de fem regioner i hvert af årene fra 2010 til 2023?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Danske Regioner og
Sundhedsdatastyrelsen.
Danske Regioner oplyser følgende:
”Danske
Regioner har adgang til registerdata, der viser antal medarbejdere på
overenskomst
og stillingsniveau. Ud fra de oplysninger er det ikke muligt at vurdere
medarbejdernes funktion, og derved om medarbejderen varetager klinisk eller
administrativt arbejde - eller en kombination af de to kategorier.
I den autoriserede kontoplan er det muligt at trække udgifter til administration i
regionerne. Ud fra den aftalte opgørelsesmetode er administration hidtil blevet
opgjort i udgifter men ikke i antal ansatte. På forespørgsel har regionerne oplyst, at
de også alene opgør administration i udgifter.
Registreringerne i kontoplanen kan eventuelt også anvendes til at trække data for
antal administrativt ansatte, men dette vil i givet fald kræve en særskilt behandling af
data i hver enkelt region.”
Sundhedsdatastyrelsen oplyser følgende:
”Sundhedsdatastyrelsen kan oplyse, at styrelsen ikke har
data til rådighed, der
muliggør en valid opgørelse af udviklingen af administrativt og klinisk personale i det
regionale sundhedsvæsen med udgangspunkt i de arbejdsopgaver, den enkelte
medarbejder udfører.
På eSundhed.dk udstiller Sundhedsdatastyrelsen opgørelser af ansatte på offentlige
sygehuse baseret på data fra
Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Opgørelserne her viser udviklingen i antal personer og fuldtidspersoner med
udgangspunkt i overenskomster, og det fremgår ikke, hvilke typer af arbejdsopgaver,
de respektive overenskomstgrupper varetager.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Danske Regioner og Sundhedsdatastyrelsen.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm., om antallet af administrative ansatte i sundhedsvæsenet i regionerne i 2010 til 2023
./.
Som det fremgår af bidragene fra Danske Regioner og Sundhedsdatastyrelsen, opgør
Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) data for antal beskæftigede på
offentlige sygehuse i Danmark fordelt på overenskomster. Opgørelsen for perioden
2001-2022 er vedlagt som bilag til besvarelsen.
Som det imidlertid også fremgår af bidragene fra Danske Regioner og
Sundhedsdatastyrelsen, er det vigtigt at understrege, at opgørelsen alene viser
udviklingen i antallet af ansatte i forskellige overenskomstgrupper. Det fremgår
således ikke, hvilke typer af arbejdsopgaver de respektive overenskomstgrupper
varetager. Fx kan en læge være ansat på en overenskomst for læger og samtidig
udelukkende udføre rent administrativt arbejde. Derudover er der medarbejdere
ansat i regionerne, som ikke er omfattet af vedlagte opgørelse, der alene vedrører
ansatte på regionale sygehuse.
Det er derfor ikke muligt at angive forholdet mellem antallet af hhv. administrativt
ansatte og klinisk personale i sundhedsvæsenet.
./.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege vigtigheden af, at unødvendigt
bureaukrati undgås, og at sundhedsvæsenets ressourcer bliver brugt bedst muligt, jf.
svar på SUU alm. del spm. 640. Derfor har regeringen ifm. økonomiaftalerne for 2024
med KL og Danske Regioner også aftalt at etablere flerårige samarbejdsprogrammer,
som understøtter kommunerne og regionernes arbejde med at nedbringe udgifterne
til administrative opgaver.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2