Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2812213_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 17-01-2024
Enhed: SOA
Sagsbeh: NAK
Sagsnr.:2023 - 2078
Dok. nr.: 53153
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 634 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 23. august 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 634:
”Ministeren
bedes oplyse de samlede samt gennemsnitlige sundhedsudgifter til
pensionister, der er henholdsvis enlige eller samlevende for årene 2012-2023.
Hvis der er forskel på udgifterne per person i de to grupper, bedes ministeren
redegørefor, hvilke overordnede grunde der er til, at sundhedsudgifterne er
forskellige i de to grupper. Ministeren bedes oplyse de samlede årlige udgifter til
pleje og hjemmepleje for de 2 grupper i perioden 2012-2023.”
Til besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen og
Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
Sundhedsdatastyrelsen oplyser:
”Sundhedsdatastyrelsen
har som bidrag til svaret estimeret de samlede og
gennemsnitlige sundhedsudgifter for pensionister fordelt efter civilstatus og alder. I
opgørelsen indgår udgifter til somatisk behandling på sygehus, honorarer for ydelser i
praksissektoren under den offentlige sygesikring samt estimerede udgifter til
kommunale sundheds- og plejeydelser, herunder forebyggende hjemmebesøg,
genoptræning og vedligeholdende træning, hjemmesygepleje, plejehjem,
rehabilitering og visiteret hjemmehjælp. Bidraget dækker perioden 2020-2022 for at
begrænse antallet af forbehold. For denne periode er antal kommuner med godkendt
data om kommunale sundheds- og plejeydelser højere og mere stabilt end for de
tidligere år. Desuden kan udgifter til somatisk sygehusaktivitet opgøres i samme
takstsystem for denne periode.
Det skal bemærkes, at antallet af kommuner, der indgår i opgørelsen af kommunale
udgifter varierer fra år til år, hvorfor udgifterne ikke kan sammenlignes på tværs af
årene.
Folkepensionister er identificeret ved brug af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings forløbsdatabase DREAM. Det er ikke muligt at foretage en entydig
opdeling af udgifterne i hhv. enlige eller samlevende. Der er derfor i stedet anvendt
oplysninger fra CPR, hvor pensionisterne er opdelt efter
civilstatus i grupperne ”gift”
(gift/i registreret partnerskab) og ”ugift” (ikke gift/ikke i registreret partnerskab). Det
bemærkes, at pensionister, der er enker/enkemænd er indplaceret som ugifte i
opgørelserne.
De estimerede gennemsnitlige udgifter til kommunale sundheds- og plejeydelser er
behæftet med betydelig usikkerhed, idet der ikke nødvendigvis er overensstemmelse
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 634: MFU spm., om sundhedsudgifter til pensionister, der er henholdsvis enlige eller samlevende for årene 2012-2023
mellem udgifterne i de kommunale kontoplaner og opgørelsen af antallet af
modtagere af de enkelte ydelser. Eksempelvis konteres udgifterne til
hjemmesygepleje samlet i kontoplanen for borgere, der er bosiddende i eget hjem og
borgere på plejehjem, mens der i opgørelsen af de gennemsnitlige udgifter kun
medtages borgere bosat i eget hjem.
I opgørelsen er udgifterne endvidere fordelt ligeligt mellem alle ydelsesmodtagere
uden hensyn til, hvor meget eller længe den enkelte har modtaget en ydelse. Alle
modtagere af en ydelse tildeles således det samme ressourcetræk. Hermed kan de
estimerede forskelle på tværs af alderstrin og ægteskabelig status alene skyldes
forskelle i, hvor mange der er i gruppen af modtagere. Dette skal der tages forbehold
for i tolkningen af tallene, ligesom tallene ikke kan sammenlignes på tværs af årene.”
./.
Tabeller og dokumentation kan findes i vedlagte bilag 1 og 2.
Sundhedsstyrelsen oplyser:
”En
række undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem samlivsstatus og en
række helbreds- og sundhedsforhold:
Sammenhæng mellem samlivsstatus, helbred og trivsel
Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at gifte har et bedre helbred og højere
trivsel end ugifte. Dette gælder for følgende indikatorer:
-
Selvvurderet helbred
-
Fysisk helbred og mental helbred
-
Stress
-
Sociale relationer (uønsket alene)
Andre publikationer viser sammenhængen mellem ensomhed/svage sociale
relationer på den ene side og højere grad af sygelighed og øget brug af
sundhedsvæsenet på den anden. (SST, 2015: Forebyggelse på ældreområdet
–
håndbog til kommuner).
Sammenhæng mellem samlivsstatus, sundhedsadfærd og risikofaktorer
Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser også, at der er sammenhæng mellem
samlivsstatus, sundhedsadfærd og risikofaktorer. Gifte har på følgende indikatorer en
sundere adfærd end ugifte:
-
Daglig rygning
-
Binge drinking (fem eller flere genstande ved samme lejlighed): fo-
rekomsten er højere blandt både samlevende og ugifte (separerede, skilte,
enkestand, ugifte) end blandt gifte, når der tages højde for aldersforskelle
mellem grupperne.
-
Sundt kostmønster
-
Fysisk aktivitet (efter WHO’s minimumsanbefalinger)
-
Stillesiddende fritidsaktivitet
-
Svær overvægt. Andel af ældre, der har svær overvægt, er lavest blandt gifte
og enlige (enkestand)
Sammenhæng mellem samlivsstatus og sygelighed
Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at der er sammenhæng mellem
samlivsstatus og sygelighed. Når man tager højde for aldersforskelle mellem
grupperne, har gifte en lavere forekomst af følgende indikatorer end ugifte:
Side 2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 634: MFU spm., om sundhedsudgifter til pensionister, der er henholdsvis enlige eller samlevende for årene 2012-2023
-
-
-
-
Langvarig sygdom
Generende smerter eller ubehag (dog har samlevende højere forekomst end
gifte)
Søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage
Lægebesøg inden for de seneste 12 måneder
Derudover viser databasen ”Danskernes sundhed”, som samler de resultater, der
ligger til grund for Den Nationale Sundhedsprofil, at forekomst af en række
sygdomme er højere blandt ugifte ældre end gifte eller samlevende ældre. Det
gælder eksempelvis diabetes eller depression.
Andre studier peger på, at køn udover samlivsstatus har en sammenhæng med
sundhed. Ældre mænd, der lever alene, har forøget risiko for funkti-
onsevnenedsættelse, social isolation, depression og selvmordsadfærd. Derudover har
mænd, der lever alene, også en mindre sund livsstil end gifte og samboende mænd
(SST 2015 Forebyggelse på ældreområdet
–
håndbog til kommuner).
En undersøgelse fra VIVE viser, at
”der er en klar social gradient i forbrug af
sundheds- og hjemmeplejeydelser for 65+-årige: Mænd, enlige og personer med lav
indkomst har højere gennemsnitlige omkostninger end kvinder, ægtepar/par i øvrigt
og personer med høj indkomst. Mænd, enlige og socioøkonomisk dårligt stillede (uden
uddannelse og lav indkomst) har højere sandsynlighed for et højt forbrug af
sundheds- og hjemmeplejeydelser end kvinder, ægtepar/par i øvrigt og
socioøkonomisk bedre stillede (høj uddannelse og
høj indkomst).”
(VIVE, 2021: Ældres
brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - En registerundersøgelse med fokus på
socioøkonomiske faktorer, komorbiditet og psykisk sygdom).”
Kompenserende tiltag
Sammenhængen mellem samlivsstatus og forskellige indikatorer for helbred og
sundhed er blandt de årsager, som de seneste år medført en række kompenserende
tiltag, herunder:
-
Lovændring af tilbud forebyggende hjemmebesøg
Lovændring af Serviceloven §79a fra 2019 (stk. 3), hvor kommunerne
forpligtes til at tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som
bor alene, i deres fyldte 70. år. Formålet med forslaget var at opspore og
forebygge ensomhed i de år, hvor mange er i risiko for at opleve ensomhed
(2019 L 148, Forslag til lov om ændring af lov om social service, Målretning
af de forebyggende hjemmebesøg og SST, 2023: Evaluering af forebyggende
hjemmebesøg).
