SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 632: Spm. om ministeren vurderer, at der er potentiale for at forebygge migræne og fremme livskvaliteten og produktiviteten i forhold til arbejdsudbud, hvis flere mennesker, der lider af migræneanfald, fik adgang til behandling med CGRP-antagonister og antistoffer

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundhedsudvalg

Slotsholmsgade 10‐12

DK‐1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 20‐10‐2023

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: Julia Hvid Pedersen

Koordineret med:

Sagsnr.: 2023 ‐ 1529

Dok. nr.: 15323

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 631 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs‐ og sundhedsministeren den 18. august 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

Spørgsmål nr. 631:

”Vurderer ministeren, at der er potentiale for at forebygge migræne og lette

belastningen på landets hovedpinecentre ved at gøre det muligt for alment

praktiserende læger og privatpraktiserende neurologer at tilbyde CGRP‐injektioner

til mennesker med migræne?”

Svar:

Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser

følgende:

”Om kronisk migræne

Dansk Neurologisk Selskab har udarbejdet en vejledning for migrænebehandling.

Heraf fremgår det, at patienter med kronisk migræne har mindst 15 hovedpinedage

om måneden, hvoraf mindst 8 dage er med migræne. Patienter med kronisk mi‐

græne, som enten ikke har haft effekt af eller ikke har kunnet tåle forebyggende mi‐

grænebehandling med mindst to forskellige konventionelle lægemidler kan tilbydes

behandling med CGRP (calcitonin gene‐related peptide) antistoffer eller med Botuli‐

numtoksin (Botox).

Behandling af kronisk migræne

Kronisk migræne kan behandles med CGRP‐antistoffer eller med Botox og der er tale

om ligeværdige behandlinger. Der bør således ikke være forskel på de faglige krav og

forudsætninger mellem de to behandlinger. Botox er en nervegift, som dannes af

bakterien Clostridium botulinum. Botulinumtoksin forårsager muskellammelser, som

det f.eks. kan ses ved sygdommen pølseforgiftning. Man har i mange år benyttet Bo‐

tox i neurologien til at behandle øget aktivitet i muskler (muskelspasmer). Behandling

med Botox har påvist effekt på kronisk migræne, men ikke på episodisk migræne eller

spændingshovedpine. Behandlingen foregår som injektioner af små mængder af Bo‐

tox i musklerne. Ved effekt gives behandlingen med faste mellemrum, typisk hver

tredje måned.

CGRP antistoffer anvendes til profylaktisk (forebyggende) behandling til patienter,

der har mindst 4 migrænedage pr. måned og har oplevet behandlingssvigt på tidli‐

gere forebyggende behandlinger. Rundt om hjernens blodkar findes såkaldte CGRP,

der frisættes i forbindelse med et migræneanfald, hvorved smertefibre aktiveres. Be‐

handling af kronisk migræne med CGRPantistoffer består af at blokere effekten af et

naturligt forekommende signalstof i hjernen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 632: Spm. om ministeren vurderer, at der er potentiale for at forebygge migræne og fremme livskvaliteten og produktiviteten i forhold til arbejdsudbud, hvis flere mennesker, der lider af migræneanfald, fik adgang til behandling med CGRP-antagonister og antistoffer

Organisering af behandlingen

Jf. internationale estimater lider 2‐3% af befolkningen af kronisk migræne. Heraf vil

en betydelig andel have effekt af de to omtalte behandlinger. Det gradvis stigende

patientgrundlag skaber et behov for at øge kapaciteten. Styrelsen har vurderet, at det

store volumen af patienter og den erfaring, der er opnået med behandling, tilsiger, at

behandlingen kan lægges bredere ud på de neurologiske afdelinger. Der er 16 neuro‐

logiske afdelinger i Danmark, hvoraf 10 afdelinger har hovedpinecentre, som vareta‐

ger behandlingen. Det største center har 300‐400 patienter i behandling. Udfordrin‐

gerne med lang ventetid på udredning og behandling løses bedst gennem udvidelse

af kapaciteten, herunder ved inddragelse af privat kapacitet og eventuelt speciallæ‐

gepraksis.

Tidligere har vurdering, diagnostik og behandling af primære og sekundære hoved‐

pineformer med utilstrækkelig behandlingseffekt, herunder hyppig migræne, klynge‐

hovedpine/Hortons hovedpine, medicin‐ og overdoseringshovedpine været reguleret

af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for neurologi under regionsfunktion 13.

Opstart af behandlingen har tidligere været samlet på sygehuse med godkendelse til

regionsfunktion 13 i specialeplanen. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at behandlin‐

gen fremadrettet kan varetages af en speciallæge i neurologi på hovedfunktionsni‐

veau, og ikke skal reguleres i specialeplanen. Sundhedsstyrelsen vurderer, at diagno‐

stik af kronisk migræne og identifikation af relevante patienter til behandling med

CGRP antistoffer samt kontrol og opfølgning er en specialiseret opgave, som bør vare‐

tages af speciallæger i neurologi. Behandlingen af kronisk migræne er således fra 1.

august 2023 ikke længere reguleret af specialplanen. Det betyder også, at en prakti‐

serende speciallæge i neurologi kan behandle patienter med kronisk migræne, herun‐

der med CGRP antistoffer og Botox. Dermed forventer Sundhedsstyrelsen, at der

fremadrettet vil være en øget kapacitet, der kan nedbringe ventetiden.

Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at der er tale om effektiv behandling, der nu bliver

spredt til flere neurologiske afdelinger og evt. private speciallæge praksis, og dermed

også potentielt færre sygedage for de mennesker, der har kronisk migræne.”

Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 2