Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2768183_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-10-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: Julia Hvid Pedersen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 1529
Dok. nr.: 15323
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 631 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. august 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 631:
”Vurderer
ministeren, at der er potentiale for at forebygge migræne og lette
belastningen på landets hovedpinecentre ved at gøre det muligt for alment
praktiserende læger og privatpraktiserende neurologer at tilbyde CGRP-injektioner
til mennesker med migræne?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Om
kronisk migræne
Dansk Neurologisk Selskab har udarbejdet en vejledning for migrænebehandling.
Heraf fremgår det, at patienter med kronisk migræne har mindst 15 hovedpinedage
om måneden, hvoraf mindst 8 dage er med migræne. Patienter med kronisk mi-
græne, som enten ikke har haft effekt af eller ikke har kunnet tåle forebyggende mi-
grænebehandling med mindst to forskellige konventionelle lægemidler kan tilbydes
behandling med CGRP (calcitonin gene-related peptide) antistoffer eller med Botuli-
numtoksin (Botox).
Behandling af kronisk migræne
Kronisk migræne kan behandles med CGRP-antistoffer eller med Botox og der er tale
om ligeværdige behandlinger. Der bør således ikke være forskel på de faglige krav og
forudsætninger mellem de to behandlinger. Botox er en nervegift, som dannes af
bakterien Clostridium botulinum. Botulinumtoksin forårsager muskellammelser, som
det f.eks. kan ses ved sygdommen pølseforgiftning. Man har i mange år benyttet Bo-
tox i neurologien til at behandle øget aktivitet i muskler (muskelspasmer). Behandling
med Botox har påvist effekt på kronisk migræne, men ikke på episodisk migræne eller
spændingshovedpine. Behandlingen foregår som injektioner af små mængder af Bo-
tox i musklerne. Ved effekt gives behandlingen med faste mellemrum, typisk hver
tredje måned.
CGRP antistoffer anvendes til profylaktisk (forebyggende) behandling til patienter,
der har mindst 4 migrænedage pr. måned og har oplevet behandlingssvigt på tidli-
gere forebyggende behandlinger. Rundt om hjernens blodkar findes såkaldte CGRP,
der frisættes i forbindelse med et migræneanfald, hvorved smertefibre aktiveres. Be-
handling af kronisk migræne med CGRPantistoffer består af at blokere effekten af et
naturligt forekommende signalstof i hjernen.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm., om muligheden for alment praktiserende læger og privatpraktiserende neurologer at tilbyde CGRP-injektioner til mennesker med migræne
Organisering af behandlingen
Jf. internationale estimater lider 2-3% af befolkningen af kronisk migræne. Heraf vil
en betydelig andel have effekt af de to omtalte behandlinger. Det gradvis stigende
patientgrundlag skaber et behov for at øge kapaciteten. Styrelsen har vurderet, at det
store volumen af patienter og den erfaring, der er opnået med behandling, tilsiger, at
behandlingen kan lægges bredere ud på de neurologiske afdelinger. Der er 16 neuro-
logiske afdelinger i Danmark, hvoraf 10 afdelinger har hovedpinecentre, som vareta-
ger behandlingen. Det største center har 300-400 patienter i behandling. Udfordrin-
gerne med lang ventetid på udredning og behandling løses bedst gennem udvidelse
af kapaciteten, herunder ved inddragelse af privat kapacitet og eventuelt speciallæ-
gepraksis.
Tidligere har vurdering, diagnostik og behandling af primære og sekundære hoved-
pineformer med utilstrækkelig behandlingseffekt, herunder hyppig migræne, klynge-
hovedpine/Hortons hovedpine, medicin- og overdoseringshovedpine været reguleret
af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for neurologi under regionsfunktion 13.
Opstart af behandlingen har tidligere været samlet på sygehuse med godkendelse til
regionsfunktion 13 i specialeplanen. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at behandlin-
gen fremadrettet kan varetages af en speciallæge i neurologi på hovedfunktionsni-
veau, og ikke skal reguleres i specialeplanen. Sundhedsstyrelsen vurderer, at diagno-
stik af kronisk migræne og identifikation af relevante patienter til behandling med
CGRP antistoffer samt kontrol og opfølgning er en specialiseret opgave, som bør vare-
tages af speciallæger i neurologi. Behandlingen af kronisk migræne er således fra 1.
august 2023 ikke længere reguleret af specialplanen. Det betyder også, at en prakti-
serende speciallæge i neurologi kan behandle patienter med kronisk migræne, herun-
der med CGRP antistoffer og Botox. Dermed forventer Sundhedsstyrelsen, at der
fremadrettet vil være en øget kapacitet, der kan nedbringe ventetiden.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at der er tale om effektiv behandling, der nu bliver
spredt til flere neurologiske afdelinger og evt. private speciallæge praksis, og dermed
også potentielt færre sygedage for de mennesker, der har kronisk migræne.”
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2