-
Forebyggelse af ensomhed, puljemidler
Sundhedsstyrelsen har i en årrække uddelt puljemidler til forebyggelse af
ensomhed. Ensomhedsforebyggelse sætter typisk fokus på livssituationer og
strukturelle faktorer, som har sammenhæng med ensomhed, herunder
samlivsstatus.
En oversigt over puljearbejdet samt erfaringsopsamlinger er tilgængelig på
Videnscenter for Værdig Ældreplejes hjemmeside.
-
Initiativer i civilsamfund
En række civilsamfundsorganisationer sætter fokus på, at ældre der bor
alene kan have det svært med at finde motivation til at motionere, spise
sundt og nyde fællesskaber. På den baggrund tilbyder flere
civilsamfundsorganisationer f.eks. spisefællesskaber, fælles madlavning, gå
Side 3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 634: MFU spm., om sundhedsudgifter til pensionister, der er henholdsvis enlige eller samlevende for årene 2012-2023
klubber mv. Derudover er der specifikke initiativer rettet mod borgere, der
har mistet ægtefællen.
Forbehold
Opgørelse efter opdeling ”gift” og ”ugift”:
Opgørelsen over pensionisters sundhedsudgifter opdeler borgerne efter æg-
teskabelig status i grupperne ”gift” (gift/i registreret partnerskab) og ”ugift” (ikke
gift/ikke i registreret partnerskab). Der gøres opmærksom på, at der ikke sondres
mellem skilt/separeret, enlig/ikke-gift
og civilstand/enke under kategorien ”ugift”.
Sondringen kan have betydning for redegørelsen af overordnede grunde til forskel på
sundhedsudgifter, da Sundhedsprofilen 2021 og databasen ”Danskernes Sundhed”
viser forskel i sundhedsadfærd imellem eksempelvis separeret og enke, som begge
opgøres under ”ugift”. Eksempelvis er der en højere andel af enlige/ikke-gifte
som
ugentlig drikker fem genstande ved samme lejlighed (10,5 %) sammenlignet med
enlige/enkestand (4,3 %).”
I forhold forskelle i udgifter til praktisk hjælp (fx ydelser omfattet af servicelovens
paragraf 83 og 86) bemærker Sundhedsstyrelsen følgende:
”Ift.
forskelle i til pleje og hjemmepleje kan der overordnet ses to forklaringer:
1) Når kommunen vurderer og udmåler behov for hjemmepleje i regi af
Servicelovens § 83 og 83a, vil man, hvis der er andre personer i husstanden f.eks.
en ægtefælle, tage med i vurderingen, om den pågældende kan bidrage til at løse
sin andel af opgaverne i hjemmet. Dermed vil den tildelte hjælp være mindre end
hvis man boede alene i husstanden. Dette kan derfor være en mulig forklaring på
forskellene, som handler om visitationspraksis. Se afsnit 60 i Vejledning om hjælp
og støtte efter serviceloven,
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9341
2) Den Nationale Sundhedsprofil viser, at personer der er samlevende oplever
bedre helbred end personer, der bor alene. Det betyder sandsynligvis, at de så
også har bedre funktionsevne da der ofte er en tæt sammenhæng mellem
oplevet godt helbred og funktionsevne. De samlevende kan derfor forventes at
klare daglige gøremål mv. bedre end enlige og har dermed mindre behov for
hjælp.
Sundhedsstyrelsen skal bemærke, at da tallene er opgjort som totalsum af
deludgifter (herunder udgifter ift. SEL-ydelser, hvor paragraffer/ydelser ikke er er
specificeret) og det derfor ikke er tydeligt om forskellen mellem hhv. enlige eller
samlevende ift. SEL-udgifterne følger totaludgifterne. De nævnte forklaringer er
derfor med det forbehold, at de er generelle og ikke ift. konkret data.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 4