Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-10-2023
Enhed: Sundhedsjura
Sagsbeh: emkr
Sagsnr.:2023 - 1029
Dok. nr.: 26287
Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. august stillet følgende spørgsmål nr. 639
(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 639:
”Mener
ministeren, at der bør iværksættes konkrete og øjeblikkelige tiltag for at
imødegå ventetiden for sundhedspersonalet, når det kommer til implementeringen
af navnebeskyttelse i journaler?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, som har oplyst,
at regionerne allerede målrettet arbejder med at forebygge og håndtere vold, trusler
og chikane.
Danske Regioner nævner således tiltag som screening af patientklager på Aalborg
Universitetshospital for truende og aggressivt sprog mhp. at tilbyde hjælp eller
subsidiært overtage dialogen med den pågældende patient. Regionerne nævner
også, at de følger med i dialogen på sociale medier mhp. at prøve at håndtere
chikanerende omtale og udhængning. Regionerne oplyser endelig, at der er fokus på
at undgå situationer, der fører til vold og trusler om vold, og at der arbejdes meget
målrettet med fx risikovurdering af patienterne i psykiatrien.
Det er afgørende, at vores sundhedspersonale kan gå trygt på arbejde. Mit
ministerium er som tidligere nævnt aktuelt i dialog med Danske Regioner om
problemstillingen, og om behovet for evt. at sætte yderligere tiltag i gang på
området.
./.
Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af SUU alm. del - spm. 78 og SUU alm. del
- spm. 635.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde